Gå til indhold
Annonce
forside For abonnenter

Lyse indfald Af hanne d. frette Foto: Steen heiberg hda@fyens.dk - sh@fyens.dk Nabofamilien har sat en lille flagstang med blafrende dannebrogsflag ud til vejen i det nye kvarter vest for Oden-se. Den fejrer fødselsdag. Genboen har sat huset til salg for at flytte nogle hundrede meter ned ad vejen i endnu et nyopført hus, der har udsigt over de enge og skove, Ejlstrup ligger omgivet af. Jo, Jette Marcussen kender sine naboer, og de kender hende. Og navnlig de håndværkere, der har bygget de nærmeste huse, kender hendes mand Søren Marcussen. For to somre siden byggede han en del af huset med hjælp fra sin far, svigerfar og svoger. Søren Marcussen har selv isoleret, sat lofter op og lagt trægulv i boligen samt bygget carport og redskabsskur. Alt sammen i de knap tre måneder, han holdt ferie og orlov fra sit job som præst i Bykirken i Odense. - Jeg er ikke uddannet håndværker, men jeg kan godt lide at have nogle byggeprojekter i min fritid. Jeg har lagt trægulv før, men jeg har aldrig sat lofter op eller isoleret. Derfor var det praktisk, at der var nogen at spørge lige i nærheden, fortæller Søren Marcussen om sit medbyggerjob. Han smækker benene op på nabostolen ved det lange spisebord i køkken-alrummet, mens han kigger ud ad det store vindue ud mod vejen. Vinduet skulle egentlig have været fra gulv til loft og i hele væggens længde for at lokke så meget lys som muligt ind i det store køkken-alrum. Men da sagde arkitekt Kjeld Ghozati fra Exners Tegnestue i Århus stop. Godt nok er det dejligt at kende sine naboer, men det er de færreste, der kan leve med, at naboer og forbipasserende følger med i, hvad der sker langt inde i privatlivets fred. Skitsen med det aflange hus med ensidig taghældning, som parret havde lavet efter inspiration fra udstillinger og magasiner, var og blev en skitse. Huset blev forresten også firkantet, men med ensidig taghældning. I stedet strømmer lyset ned gennem et ovenlysvindue over køkkenvasken. Og så har arkitekten begået lidt af en genistreg ved at placere et vindue oppe under taget, hvis form følger det skrånende tag. Vinduet er både funktionelt, men også skulpturelt. $SUBTON$Hygge Funktionalitet ligger højt på familiens liste over boligens værdier sammen med enkelthed, kvalitet og æstetik. Alt sammen blandet godt op med hygge - masser af hygge i form af malerier, nips og ikke mindst bøger. Parret har investeret i en hvid væghængt bogreol, der følger loftet knap fire og en halv meter op til kip. - Efter min mening er mange nye huse alt for kolde og minimalistiske at bo i. Der er alt for få personlige ting. Men det er svært. Jeg synes også, at alt for mange af vores personlige ejendele står i kasser på loftet. Men vi arbejder på sagen, og så skal vi jo bo her først, mener Jette Marcussen, der er uddannet cand.pæd.psych. og sygeplejerske. Hun har valgt at pendle til Randers, hvor hun underviser sygeplejersker i psykologi og kommunikation. Det var Sørens Marcussens nye job i Odense, der sendte parret i gummistøvler rundt på forskellige byggerunde i en radius af 10-15 km fra Odense. Men det var de fredelige, naturskønne omgivelser, landsbyskolen samt bybusserne, der fik familien til at vælge lige præcis det nybyggerkvarter. $SUBTON$Gennemtænkt Hver eneste af de 175 kvadratmeter på den 995 kvadratmeter store grund er gennemtænkt og indbydende. - Der er mange vinduer, men vi kan være herinde uden at blive set af alle, fortæller Jette Marcussen. I soveværelset strømmer lyset ind gennem glasdøren med udgang til terrassen, hvor solen dukker op om morgenen og bliver der til langt op ad formiddagen. Men det er ikke muligt at kigge ind på sengen, selvom man står i haven lige uden for huset. Der er også masser af lys i den lange gang, der binder køkken-alrummet sammen med de tre værelser og det ene badeværelse. Glas i begge ender af gangen lå højt på parrets prioriteringsliste, der bare ikke ville have en mørk spøgelsesgang. Den har de set for mange af i de gamle parcelhuse, når børnene er flyttet hjemmefra. - Når børnene er fløjet fra reden, ligger gangen afkoblet fra resten af huset, og ingen har lyst til at bevæge sig ned ad den, siger Søren Marcussen. Derfor gælder det om at have muligheden for at inddrage "reden" til resten af voksenboligen uden at skulle til at lægge vægge ned. Den mulighed har arkitekten givet dem ved at døråbningerne mellem køkken-alrummet, gangen og værelserne er ekstra store, så overgangene mellem rummene bliver glidende. $SUBTON$Anden gang Det er anden gang, familien bygger nyt hus. Denne gang er det en meget positiv oplevelse i modsætning til det første hus i Holstebro fra 1996. Her havde familien en dårlig oplevelse med håndværkerne, og så var børnene små. - Denne gang har det været en fornøjelse, selvom vi blev forsinkede på grund af vinteren, der gik langt ind i foråret, fortæller Jette Marcussen.

Familien Marcussen var nogle af de første beboere, da et nyt kvarter skød op vest for Odense. Mød familien i BoGodts sommerserie om nybyggere i Ejlstrup

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce