Gå til indhold
Annonce
forside

Bronzehelte sammen efter OL

DCU-direktør Jesper Worre håber på aftale med Team CSC om baneklausuler i landevejskontrakter

Dansk banecykling er for alvor tilbage i paradedisciplinen fire kilometer holdforfølgelsesløb, hvor det fredag aften blev til en flot VM-bronzemedalje på velodromen på Mallorca. I medaljestriden blev New Zealand kørt klart bagud, og Casper Jørgensen, Jens-Erik Madsen, Michael Mørkøv og Alex Rasmussen skar endnu et pænt stykke af den danske rekord med sluttiden 4.04,093 minutter. Det lover rigtig godt for holdets store målsætning, der er OL i Beijing i 2008. Tidligere på dagen havde danskerne kvalificeret sig til bronzekampen ved at barbere næsten to sekunder af den danske rekord, og den fik altså et tryk ned på mere end et sekund i aftenens medaljematch. Finalen blev vundet af aldeles suveræne Storbritannien, der aldrig blev truet af finalemodstanderne fra Ukraine. /ritzau/ (AP /Bernat Armangue /Polfoto)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce