Er du enig med Anette Jensen Smith?

Del kandidaten

Anette Jensen Smith

Konsulent i Miljøcertificering og CSR

Alternativet

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg brænder for at gøre en forskel for den sociale sammenhængskraft i lokalsamfundet på en bæredygtig måde. Mariagerfjord Kommune skal være et godt sted at leve for alle. også de svageste, de ældre, de hjemløse, børn og unge, flygtninge og familier. Jeg brænder for at gøre en forskel for vandmiljøet. Vand er grundlaget for alt liv, og vi mennesker er godt i gang med at underminere vores eget livsgrundlag, og mange andre arters. Fjorden er død, der er fundet pesticider i 20% af de kommunale drikkevandsboringer i kommunen. Det er en udvikling som jeg ikke kan side og vente på at andre gør noget ved. Jeg har arbejdet med, spildevand, kemi, miljømærkning og eliminering af problematiske stoffer gennem hele mit arbejdsliv. De sidste mange år har jeg også arbejdet med grøn omstilling, socialt ansvar og ordentlige og sikre arbejdsforhold i det private erhvervsliv. Jeg kan ikke vente med at lære mere om hvordan alt det kan bruges fornuftigt i arbejdet med at udvikle vores Kommune.

Politisk karriere

2023-nu · Medlem af Alternativet Nordjyllands bestyrelse.

2026 · Folketingskandidat, Nordjylland

2025 · Kandidat til Regionsrådsvalget, Nordjylland

2025 · Kandidat til kommunalvalget, Mariagerfjord Kommune

2024 · Kandidat til Europaparlamentsvalget

2022 · Folketingskandidat, Nordjylland

Det er godt, at Mariagerfjord Kommune har givet seks millioner kroner til Mariager Saltcenters byggeri af et nyt stort, dødehavsbad.

Anette Jensen Smith uddyber:

Udvidelsen af Mariagerfjord Saltcenter er en klog investering i kultur, sundhed og lokal udvikling. Saltet og fjorden er unikke for Mariager og rummer en stærk identitet, der forbinder natur, historie og menneskelig trivsel. Ved at støtte centret styrker kommunen den lokale kulturarv og skaber nye muligheder for bæredygtig turisme, der gavner både erhverv og fællesskab. Samtidig har saltbade og inhalationer dokumenteret positiv effekt på stress, hud- og luftvejssygdomme – et naturligt bidrag til forebyggelse og velvære. Projektet åbner også for samarbejde med et holistisk sundhedsvæsen, hvor behandling og forebyggelse går hånd i hånd med mennesket, trivsel og livskvalitet i centrum. Det passer perfekt til Alternativets sundhedsudspil, der ser på det hele menneske og prioriterer forebyggelse frem for symptombehandling.

Der skal siges ja til flere solcelleparker i Mariagerfjord i den kommende valgperiode.

Anette Jensen Smith uddyber:

Ja, vi skal have flere solcelleparker, men vi må også gerne tænke lidt alternativt og placere dem der, hvor de generer mindst. Jeg synes vi skal prioritere installation af solceller på offentlige bygninger (skoler, haller, kommunale bygninger) og over kommunale parkeringspladser eller p-pladser ved institutioner. Lave “sol-carports” ved fx supermarkeder, sportshaller eller større parkeringsarealer – til ladning til elbiler og øvrig produktion af el. Vi bør kigge på muligheder som Solceller integreret i støjskærme langs veje, hvor det er teknisk muligt og hensigtsmæssigt og også andre løsningsmodeller. Der bør udarbejdes en strategi der kortlægger tage, strukturer og “mindre synlige” arealer, hvor solceller kan integreres, før nye store solparker optager jord. Dog vil jeg til enhver tid gøre hvad der skal til, for at prioritere den grønne omstilling, også hvis det betyder at der skal laves traditionelle solcellemarker.

Byrådet valgte sidste år at aflyse og udskyde byggeri og anlægsinvesteringer, og det var den rigtige beslutning.

Anette Jensen Smith uddyber:

Jeg synes det er en ansvarlig beslutning – både økonomisk og klimamæssigt. Fra et klima- og miljømæssigt perspektiv giver det langt mere mening at renovere og genbruge frem for at bygge nyt. Nybyggeri medfører store mængder CO₂-udledning fra produktion af materialer som cement og stål, mens renovering forlænger bygningers levetid og sparer på både ressourcer og energi. I Mariagerfjord Kommune kan en pause i anlægsprojekter bruges til at tænke bæredygtigt og helhedsorienteret: Hvordan kan vi forbedre eksisterende bygninger, så de bliver sunde, energieffektive og fremtidssikrede? Det handler om at værne om klimaet, økonomien og fællesskabet – og om at skabe en udvikling, der bygger på omtanke frem for overforbrug.

Kommunen skal bruge et millionbeløb på tiltag/kampagner, der kan få flere børnefamilier til området.

Anette Jensen Smith uddyber:

Nej, kommunen bør ikke bruge millioner på kampagner for at lokke børnefamilier til – men gerne investere i fornuftige tiltag. Jeg synes vi skal vi skabe en kommune, som familier naturligt har lyst til at bo i. Midlerne bør gå til at udvikle byer, hvor menneskelig trivsel er i centrum: grønne områder, sikre skoleveje, fællesskaber på tværs af generationer og gode rammer for fritids- og kulturliv. Investér i lokale mødesteder, bæredygtig transport, daginstitutioner med tid og nærvær, og skoler hvor børn trives – ikke presses. Når vi prioriterer livskvalitet, fællesskab og natur tæt på hverdagen, skaber vi et sted, hvor mennesker ikke bare flytter til, men bliver. Det er den bedste kampagne, der findes.

Taksterne på kommunens sfo'er, klubber og ungdomsklubber skal sættes ned.

Anette Jensen Smith uddyber:

At sænke takster kan være en økonomisk håndsrækning til familier, men det løser ikke de grundlæggende problemer i SFOér, ungdomsklubber. Jeg mener at kvalitet skal komme først. Det giver mere mening at investere i trivsel, nærvær og meningsfulde fællesskaber end at sænke taksterne. Lavere priser hjælper kun lidt, hvis tilbuddene ikke er attraktive, trygge og udviklende. Derfor bør midlerne bruges på: • Flere voksne med tid til relationer og kreativitet • Gode rammer for leg, bevægelse og fællesskab • Lokale, bæredygtige aktiviteter – fx naturprojekter, kunst, musik og håndværk • Støtte til unges medindflydelse og trivsel Et stærkt fritids- og ungdomsmiljø er afgørende for, at børn og unge trives, føler sig set og får lyst til at blive i kommunen. Det er langt mere værdifuldt end en kortsigtet takstnedsættelse.

Det er fornuftigt at samle involverede uddannelsesinstitutioner i et samlet campus i Hobro midtby

Anette Jensen Smith uddyber:

Det lyder som en fantastisk idé at lave et studiemiljø, samle uddannelser og skabe et levende studiemiljø med samarbejde, videndeling og fællesskab, som tiltrækker og fastholder unge – men ikke midt i Hobro. I stedet bør en campus placeres der, hvor det giver mening i forhold til natur, plads og bæredygtighed – f.eks. på en nedlagt gård eller herregård, hvor eksisterende bygninger kan genbruges og skabe et autentisk miljø. Det sparer CO₂ og giver et unikt læringsmiljø tæt på naturen. For god adgang skal offentlig transport skal der tænkes nyt. Flere rutebiler på de travle tidspunkter, lokale delebilsordninger, el-cykler, løbehjul og fleksible tilkaldebiler i et mere fleksibelt system en den nuværende Flexbus. Alt sammen som en offentlig tilgængelig del af den kommunale og regionale mobilitetspolitik, som fremgår af rejseplanen og kan benyttes nemt med rejsekortappen. På den måde får vi et grønt, socialt og fremtidssikret campus, uden at binde kommunens økonomi i nyt betonbyggeri.

Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.

Anette Jensen Smith uddyber:

Serviceniveauet skal øges for at sikre øget trivsel. Men i stedet for at skære på andre områder, synes jeg man bør skære i mængden af dokumentationskrav.

Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.

Anette Jensen Smith uddyber:

Klima, Miljø, trivsel, forebyggelse og sundhed skal prioriteres over nedsættelse af skat.

Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.

Anette Jensen Smith uddyber:

Jeg ved endnu ikke hvor stort omfanget af arbejdet er eller hvad man får for det. Jeg ved dog at arbejde i specifikke udvalg ikke giver noget vederlag. Og jeg synes grundlæggende at hvis man stiller op, gør en indsats for samfundet, lægger tid og kræfter i det, som jo går fra familie og fritidsinteresser, og bruger sine tillærte kompetencer, så skal man selvfølgelig også kompenseres.

Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.

Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.

Anette Jensen Smith uddyber:

Der er mange eksempler på én voksen der alene har ansvaret for 25 børn på legepladsen. Børn der på skift græder og skal trøstes, slår sig og skal have plaster på, lander i en vandpyt og skal have hjælp til at skifte tøj, osv. Det efterlader meget lidt -eller ingen- tid til at tale med de børn der er almindeligt nysgerrige og interesserede i at have kontakt med en voksen. Det er ikke i orden, hverken for børnenes udvikling eller for de voksnes arbejdsliv. Imens er der - også i institutionerne - dokumentationskrav, som der kunne skæres ned. Det er - helt ærligt - ikke nødvendigt at lave udførlige læreplaner for 4 årige. Den tid skal bruges bedre.

Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.

Anette Jensen Smith uddyber:

Men det kan ikke gøre det alene. Inklusionen har aldrig fungeret, den skal rulles tilbage. Der skal mere fokus på ALLE børn, også dem der ikke passer ind i folkeskolens kasser, OG der skal mere selvbestemmelse til lærerne og fokus på deres trivsel. Alle skal have basis for en god hverdag hvis vi vil udvikle fremtidens guld på bedste vis, og tiltrække de bedste lærer, frem for at udkøre dem og skræmme dem væk. Hvis noget skal spares væk, skal det være noget af den skriftlige dokumentation, som der er rigeligt af og som optager en stor del af lærernes tid, som med fordel kunne bruges på børnene.

Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.

Anette Jensen Smith uddyber:

Begge dele bør prioriteres. Teknologi kan hjælpe mange, imens de er alene i deres eget hjem, fx kunne man forestille sig en stol der kan sænkes ned i badet og hæves op igen, så ældre der ikke selv kan komme ned i badet og op igen, alligevel selv kan komme i bad. Teknologi brugt på den rigtige måde, kan øge selvbestemmelsen og frigøre penge til at rigtige mennesker har tid til at gøre arbejdet tilfredsstillende. Jeg mener også at der bør prioriteres flere mennesker, som med deres både faglige og sociale kompetencer kan øge trivsel og velfærd.

Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.

Anette Jensen Smith uddyber:

Konkurrence fra private aktører skal altid følges op af samarbejde på tværs med henblik på en styrkelse af det offentlige tilbud, så det kan matche private aktører i kvalitet og omsorg. Der skal ikke skabes profit, al overskud skal ledes tilbage til ældreplejen. Målet er et omsorgssystem der sikrer alle lige ret til tryg og værdig pleje til den samme pris. Jeg mener at konkurrencen kan være med til at øge kvaliteten på plejehjemmene ved at skabe incitament til innovation og øget omsorg. Når flere aktører leverer pleje, skal de differentiere sig ved at tilbyde bedre service, mere individuelt tilpasset omsorg og højere faglig standard. Det kan føre til øget fokus på medarbejdernes kompetencer, bedre arbejdsmiljø og større trivsel blandt både personale og beboere. Og det er i den grad tiltrængt. Konkurrence kan også give kommunerne flere valgmuligheder, så de kan vælge de specielle tilbud, der bedst matcher borgernes behov.

Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.

Anette Jensen Smith uddyber:

En robotstøvsuger kan være en god løsning i hjem, hvor der er nok fri gulvplads og i andre hjem kan det være en dårlig løsning. Jeg mener at vi skal gøre brug af teknologi på en smart måde hvor vi kan. Ikke for at udskifte ældres kontakt med rigtige mennesker, men for at bruge rigtige menneskers kompetencer bedst muligt til at tilfredsstille den ældres behov.

Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.

Anette Jensen Smith uddyber:

På landsplan kunne 50 % af kræfttilfælde forebygges ved fokus på livsstil: rygning, alkohol, kost, motion – og jeg vil tilføje trivsel og stress. Alligevel bruges kun 5,5 % af sundhedsbudgettet på forebyggelse, hvilket viser et stort uudnyttet potentiale. (Tal fra regionerne) Mange forebyggende tiltag kan indarbejdes i børns hverdag og undervisning uden store omkostninger, så sunde vaner bliver naturlige. Det forebygger livsstilssygdomme og sparer samfundet for store udgifter på en bæredygtig måde. Samtidig mangler sundhedsvæsenet i tilstrækkelig grad at inkludere genoptræning for kvindesygdomme og fødselsskader. Derfor bør der afsættes midler til klinikker med fokus på forebyggelse, behandling og genoptræning målrettet kvinder. Det er med andre ord hverken på forebyggelse eller på genoptræning at det -økonomisk eller socialt- giver mening at skære ned.

Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.

Anette Jensen Smith uddyber:

I de største byer i Danmark hvor infrastrukturen er meget bedre, giver det god mening at forbyde trafik i centrum. Men ikke i Hobro, Hadsund og Mariager. Jeg mener ikke at byerne har en størrelse hvor sådan et tiltag vil gavne.

Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.

Anette Jensen Smith uddyber:

Alternativet ønsker byer med liv, luft og fællesskab – ikke fortætning. I stedet for at presse flere boliger ind mellem eksisterende bygninger, vil jeg skabe åbne, grønne og levende byrum, hvor mennesker kan trives. Det handler om at give plads til natur og fællesskab midt i byen: grønne oaser, byhaver og fælleshaver, regnbede, små skove og blomstrende parker, hvor både mennesker, dyr og insekter kan finde plads. jeg ønsker byer, hvor børn kan lege trygt, og hvor man mødes på torve med udeservering, kunst, musik og lokale markeder. Samtidig skal der tænkes i grøn mobilitet – trygge cykelstier, el-delebiler og adgang til offentlig transport. På den måde kan vi skabe bæredygtige, sunde byer med plads til både mennesker og natur – frem for blot flere kvadratmeter fortættet beton.

Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.

Anette Jensen Smith uddyber:

Jeg går ind for fællesejede sol- og vindmølleprojekter (andelsprojekter) bygget på lokal forankring og demokratisk medindflydelse, hvor borgere og lokalsamfund selv ejer og tager beslutninger om projektets udvikling. Miljøhensyn, biodiversitet og naturbeskyttelse skal prioriteres ligeværdigt med energiproduktionen. I praksis betyder det, at planlægning sker i tæt dialog med lokale borgere, fagfolk og natureksperter for at vælge placeringer, der undgår sårbare naturområder og minimere påvirkningen på dyreliv. Man kan arbejde aktivt med løsninger, der fremmer biodiversitet, fx ved at skabe naturområder omkring møller og integrere pleje af naturen som en del af driften. Overskud fra offentlige anlæg skal geninvesteres i lokalsamfundet, fx til naturprojekter, bæredygtige initiativer eller sociale formål, så energien ikke kun giver klimafordele, men også styrker fællesskabet og skaber værdi for alle. På den måde kombineres grøn energi med respekt for natur og lokaldemokrati.

Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.

Anette Jensen Smith uddyber:

Men det aller billigste er som regel at rennovere frem for at rive ned og bygge nyt. ;-)

Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner

Anette Jensen Smith uddyber:

Entydig fokus på vækst gennem de sidste 100 år, har bragt os til de klima- og miljømæssige udfordringer vi står med i dag. Der skal ske noget andet. Vi skal dyrke andre værdier end de økonomiske.

Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.

Anette Jensen Smith uddyber:

Erhverv og biligbyggeri bliver prioriteret for højt i forhold til beskyttelse af natur, fjord, grundvand og biodiversitet. fx gives den ene dispensation fra lovgivningen efter den anden for at økonomi og vækst kan prioriteres. Jeg mener grundliggende at en dispensation skal være noget der kun kan gives ganske få gange, for at give mulighed for at ændre forholdene til at efterleve loven. En dispensation skal være undtagelsen, ikke reglen.

Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.

Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.

Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.

Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.

Anette Jensen Smith uddyber:

Flygtninge og indvandrere er en vigtig ressource i samfundet – de bringer kompetencer, erfaringer og kulturel mangfoldighed, som kan styrke både arbejdsmarked og fællesskab. Men vi kan gøre det endnu bedre. En bedre integrationsindsats begynder med en varm modtagelse og anerkendelse af deres uddannelser og kompetencer, så de hurtigt kan bidrage med det, de kan indenfor det område som de ønsker. De bør tilknyttes frivillige kontaktfamilier, for at skabe sociale netværk og hjælp til at forstå det danske samfund. Kommunen skal tilbyde støtte til at finde arbejde inden for deres fag. Samtidig skal vi møde dem med en politisk og menneskelig tone præget af respekt og tillid – ikke mistænkeliggørelse. Mange bærer på traumer efter krig og flugt, og de har brug for et professionelt og omsorgsfuldt netværk, der hjælper dem trygt på vej mod et nyt liv i Danmark. Sådan får vi det bedste ud af hinanden.