SER HELHEDEN: Børn der mistrives venter for længe på hjælp. Hjælpen skal komme inden det går galt. Regionen skal ikke afvise et barn, der er blevet henvist af egen læge. Vi kæmper for et helhedssyn på sundhed og hele mennesket og sammenhængende tilbud. Selvmordstruede fortjener en tidlig indsats - og hvis de henvender sig til 112, må de aldrig stå alene bagefter. Jeg sidder i bestyrelsen for Hospice Vendsyssel og et andet medlem af KD sidder i bestyrelsen for Hospice Vangen. I valgforbundet har vi bedt om at beholde de to pladser samt en plads i videnskabsetisk komite, hvor hvor vi også har en plads. Men vi går selvfølgelig efter at komme i Regionsrådet. Jeg er spidskandidat for KD i region Nordjylland.