Gå til indhold
Del kandidaten
Anne Fredberg
Faglig sekretær
Socialdemokratiet

Derfor stiller jeg op til valget

Et godt arbejdsmiljø er afgørende for trivsel, motivation og sammenhold. Når medarbejdere og unge føler sig trygge, støttede og værdsatte, bliver hverdagen meningsfuld og produktiv – for både den enkelte og fællesskabet. Et godt arbejdsmiljø er derfor en investering, der styrker både mennesker og resultater. Børn og unge skal trives, fordi trivsel er fundamentet for udvikling, læring og sociale færdigheder. Når de føler sig trygge og set, kan de udfolde deres potentiale, opbygge selvtillid og tage ansvar. Det skaber en inspirerende hverdag, styrker fællesskabet og lægger grunden til en stærk fremtid. Vi har også et ansvar for dem, der ikke kan klare sig selv – hjemløse, misbrugere, psykisk syge og andre sårbare. Vi skal tilbyde støtte og trygge rammer, så alle får mulighed for en meningsfuld hverdag. Når vi tager ansvar for de svageste, styrker vi fællesskabet, skaber retfærdighed og sikrer, at ingen lades udenfor.

Tillidsposter
2025-nu · Tillidsrepræsentant
Erhvervskarriere
2020-nu · Faglig sekretær
1
Folkeskolerne skal styrkes, så de kan rumme flere børn med særlige udfordringer, mens færre skal i specialtilbud.
Anne Fredberg uddyber:
Folkeskolen skal styrkes ,men vi må samtidig anerkende, at der også altid vil være børn, som har brug for et særligt tilrettelagt tilbud. For dem er en specialskole ikke et nederlag, men et nødvendigt fundament for trivsel, udvikling og læring. Derfor er det afgørende, at specialskolerne også styrkes – både med bedre normeringer, kompetencer og rammer, så de børn, som har allermest brug for det, får den hjælp, de har krav på. At styrke både folkeskolen og specialskolerne er ikke modsætninger – det er hinandens forudsætninger. En stærk folkeskole kan rumme flere, men en stærk specialskole sikrer, at ingen børn falder igennem systemet. Begge dele handler om at sætte barnets behov i centrum og sikre, at alle børn – uanset forudsætninger – får mulighed for at lære, trives og udvikle sig.
2
Middelfart Kommune bruger for mange ressourcer på at skabe attraktivitet gennem eksempelvis events som Klimafolkemødet.
Anne Fredberg uddyber:
Nogle peger på, at Middelfart Kommune bruger for mange ressourcer på events og Klimafolkemødet. Jeg mener, vi skal se det fra en anden vinkel. Når vi investerer i events og initiativer, der gør kommunen mere attraktiv, så handler det ikke kun om oplevelser her og nu – det er en investering i fremtiden. Hvis vi formår at tiltrække nye borgere og samtidig fastholde de unge, vi allerede har, styrker vi kommunens skattegrundlag. Flere borgere betyder flere skattekroner, og det giver os mulighed for at finansiere bedre velfærd til både børn, unge og ældre. Det er derfor ikke et enten-eller mellem attraktivitet og velfærd – det hænger tæt sammen. En kommune, der er kendt for at være levende, grøn og fremsynet, er en kommune, hvor folk har lyst til at bosætte sig, blive boende og bidrage til fællesskabet.
3
Det er vigtigere at bevare kommunens rekreative områder end at bygge nyt.
Anne Fredberg uddyber:
At prioritere grønne områder går derfor hånd i hånd med at sikre både trivsel og et bæredygtigt miljø for nuværende og kommende generationer.
4
Mindre byer i Middelfart Kommune bliver underprioriteret sammenlignet med Middelfart by.
Anne Fredberg uddyber:
Ja, jeg er enig i, at mindre byer i kommunen ofte bliver underprioriteret sammenlignet med Middelfart by. Dog ser jeg at, udviklingen er på vej. Det er helt klart et fokusområde. Jeg mener at Investeringer i mindre byer gør dem attraktive at bo i og kan modvirke, at unge og familier flytter til større byer. Mindre byer kan bidrage til lokal erhvervsudvikling, arbejdspladser og turisme, hvis de får de rette investeringer.
5
Det er fornuftigt, at Middelfart Kommune bruger ressourcer på at markere sig som en klimakommune.
Anne Fredberg uddyber:
Det er fornuftigt, at Middelfart Kommune markerer sig som klimakommune. Det sender et stærkt signal om ansvar og vilje til at handle på klimaforandringer. Når vi prioriterer klimaindsatsen, investerer vi i fremtidig tryghed, grønne arbejdspladser og bedre vilkår for kommende generationer.
6
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Anne Fredberg uddyber:
Kommuneskatten er der hvor den skal være, hverken mere eller mindre. Det handler om prioriteringer og bruge de ressourcer vi har rigtigt.
7
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Anne Fredberg uddyber:
Kommuneskatten finansierer skoler, børnehaver, ældrepleje og social støtte. En lavere skat kan svække velfærden. Der skal være balance . vi skal være bedre til at udnytte de ressourcer vi har .
8
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Anne Fredberg uddyber:
Jeg mener ikke, at økonomien skal være den afgørende faktor for, om man stiller op til byrådet. Lokalpolitik bør først og fremmest bygge på lysten til at engagere sig og tage ansvar for fællesskabet – ikke på udsigten til en økonomisk gevinst. Selvfølgelig skal der være en rimelig kompensation for den tid og det ansvar, der følger med at være byrådsmedlem. Men at gøre det ”økonomisk attraktivt” kan risikere at tiltrække folk af de forkerte grunde. Det vigtigste må være at sikre gode rammer, støtte og fleksibilitet, så flere kan få mulighed for at kombinere byrådsarbejde med arbejdsliv og familieliv.
9
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Anne Fredberg uddyber:
Jeg er helt uenig i, at hjælpen til særligt udfordrede børn skal ske på bekostning af de øvrige elever. Alle børn har ret til at blive set, støttet og udfordret i skolen – det ene barns behov må ikke gå ud over det andet. Når vi stiller det op som et enten-eller, skaber vi en kunstig modsætning. Løsningen må i stedet være at tilføre flere ressourcer, så både de særligt udfordrede og de øvrige elever kan få den hjælp, de har brug for. Hvis vi kun flytter rundt på den samme pose penge, ender vi med at svigte nogen, og det kan vi ikke være bekendt. En stærk folkeskole er netop kendetegnet ved, at den kan rumme forskellighed – men det kræver investeringer i flere voksne, mere specialpædagogisk viden og bedre rammer. Kun sådan kan vi sikre, at alle børn trives og får mulighed for at lære og udvikle sig.
10
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Anne Fredberg uddyber:
Jeg er helt enig i, at der i øjeblikket er for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i vores kommune. For få voksne betyder, at børn ikke får den nødvendige omsorg, tryghed og pædagogiske støtte, som er afgørende for deres trivsel og udvikling. Det er derfor nødvendigt at ansætte flere medarbejdere, så personalet får bedre tid til hvert barn, og kvaliteten i daginstitutionerne styrkes. Flere varme hænder betyder bedre trivsel for både børn og ansatte og en daginstitution, hvor alle kan udvikle sig optimalt.
11
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Anne Fredberg uddyber:
Færre elever i klassen giver læreren mere tid til at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov. Det styrker både de fagligt stærke og de elever, der har brug for ekstra støtte. Små klasser kan mindske behovet for dyre indsatser senere, fx specialundervisning, sociale foranstaltninger eller frafald i ungdomsuddannelserne. Det kan på længere sigt spare kommunen for store udgifter.
12
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Anne Fredberg uddyber:
Jeg er enig i, at vi skal prioritere flere varme hænder frem for at satse ensidigt på velfærdsteknologi i ældreplejen. Teknologi kan være et godt supplement, men det kan aldrig erstatte nærvær, omsorg og menneskelig kontakt. Ældre mennesker har ikke kun brug for praktisk hjælp – de har også brug for tryghed, samtaler og relationer, som kun mennesker kan give. Hvis vi investerer i flere medarbejdere, styrker vi kvaliteten i plejen og øger både trivsel og værdighed for de ældre. Teknologi skal bruges som et redskab til at frigøre tid, så medarbejderne kan være mere sammen med borgerne – ikke som en erstatning for menneskelig omsorg.
13
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Anne Fredberg uddyber:
Vi skal blive bedre til at udnytte de ressourcer vi har. Jeg kan godt blive nervøs for at der vil blive skabt et A og et B hold.
14
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Anne Fredberg uddyber:
Hvis en robot kan frigive tid til mere omsorg og personlig pleje, så mener jeg at det burde være op til borgeren selv.
15
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Anne Fredberg uddyber:
Jeg mener ikke, at vi skal stille genoptræning og forebyggelse op som modsætninger. Genoptræning er afgørende for, at borgere kan komme hurtigt og godt tilbage efter sygdom eller skade. Men samtidig er forebyggelse lige så vigtig, fordi det kan reducere behovet for genoptræning på længere sigt. For mig går de to områder hånd i hånd: Når vi investerer klogt i forebyggelse, sparer vi ressourcer og lidelse. Når vi samtidig prioriterer genoptræning, sikrer vi livskvalitet og hurtigere tilbagevenden til hverdagen. Det er to sider af samme sag – begge dele er nødvendige for at skabe et sundt og bæredygtigt velfærdssystem.
16
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Anne Fredberg uddyber:
Jeg mener ikke det er en udfordring som det ser ud i dag.
17
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Anne Fredberg uddyber:
Jeg er lidt enig i, at kommunen i højere grad bør fortætte byerne fremfor at udlægge nye områder til boliger eller erhverv. Fortætning kan udnytte eksisterende infrastruktur bedre, gøre det lettere at gå og cykle og bevare grønne områder uden for byerne. Samtidig skal det ske med omtanke, så bymiljøet stadig er attraktivt, med plads til fællesskab, ophold og grønne områder mellem byggerierne. Det handler om at finde en balance mellem vækst, boligbehov og bevaringen af et godt bymiljø.
18
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Anne Fredberg uddyber:
Jeg er enig i, at vi som kommune skal tage ansvar for den grønne omstilling, og at både vindmøller og solceller spiller en central rolle. Men jeg er skeptisk overfor at udlægge flere områder tæt på beboelse. Det kan skabe gener for borgere i form af støj, skyggekast og ændringer i nærmiljøet. Jeg mener derfor, at vi skal finde en balance: Ja til mere vedvarende energi, men med respekt for, at mennesker også skal kunne trives i deres lokalsamfund. Det kræver en åben dialog med borgerne og en planlægning, hvor hensyn til klima og mennesker går hånd i hånd.
19
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
20
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Anne Fredberg uddyber:
For mig handler det ikke om vækst eller velfærd – men om at tænke vækst og velfærd sammen.
21
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Anne Fredberg uddyber:
At prioritere grønne områder går hånd i hånd med at sikre både trivsel og et bæredygtigt miljø for nuværende og kommende generationer.
22
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Anne Fredberg uddyber:
Jeg oplever ikke, at politikerne i vores kommune hverken er særlig dårlige eller helt gode til at lytte til borgernes indsigelser i forbindelse med lokal- og kommuneplaner. Men der er sket fremskridt. Med de nye arbejdsgrupper i lokalområderne er vi kommet et skridt nærmere reel dialog og indflydelse, og det er efter min mening den rigtige vej at gå. Vi skal styrke borgerinddragelsen yderligere og skabe større gennemsigtighed i beslutningsprocesserne. Når borgere føler sig hørt og kan se, at deres input bliver taget alvorligt, skaber det både bedre løsninger og stærkere fællesskaber. Det handler ikke kun om planer på papir – det handler om tillid og ejerskab til udviklingen af vores kommune.
23
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
24
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Anne Fredberg uddyber:
Kultur- og fritidstilbud kan være med til at forebygge ensomhed, skabe meningsfulde aktiviteter og forbedre livskvaliteten. Kultur bidrager til børn og unges kreativitet, læring og forståelse for samfundet, men er også klar over at det Ikke er alle borgere som benytter sig af teatre, museer eller biblioteker, og nogle vil mene, at pengene derfor ikke kommer hele befolkningen til gode.
25
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Anne Fredberg uddyber:
Jeg ser flygtninge og indvandrere som en ressource for vores lokalsamfund. De bidrager med arbejdskraft, kompetencer og nye perspektiver, som kan være med til at styrke både erhvervsliv, foreningsliv og kultur. Samtidig er de med til at fastholde og udvikle velfærden, fordi flere hænder og flere skattekroner er en styrke for en kommune som vores. Når det er sagt, kræver det også en målrettet indsats for integration, så alle får mulighed for at blive en aktiv del af fællesskabet. Det handler om sprog, uddannelse, arbejde og mødesteder, hvor man kan lære hinanden at kende. Lykkes vi med det, er gevinsterne for hele lokalsamfundet langt større end udfordringerne.