Gå til indhold
Annonce

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederpanel og udtrykker Fyns Amts Avis' holdning.

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederpanel og udtrykker Fyns Amts Avis' holdning.

Debat

Svendborgskolen

n SÅ INDGIK dog omsider Svendborgskolen og fornuften et ægteskab. Det har været den tænksomme svendborger til usigelig ærgrelse at se det flotteste byggeri i mange år på vore kanter stå tomt og ubrugt i så mange måneder, og måske har manglen på mere nærliggende løsninger spillet med, da man nåede til beslutning om at gøre skolen til sundhedscenter for Svendborg kommunes ansatte. At disses sygefravær er så stort og iøvrigt stigende, at de ligefrem skal gå i skole for at holde sig raske, kan måske overraske en og anden snæverttænkende. Men dem hører vi så sandelig ikke til. En skole for sundhed lyder slet ikke så tosset! Hvis man her kan lære at give tilværelsen bedre kvalitet, opfattet både fysisk og åndeligt. En slags ny højskole, hvor man kan give mennesker nye og livsbekræftende horisonter, der opruster den enkelte til at modstå hverdagens slitage. Går det godt med den skole, kan man helt sikkert forvente, at det ikke blot er Svendborg kommunes ansatte, der får denne mulighed, men at mange kommuner og måske private firmaer vil booke deres personale ind til helbredsforstærkende skolegang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce