Gå til indhold
Del kandidaten
Annette Bolvig
Visitator, senior og sundhedsrådgivningen, Kolding
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op, fordi jeg ønsker en kommune, hvor vi både har nærvær i ældreplejen, et sundhedsvæsen som hænger sammen, og lokalsamfund med plads til vækst og frivillighed. Jeg tror på stærke fællesskaber og en sund økonomi giver den bedste velfærd. Stem på mig, hvis du ønsker en stemme, der arbejder for både tryghed og udvikling i Hedensted kommune Mine mærkesager: Bedre støtte til demente og deres pårørende Hurtig adgang til hjælpemidler Frivillighedshus i Hedensted Fart på udvikling af Hedensted Midtby Civilt beredskab i lokalområderne

Politisk karriere
Ingen
Erhvervskarriere
Visitator · Kolding Kommune, Senior og Sundhedsrådgivningen
Uddannelse
Merkonom
Projektleder
Sygeplejerske
1
Der skal indføres parkeringsvagter i Hedensted Midtby.
Annette Bolvig uddyber:
Der er lavet undersøgelser, som viser at der er rigeligt med parkeringspladser i Hedensted Midtby. Derfor ser jeg ikke behovet for at indføre parkeringsvagter.
2
Turismeindsatsen skal centreres udelukkende omkring Juelsminde-halvøen.
Annette Bolvig uddyber:
Juelmindehalvøen er en perle, men Hedensted Kommune har også andre fantastiske steder, fx Gudenåen ved Tørring. Turismeindsatsen skal udnyttes hele kommunens potentiale - ikke kun et område.
3
Hedensted Kommune skal tilbyde økonomisk assistance til forbrugere af Tørring Kraftvarmeværk.
Annette Bolvig uddyber:
Situationen i Tørring er meget uheldig for de borgere, der står med store regninger. Men det er vigtigt, at bestyrelsen i et kraftvarmeværk har de rette kompetencer til at drive værket forsvarligt, så borgerne ikke ender i den her situation.
4
Antallet af folkeskoler i Hedensted Kommune skal bevares på 21.
Annette Bolvig uddyber:
Som landkommune er vores folkeskoler og haller afgørende for lokalsamfundenes udvikling og sammenhold. Derfor er det vigtigt at fastholde skolerne i lokalsamfundene.
5
Dagligvarebutikker skal have lov til at etablere sig uden for centrum i Hedensted Kommunes tre centerbyer.
Annette Bolvig uddyber:
Det er vigtigt at sikre liv i midtbyerne og give de eksisterende butikker gode vilkår. Om der kan etableres dagligvarebutikker uden for centrum, må bero på en faglig vurdering af, om der er kundegrundlag for det.
6
Det er en god idé at etablere et biogasanlæg mellem Løsning og Øster Snede.
Annette Bolvig uddyber:
Placering af biogasanlæg bør bero på faglige vurderinger og ikke på politiske ønsker. Det er eksperterne, der skal pege på de bedst egnede steder ud fra miljø, sikkerhed og lokalplanlægning - og så må vi politikere tage stilling på det grundlag.
7
Der bør allokeres ekstra midler til oprensning af vandløb og vandsikring omkring Tørring?
Annette Bolvig uddyber:
Jeg mener ikke , vi politikere skal detailstyre, hvor meget der skal oprenses eller skæres grøder. Gørdeskæring i Tørring påvirker hele Gudenå-systemet, og derfor er det vigtigt, at beslutningerne bygger på faglig viden fremfor politiske mavefornemmelser. Jeg har tillid til, at Gudenåkomiteen og eksperterne på området finder de rigtigt løsninger, så vi både passer på naturen og sikre borgerne mod oversvømmelser.
8
Hedensted Kommune skal investere i et kulturhus som motor for udviklingen af hele bymidten i Hedensted.
Annette Bolvig uddyber:
Et kulturhus i Hedensted vil være en gevinst, og der arbejdes allerede på sagen. Men vi kan sagtens udvikle midtbyen parallelt - og det er vi allerede godt i gang med. Der skal være fart på Hedensted.
9
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Annette Bolvig uddyber:
Jeg vil gerne øge serviceniveauet, men ikke gennem højere skatter. Vejen er vækst og tilflytning - ikke højere kommuneskat, som gør os mindre attraktive for borgere og virksomheder
10
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Annette Bolvig uddyber:
Det ville være dejligt med lavere skat, men det må aldrig ske på bekostning af kernevelfærden.
11
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Annette Bolvig uddyber:
Det er ikke økonomien, men lysten og engagementet, der skal drive arbejdet byrådet. Vederlaget er fastsat centralt og følger de poster man har.
12
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Annette Bolvig uddyber:
Selvfølgelig skal børn med udfordringer have hjælp, men vi må ikke glemme, at alle børn har krav på læring og trivsel. Skolen skal kunne rumme begge dele.
13
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Annette Bolvig uddyber:
Der er udfordringer med at rekruttere pædagoger, ilsom vi ser i andre omsorgsfag. Det er en generel udfordring og derfor skal vi både arbejde for at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere, og samtidig sikre, at børnene får men tryg og god hverdag.
14
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
15
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Annette Bolvig uddyber:
Vi for brug for både flere varme hænder og velfærdsteknologi i fremtidens ældrepleje. Der bliver flere ældre og færre medarbejdere, så teknologien kan være en hjælp i hverdagen, og mange ældre er faktisk glade for den. fx kan en plejeseng gøre borgeren mere selvhjulpen, samtidig med at personalet får tid til nærvær og omsorg.
16
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Annette Bolvig uddyber:
Serviceniveauet i ældreleje fastsættes politisk - ikke af private aktører. Men at borgernes frie valg leverandør er vigtigt, både i forhold til hvilken leverandør borgerne ønsker til hjemmeplejen og plejehjem.
17
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
18
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Annette Bolvig uddyber:
Det er ikke en diskussion, om der skal bruges penge på genoptræning til borgere med en genoptræningsplan. Det er en ret, som er fastlagt i Sundhedslovens § 140, og som kommunen har pligt til at indfri. Genoptræning er afgørende for, at borgere kan genvinde funktioner og livskvalitet efter et sygdomsforløb.
19
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Annette Bolvig uddyber:
Vi skal have trygge bymidter, men også sikre adgang for ældre og andre, der har brug for at komme tæt på. Derfor bør vi finde alternative løsninger, frem for helt at lukke fra trafikken i midtbyerne.
20
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Annette Bolvig uddyber:
Det handler ikke om enten eller - vi har brug for både fortætte byerne og udlægge nye områder, hvis vi skal sikre vækst og udvikling.
21
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Annette Bolvig uddyber:
Vi skal bidrage til den grønne omstilling, men solceller bør i højere grad placeres på tage, og vindmøller skal kun opsættes i dialog med de borgere, der bliver berørt.
22
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Annette Bolvig uddyber:
Vi skal tage ansvar for den grønne omstilling, også i vore bygninger. Men det skal ske med omtanke og økonomisk ansvarlighed.
23
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Annette Bolvig uddyber:
Uden vækst er der ingen penge til velfærd. Men når vi får flere borgere og virksomheder, skal vi selvfølgelig sikre, at skoler, daginstitutioner og infrastruktur følger med.
24
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Annette Bolvig uddyber:
Grønne områder og vækst er ikke modsætninger. Vi har brug for begge dele. Derfor skal vi planlægge med omtanke, så der forsat er grønne oaser, samtidig med at vi giver plads til nye boliger og erhverv.
25
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Annette Bolvig uddyber:
Politikerne skal lytte til borgerne og varetage deres interesser - uanset partifarve. Men politik er også kompromisser, og derfor kan ikke alle ønsker altid blive virkelige.
26
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
27
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Annette Bolvig uddyber:
Kommunen bør støtte kust og kultur der, hvor det skaber mangfoldighed og glæde for mange - fx et kulturhus i Hedensted
28
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.