Vælgercafé i Ærøskøbing satte fokus på kvinderne: - For få kvinder er et demokratisk problem

Ærøskøbing: Søndag eftermiddag var der liv og summen på Café På Torvet i Ærøskøbing, da der var inviteret til vælgercaféen 'Tag stilling til ligestilling'.

Titlen på vælgercaféen er et slogan, som Kvinderådet står bag, og det skyldes, at en underrepræsentation af kvinder i kommunalpolitik er et problem for demokratiet, ifølge forkvinde i Kvinderådet Nanna Højlund.

- Det halter med at få kvinder til at stille op, og det betyder jo, at der er for få kvinder at stemme på, og at vi får for få kvinder valgt ind. Og det er et demokratisk problem, siger hun.

Den holdning kan de tre initiativtagere til vælgercaféen også tilskrive sig. Det er kommunalbestyrelsesmedlemmerne Inga Blom Thomas fra Ærø Plus, Mina Henriksen fra SF og Mona Madsen fra Venstre, der har samlet de kvindelige Ærø-kandidater, og de håber, at arrangementet kan sætte fokus på ligestilling op til kommunalvalget.

Inden vælgermødet har ni kvindelige kandidater spist frokost sammen, og dernæst åbnede man dørene alle nysgerrige vælgere og andre mandlige kandidater, der også var velkomne.

For Inga Blom Thomas er det vigtigt at sætte kvinderne i fokus op til kommunalvalget, men for hende handler ligestilling ikke kun om kvinderne.

- Det er håbet at give taletid til kvinderne, og det er nødvendigt. Kvinder er underrepræsenterede i lokalpolitikken, og det giver bedre balance i kommunalbestyrelsen med mere ligestilling. Men for mig handler ligestilling om mange ting - det gælder også alder, profession og etnisk baggrund, siger hun.

Inga Blom Thomas glæder sig også over, at arrangementet sætter vælgerne i centrum for dialogen.

- Vi er nysgerrige på vælgerne – i dag sætter de dagsordenen for dialogen. Her vender vi bøtten og vil gerne høre, hvad optager dig, og hvordan ser det ud i forhold de forskellige partier, og hvor kan man se sig selv henne, siger hun.

SF's spidskandidat Minna Henriksen mener også, at arrangementet er en god anledning til at sætte fokus på kvinder i kommunalpolitikken, men også de unge, som det ærøske demokrati godt kunne bruge nogle flere af. Hun tror, at flere kvinder i kommunalbestyrelsen vil skabe et bedre samarbejde.

- Jeg har selvfølgelig ikke noget imod mændene. Men det giver en anden dynamik i kommunalbestyrelsen med en bedre blanding. I forhold til at formidle og til samarbejde, der tænker jeg, at kvinder især har noget at bidrage med. Men vi kvinder skal ville og turde stille op. Ikke noget med, at "det kan vi nok ikke" – det kan vi, og det skal vi.

Søndag eftermiddag er alle partier repræsenteret til vælgercaféen på nær Dansk Folkeparti, og mens nogle gør opmærksom på sig selv med store bannere, flag og lidt mundgodt, har andre mere moderate opstillinger, blandt andet Radikale Venstre, som sidder nede bagerst.

- Venstre skygger lidt for os, griner Anne Balslev.

Hun er kandidat for Radikale Venstre og sidder sammen med Astrid Andersen, der bakker op, men ikke er på valg. Anne Balslev har været opstillet kandidat til det daværende amtsråd og stiller nu op til sit første kommunalvalg.

- Jeg har gjort det af god vilje, for at der kom en kvinde ind på listen. Det er bestemt plads til flere kvinder for at holde nogle af de der alfahanner lidt væk fra magtpositionerne. Det er et levn fra gammel tid, hvor politik ikke var noget kvinder tog sig af, siger hun og bliver suppleret af Astrid Andersen.

- Men efterhånden rykker det sig, og vi har heldigvis fået flere forbilleder højere oppe i systemet, især med to kvindelige statsministre, siger hun.

Ved et bord nær indgangen sidder folkene fra Ærø i Centrum, heriblandt Gitte Bott, eneste kvinde på listen, som stiller op for første gang.

- Jeg var lidt betænkelig ved at stille op i forhold til mobning på Facebook. Men vi fik en god snak om det i gruppen om, hvordan man håndterer det, og jeg følte, vi stod sammen. Og jeg har lyst til det og prøve at gøre en forskel. Og jeg synes faktisk, der kan komme flere kvinder i alting - halvt af hver, det giver en god balance og forskellige vinkler på tingene, siger hun.

Netop tonen i debatten kan godt være en showstopper for deltagelse i lokalpolitik, mener Lisbeth Lumby Rasmussen, der stiller op for Venstre.

- Den hårde tone er med til at få nogle kvinder til ikke at stille op, det kan vi høre i vores eget parti, siger hun.

Venstres liste er ellers et godt eksempel på ligestilling mellem kønnene, idet der er tre af hver. Og ifølge Lisbeth Lumby Rasmussen er det godt, at kvinderne stiller op, men hun mener også man skal man passe på med, at der ikke går kønspolitik i den.

- Det handler mere om den politiske dagsorden, tror jeg. Jeg er selv direktør for Nykøbing Falster Sygehus, og jeg har aldrig haft et problem med at være kvinde. Det handler om, om man er dygtig til sit fag. Man skal passe på med at have sådan en kønspolitisk dagsorden, for det handler om politik, og det er de politiske holdninger, der er vigtigst.

De to andre Venstre-kvinder, Bente Christensen og Iza Alfredsen mener begge, der kunne komme flere kvinder til.

- Det hele gled meget bedre under frokosten, da vi bare var de kvindelige kandidater, griner Bente Christensen.

- Spøg til side. Men en tredjedel i kommunalbestyrelsen er kvinder, og det kunne godt være fifty-fifty, siger hun.

Iza Alfredsen siger også ja til flere kvinder i lokalpolitikken, men hun så også gerne, at kvinderne fik reel indflydelse.

- En ting er halv-halv repræsentation, en anden ting er de positioner, kvinder får. På Borgen er man begyndt at have kvinder i magtpositioner, herude på landet er vi langt efter. Og det er problematisk, det er en anden gænge, man skal ind i. Nogle gange kan man få indtryk af, at kvinder skal stille op, fordi det skal se pænt ud, men hvis man ikke tildeler kvinder magt, er det ikke reelt. Så flere kvinder ja, men ikke bare til at stille op, også til at få magt.

Bagerst i lokalet står Charlotte Aabye, kandidat for De Konservative. Som opbakning har hun sit barnebarn og sin datter Sofia med.

- Vi håber jo alle sammen, der kommer flere kvinder i kommunalbestyrelsen. Det giver et andet perspektiv og spejler samfundet bedre - vi er jo mange kvinder på Ærø, siger hun.

Charlotte Aabye håber også, at flere unge vil stille op, men påpeger at det er tidskrævende at deltage i lokalpolitikken.

- Min datter har jo familie og barn, og så er der ikke så meget tid, og det kræver meget tid at stille op til valg. Vi ville ønske, at mange flere unge stillede op. Vi har heldigvis Søren (Degn Laxy, red.), men det ville være positivt med flere unge, for vi skal se fremad.

Et andet sted tager Karin Thumilaire sig et bolsje.

- Jeg er blevet så hæs af at snakke, siger hun og griner.

I år er hun den eneste kvinde på Socialdemokratiets liste, men ifølge hende selv, er det et udslag af tilfældighed.

- Det er første gang, det sker, og det er femte gang, jeg stiller op – så det er lidt tilfældigt. I bestyrelsen har vi lige så mange mænd som kvinder, siger hun.

Karin Thumilaire peger også på den hårde tone som et element, der kan afskrække folk fra at stille op. Men hun mener, at problemet er generelt.

- Det er ikke en kvindeting. Tonen er hård, og det er der nogle, der ikke trives særligt godt med, og det kan afholde folk fra at ytre sig.

Hun mener heller ikke, at kvinder nødvendigvis har mere fokus på bestemte sager, som eksempelvis børn og unge eller ældrepleje - selv har hun siddet i Teknik- og miljøudvalget, fordi hun synes den slags er spændende. Men hun mener, at flere kvinder giver bedre balance

- Flere kvinder kan give flere forskellige input, en anden tone og omgangsform. Der kan godt komme flere, og det håber jeg, der gør, siger hun.

Det samme gør Inger-Marie Albertsen, som stiller op for Ærøs Fremtid.

- I 2017 var ca. en tredjedel af de valgte kvinder. Det synes jeg er meget flot. Men det er godt med en god blanding, det giver gode snakke i udvalgene. Kan der komme tre-fire styk ind i år, så er det flot – men gerne flere. Der skal være nogen til at styre de mænd der, så selvfølgelig skal vi være med.

Det er svært at pege på de specifikke årsager til, at færre kvinder stiller op til valgene end mænd, men Nanna Højlund fremhæver alligevel nogle ting, der kan have en vis indflydelse. For det første kan strukturen omkring det politiske arbejde gøre det svært for kvinder, især yngre kvinder med familie og børn, at være med.

- Jeg tror man skal bøje sig mod dem. Man skal snakke om, hvordan man holder møder, hvilket tidspunkt på døgnet ligger de på - sådan at man kan se, at det kan hænge sammen med det øvrige liv og også passer til nogen, der også har en familie ved siden af.

Nanna Højlund peger også på genkendeligheden i det politiske. Der er heldigvis kommet flere kvindelige politiske forbilleder at identificere sig med, men ifølge hende stadig for få, og det gør, at kvinder ikke opfatter, at der kunne være en rolle at spille i lokalpolitik.

Og endelig er der omgangstonen i det politiske landskab.

- De sidste års debatter har vist, at der også er noget med tonen og omgangsformen, hvor man skal finde sig i alt for meget. Så jeg tror rigtig meget på, at man skal gøre noget ved den måde, man taler med og om hinanden på. Der er ingen yngre kvinder, der gider at høre sådan nogle gammeldags stereotype ytringer om dem - så finder de et andet sted at være.

Nanna Højlund pointerer, at kvinder generelt er aktive deltagere i andre egne af det offentlige arbejde, blandt andet i skolebestyrelser og dagtilbudsbestyrelser.

- Men på en eller anden måde er det svært for partierne og svært for kvinderne at finde ud af, hvad er det for et rum, man skal lave, for at de også kan være med. Vi skal glæde os over, at der er flere kvindelige politikere, og at kvinder i politik er begyndt at tale om tonen. Det gjorde man jo ikke for nogle år tilbage, så det tror jeg får en enorm betydning.