Gå til indhold
Annonce
forside For abonnenter

Halv million p-syndere giver millioner

Arkiv - Sidste år kunne over en halv million bilister finde et girokort i forruden på deres bil. For kommunerne har øget jagten på parkeringssynderne, skriver morgenavisen 24timer.Ifølge deres indberetninger til Rigspolitiet udskrev de i 2006 bøder for mindst 262 millioner kroner. En tredobling siden 1999, hvor de kunne overtage opgaven fra politiet.Bilisternes organisation, FDM, kalder udviklingen for en pengemaskine.»Folk skal selvfølgelig have en bøde, hvis de holder ulovligt. Men kommunerne må sørge for, at der er tilstrækkelig med parkeringspladser. I stedet ansætter de flere vagter,« siger juridisk chef hos FDM Lars Ellegaard.I Helsingør Kommune er antallet af parkeringsvagter blevet udvidet fra to til fire siden 2004. Samtidig er antallet af parkeringsbøder steget fra 6.000 til knap 11.000 sidste år.»Hvis ikke vores kontrol er effektiv, bliver folk ligeglade med, hvor de parkerer. Med to vagter kunne vi ikke dække kommunen. Slet ikke om sommeren, hvor vi har mange turister,« forklarer lederen af Parkeringsservice, Nils Ekner.I Folketinget tegner der sig et indgreb mod det, som flere politikere kalder for en ekstraordinær skatteopkrævning.Både Dansk Folkeparti, de Konservative og Venstre vil have et loft på de kommunale parkeringsindtægter. Ikke kun for bøderne, men også for hvad det skal koste at sætte sin bil, mens man er inde at handle.»Det har aldrig været meningen, at kommunerne skal tjene på parkering. Hvis ikke der er pladser nok til bilisterne, så er det et udtryk for dårlig service,« siger Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen. /Ritzau. (Tariq Mikkel Khan / Polfoto)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce