Svendborg: Det er ikke alene fredagsbarer, byture, fest og ballade, de unge går glip af.
Det er også mange af de karakterskabende erfaringer og traditioner, som normalt hører sig til i de flygtige ungdomsår, der går tabt som følge af coronanedlukningen, hvor socialt samvær med klassekammeraterne ikke er muligt.
- Der er ingen ritualer, fællesskaber og ingen frihed, sjov og leg. Altså er der ikke noget af alt det, som de altid har fået at vide, at ungdommen ville byde på.
Sådan siger Noemi Katznelson, professor og forskningsleder på Center for Ungdomsforskning, når hun skal sætte ord på nedlukningens konsekvenser for ungdommen.
For den har konsekvenser, understreger hun.
- Når vi snakker om overgange, hvor man går fra en del af sit liv til et andet, svarer et år i et ungdomsliv måske til ti år i et voksent. For det, der netop karakteriserer ungdomslivet, er, at det er en fase, hvor der sker rigtigt mange skift, ligesom der er mange ritualer forbundet med skiftene. Og det er noget af det, der bliver voldsomt ramt her under coronaen, da ritualerne som oftest er koblet op på fællesskaber, forklarer hun.
Kun det svære tilbage
Det er traditioner og overgangsritualer som studieture, translokation og studenterkørsel, som unge på ungdomsuddannelserne i værste fald ikke får mulighed for at opleve på grund af coronasituationen.
Og det vil da uden lige have betydning, når de engang skal se tilbage på for eksempel en gymnasieoplevelse, påpeger Noemi Katznelson.
- Mange af de overleverede historier, de unge har fået fra hele voksensamfundet, forældre og ældre søskende om "dengang, jeg gik i gymnasiet", og "hvor var det sjovt da...", og alt det, der knytter sig an til ungdomslivet med frihed og fællesskab - det er det, de i unge ikke kan, siger hun.
- Og afhængigt af, hvad der sker i coronasituationen frem til sommer, vil vi igen få nogle unge, som oplever, at alt det sjove bliver taget fra dem. Og så bliver det måske den fortælling, de tager med sig. At de bliver den generation, der ikke fik alle de her ting.
Noemi Katznelson har på stående fod svært ved at vurdere, om coronaperioden får faglige konsekvenser, men det kan måske få indflydelse på de unges lyst til at springe videre til næste uddannelse med det samme.
- Når du tager alt vingesuset og det sjove ud af ligningen ved uddannelse, så er der kun det hårde tilbage. Så jeg tror, at vi godt vil kunne se en form for uddannelsesudmattelse hos flere unge, end vi har set før. At de har svært ved at finde energien til det.
Positive konsekvenser
Er der så slet ikke noget positivt fra coronaåret, som de unge kan tage med sig? Jo, for nogle er der, mener Noemi Katznelson.
- Jeg tror, at der er nogle grupper af unge, som har nydt det. Hvis man synes, at det er svært at gebærde sig socialt eller har følt sig stresset og presset over at skulle overkomme det hele på én gang, så tror jeg, at nedlukningen har været en enorm lettelse.
- Der er også nogle af de unge, som har givet udtryk for, at de synes faktisk hjælper, at de ikke længere er alene om at være angste og bekymrede. Det er mere normalt at være bekymrede, siger hun.
Derfor vil det heller ikke for alle være lykken - i hvert fald ikke fra starten af - at komme tilbage til normalen.
- Det er da rigtigt dejligt, at de kommer tilbage, men jeg kan godt se en udfordring i, at der er en national, kollektiv fortælling om, at det bliver ligesom at sætte køer på græs, og at alle bliver glade, når der bliver åbnet. For der vil måske også være nogle derude, som vil have svært ved at komme i gang igen, ligesom nogle vil frygte det en smule, siger hun.
