Annonce
Svendborg

Sydfynske ofre for nazismen skal mindes med snublesten

Det er disse tre ofre for nazismen under besættelsen, som foreningen Snublesten Fyn vil have mindet med snublesten. Grafik: Mikkel Damsgård Petersen
Foreningen Snublesten Fyn arbejder for at få nedlagt messingbeklædte brosten på fortovet ud for de huse, hvor tre sydfynske ofre for nazismen boede. Det skal minde folk om krigens ofre, men der er lang vej endnu.
Annonce

Svendborg: Alle, der har været i Berlin, eller andre af Tysklands større byer, har sikkert lagt mærke til de kvadratiske, brostensstore messingplader, der med jævne mellemrum er nedlagt i fortovet. På stenen står navnene på holocaustofre, og stenene er placeret ud for de huse, hvor ofrene sidst havde adresse, inden de blev enten dræbt eller sendt til en af naziregimets koncentrationslejre.

Hvis det står til foreningen Snublesten Fyn, vil der også snart blive nedlagt tre snublesten i de svendborgensiske gader.

Dorte Schmidt-Nielsen fra Vester Skerninge sidder i foreningens bestyrelse, der i december tog første skridt med en ansøgning til Svendborg Kommune om tilladelse til nedlæggelse af de tre snublesten.


Der er de heltmodige, men der er også - med William Alfred Martin Mikkelsen - et eksempel på krigens tilfældige ofre

Dorte Schmidt-Nielsen


- Meningen med snublestenene er dels at ære og mindes ofrene for nazismen, dels at formidle viden til beboere, turister, børn og unge gennem materiale om deres lokalområde under besættelsen. Og så at vise, at Anden Verdenskrig ikke kun var slaget om Stalingrad og D-dag, dengang oldemor var en lille pige, forklarer Dorte Schmidt-Nielsen.

Annonce

De heltmodige og de tilfældige

De tre ofre for nazimen, som foreningen har udset til at minde med en snublesten, er Harald Halberg, der boede på Niels Juels Vej 37, William Alfred Martin Mikkelsen som havde adresse i Kullingegade 2 og Oleg Niels Alexander Saucant fra Vinkelvej 9 i Skårup.

Alle tre personer hvis død fortæller en unik og alligevel almengyldig historie om besættelsestidens rædsler.

- Uha, der var mange andre ofre, som vi også kunne have valgt, men det er meningen, at det her skal indarbejdes i Svendborg Museums materiale, der hedder "Svendborg Besat", for det handler om formidling til de næste generationer, og der har vi valgt tre forskellige typer ofre, der også kan være med til at fortælle historien. Der er de heltmodige, men der er også - med William Alfred Martin Mikkelsen et eksempel på krigens tilfældige ofre, forklarer Dorte Schmidt-Nielsen, som ikke personligt har mærket nazimens og besættelsestidens konsekvenser.

- Nej, men jeg er medlem af Netværk for Nazisme- og Holocauststudier under Syddansk Universitet, og så er jeg født i 1945, og på den måde var besættelsen en stor del af min barndom, fortæller hun.

Annonce

I 26 lande

Det er den tyske kunstner Gunter Demnig, som står bag snublestenene - eller Stolpersteine som de kaldes på tysk.

Projektet blev startet 1992 i Berlin og tæller i dag mere end 70.000 sten fordelt på mere end 1000 byer i 26 lande. Herhjemme er der nedlagt 12 sten i København/Frederiksberg-området, og en enkelt sten vil efter planen blive nedlagt i Odense i løbet af i år.

Den tyske kunstner Gunter Demnigs snublesten kan ses i gaderne i adskillige europæiske byer, og måske også snart i Svendborg. Foto: Fabrizio Bensch/Reuters/Scanpix

Foreningen Snublesten Fyn har arbejdet på at indhente accept fra de nulevende efterkommere af de tre ofre for nazismen, forklarer Dorte Schmidt-Nielsen:

- Vi har søgt efter og har kontaktet pårørende, og i Svendborg har det jo ikke været svært at få fat i pårørende til Harald Halberg. Både Niels Jørgen og Hans Halberg har været meget positive over for idéen. I Skårup er det også lykkes os at få kontakt til en pårørende til Oleg Saucant, men William Alfred Martin Mikkelsen havde til gengæld ingen familie.

Foreningen Snublesten Fyn vil også gerne have adressernes nuværende beboere i tale, men den opgave kommer senere i processen.

- Vi har tænkt os, at når godkendelsen fra kommune ligger klar, vil vi orientere dem, der bor på adresserne i dag. Jeg har snakket med en enkelt af beboerne i Kulingegade 2, som var meget positiv, og vi har også snakket med en af beboerne på Vinkelvej i Skårup. Men det er jo både private og boligforeninger, der skal tages i ed, og det er ligesom en opgave for sig, forklarer Dorte Schmidt-Nielsen.

Annonce

En lang proces

Vejen fra ønsket om de tre snublesten, til at de tre messingfirkanter rent faktisk vil kunne ses ved de tre adresser, er lang indrømmer Dorte Schmidt-Nielsen.

- Det er en meget lang proces, vi er i gang med. Først skal det godkendes i Svendborg Kommune, og der er det endnu ikke blevet behandlet. Men når og hvis det bliver godkendt, så skal vi ansøge Gunter Demnig og hans værksted i Berlin om godkendelse af de tre sten. Og så skal Demnig have det tastet ind i sin rejsekalender, for han insisterer også på selv at være med til at nedlægge dem, forklarer Dorte Schmidt-Nielsen.

De tre ofre for nazismen

Harald Halberg, Niels Juels Vej 37, født 21. juli 1909, clearingdræbt natten til den 21. april 1945 - samme nat som sin farbror Hans Ferdinand Otto Halberg. Harald Halberg var da 35 år. Harald Halberg boede med sin kone og to små sønner på Niels Juels Vej 37.

Clearing-drabene skyldtes først og fremmest, at de to repræsenterede en betydningsfuld virksomhed i Svendborg og som sådan egnede som hævnofre. Men muligvis også at virksomheden var kendt for sit nationale sindelag i form af økonomisk støtte og tobaksvarer til modstandsbevægelsen. Harald Halberg distribuerede desuden illegalt materiale.

Morderne blev begået af Peter-gruppen. Kurt Heel skød ham først i hovedet, sekunderet af Horst Issel med flere skud for at være sikker på, at Harald Halberg var død. Kurt Heel (død 2003) flygtede efter krigen til Tyskland og blev aldrig udleveret til Danmark, trods anmodninger fra dansk side. Horst Issel blev benådet i 1953.

William Alfred Martin Mikkelsen, Kullinggade 2, født 2. okt. 1886, skudt af tyskere den 18. marts 1945.
William Alfred Martin Mikkelsen var et af krigens tilfældige ofre. Han var maskinarbejder, emigrerede i 1915 til USA, men vendte tilbage til Svendborg og var fra slutningen af 30'erne maskinarbejder på Svendborg Skibsværft. Den 18. marts 1945 var han på vej hjem til sin bopæl fra aftenarbejde hos Heinrich Meyer på Brydegårdsvej, men blev holdt op af Gestapo i Korsgade. Da han ikke kunne tysk, talte han engelsk i håb om at gøre sig forståelig. Det kostede ham livet. Tyskerne begravede ham i hemmelighed på Seden Skydebane.
Efter besættelsen blev han gravet op og genbegravet på Svendborg Kirkegård. Han var ugift og barnløs.

Oleg Niels Alexander Saucant, Vinkelvej 9 i Skårup, 28. okt. 1920 - 21. dec. 1949.
Han var aktiv i modstandsbevægelsen i det sydfynske og tilknyttet Studenternes Efterretningstjeneste. Han boede hos sine forældre i Skårup. Han blev stukket og fanget af tyskerne i december 1944 efter forgæves at have forsøgt at flygte.

Efter internering i Vestre Fængsel blev han den 13.jan. 1945 deporteret til KZ-lejren Neuengamme, med udstationeringer som slavearbejder i udelejrene Dessauer Ufer og Bullenhuser Damm. Den 16. april kom han med De hvide Busser til Sverige. Den 16.maj vendte han endelig hjem til Danmark.

Han overlevede KZ- og udelejrene, men døde allerede fire år efter sin hjemkomst, sandsynligvis af eftervirkninger fra mishandling, sult og underernæring i KZ-lejren. Hans var gift og efterlod sig sin kone og lille søn.

Og så er der lige det økonomiske aspekt af snublestensprojektet, for det er som Dorte Schmidt-Nielsen siger, en bekostelig affære.

- Selve stenene koster lige i underkanten af 2000 kroner stykket, men da Gunter Demnig også skal være til stede over nogle dage, løber det naturligvis op. Men vi er allerede i gang med at søge flere fonde, lyder det fra Dorte Schmidt-Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce