Gå til indhold
Annonce
forside

Anklager kræver 16 års fængsel til Clita

Rumænske Marian Clita kræves idømt 16 års fængsel for hoteldrabet på norske Vera Vildmyren.

I sagen om drabet på den norske stewardesse Vera Vildmyren har byretten i København fundet rumænske Marian Clita skyldig i drab og røveri. Den 42-årige Vildmyren blev banket og snittet ihjel i marts sidste år, da Marian Clita benyttede hendes ulåste dør på hotelværelset til at snige sig ind, mens offeret lå og hvilede sig. Den 59-årige rumæner havde på forhånd erkendt, at han stod bag stewardessens død, men hans forsvarer, Michael Steffensen, ønskede ham "kun" dømt for vold med døden til følge, som straffes mildere end drab. I løbet af sagen har den rumænske mand på intet tidspunkt udtrykt nogen form for anger, og ifølge anklager Anne Birgitte Stürup har han "psykopatiske træk" og er "ude af stand til at tænke på andre end sig selv." Det afviste han selv, da han onsdag fik sidste ord inden skyldskendelsen. /Ritzau/(POLITIFOTO/POLFOTO/Arkiv)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce