Annonce
Svendborg

Strandet i klagenævn i halvandet år: Sydfynsk fjernvarmeselskab i strid modvind

Sydfynske planer om et fjernvarmeselskab er i strid modvind, efter gasselskabet Evida har klaget til Energiklagenævnet. Inden man kan komme videre, må man vente på en afgørelse fra nævnet, og den har lange udsigter. Arkivfoto.
Lokale kræfter i Ulbølle, Vester Skerninge og Ollerup arbejder på at sende fjernvarme ud til beboere i området. Kommunen har sagt ja for længe siden, men projektet har været strandet hos Energiklagenævnet i halvandet år.

Ollerup/Vester Skerninge/Ulbølle: Det sydfynske Fjernvarmeselskabet A.M.B.A. fik i sommeren 2018 grønt lys fra Svendborg Kommune til at gå videre med planerne om at bygge et fjernvarmeværk og levere fjernvarme til borgere i Ulbølle, Vester Skerninge og Ollerup.

Dermed skulle man tro, at vejen var banet for projektet, der er anslået til at koste 100 millioner kroner, men kort efter kommunens afgørelse klagede gasselskabet Evida til Energiklagenævnet, og siden da har det sydfynske fjernvarmeselskab blot kunnet ventet på en afgørelse for at komme videre.

Ærgerligt, mener formand for Fjernvarmeselskabet A.M.B.A., Erik Stoumann, der fortæller, at afgørelsen i Energiklagenævnet desuden lader vente på sig.

- Da anken blev sendt ind i midten af 2018, blev vi stillet i udsigt, at der ville falde afgørelse efter et halvt års tid. Det blev så udsat til, at vi først kunne forvente et svar i slutningen af 2019, men i november i år fik vi en melding om, at der desværre først vil falde afgørelse i andet kvartal af 2020, siger han og fortsætter:

- Det betyder, at vi er ved at være trængt, for der er jo mange, af dem, der har meldt sig til fjernvarmen, der har et gasfyr, der snart skal udskiftes. De ville så udskifte til fjernvarme, men når det trækker ud, er der mange, der ikke vil kunne vente på, at vi kan levere fjernvarme, fordi deres nuværende gasfyr ikke kan mere, og der er behov for at installere et nyt.

Annonce

Holder på kunderne

Ifølge Erik Stoumann er der en god grund til, at gasselskabet Evida, har klaget til Energiklagenævnet over fjernvarmeselskabets projekt.

- Naturgasselskabet har jo fra starten prøvet at holde på deres kunder så længe som muligt, så de har jo stillet alverdens kritiske spørgsmål til projektet, hvor de har gennemgået vores beregninger og blandt andet mener, at man ikke kan lave et fjernvarmeprojekt for de penge, vi har regnet os frem til, at det kommer til at koste, siger Erik Stoumann.

Han fortæller dog, at fjernvarmeselskabets rådgiver, Rambøll, har tjekket op på sine beregninger, og at de holder stik.

- Lige omkring juletid 2018 var vores rådgiver, Rambøll, efterhånden nok ramt lidt på deres faglige stolthed over kritikken af deres beregninger, så de fik lavet et udbud på at bygge og lægge alle de her fjernvarmerør, og det viste sig så, at anlægssummen var i orden. Men på trods af det mener gasselskabet så stadig, at vi ikke har penge nok til at bygge for, siger Erik Stoumann.

Evida afviser

Peter Kristensen, der er chef for Marked og Forretningsudvikling hos Evida, afviser, at selskabet forsøger at holde på gaskunder så længe som muligt.

- Det kan jeg helt afvise. For os ligger der ikke noget incitament til at beskytte antallet af kunder, der får gas, for vi har ikke et succeskriterium, der afhænger af antallet af gaskunder. Vi er jo netselskab, der skal sørge for, at vi driver et effektivt gasnet og administrere det i henhold til den lovgivning, der er. Vi tjener hverken mere eller mindre på, hvor meget gas vi sender igennem rørene, siger han og fortsætter:

- Vi er statsligt ejet og er som naturgasselskab høringspart i denne type projekter som følge af varmefosyningsloven, og det er den rolle, vi varetager. Vi skal bidrage med vores faglige viden, siger han og afviser, at man har en tendens til at sende sager afsted til Energiklagenævnet på grund af bagateller.

- Nej, vi behandler cirka hundrede sager om året, og i snit sender vi årligt to-tre sager til Energiklagenævnet, siger han.

Politisk indblanding

På trods af modvind er Erik Stoumann fortsat optimist.

Vi er ret overbevist om, at vi får medhold. Det kan vi se fra lignende sager fra rundt omkring i landet. Det er jo sådan, at vi er ikke det eneste projekt. Der ligger i øjeblikket ni sager, mener jeg, inde ved energiklagenævnet, hvor gasselskaberne har prøvet på at stoppe et fjernvarmeprojekt. Og i hvert fald inden for det sidste trekvart år er der afgjort tre sager, hvor naturgasselskabet er blevet underkendt; altså hvor fjernvarmeprojektet er godkendt, siger han.

Han oplyser desuden, at fjernvarmeselskabet, han står i spidsen for, er i færd med at kontakte Folketinget for at få trådene reddet ud.

- Vi har et brev undervejs til udvalget for energi i Folketinget, for der er jo blevet godkendt en ny klimalov, hvor man har en forventning om, at vi i hele landet skal reducere udledningen af CO2 med 70 procent, og nu skal Folketinget jo så i gang med at lave en handleplan for, hvordan man kommer derhen. Og derfor har vi skrevet til udvalget og gjort opmærksom på, at hvis man som stat ikke får stoppet sit eget selskab med at boykotte de ting her, så kan det godt blive svært at nå klimamålsætningen, siger han.

Hvis det mod Erik Stoumanns forventning ikke lykkes at få medhold hos Energiklagenævnet, er det ikke sådan, at fjernvarmeselskabet hænger på en stor regning. Selskabet har ellers skrevet under på en købskontrakt på et stykke jord i Vester Skerninge, der skal bruges til at bygge fjernvarmeværket på.

- Hvis vores projekt ikke bliver gennemført, bliver købsaftalen, vi har underskrevet med Svendborg Kommune, annulleret ligesom regningen, vi har til Rambøll for det arbejde, de har lavet, også bliver annulleret. Det er nogle aftaler, vi har lavet inden, vi gik i gang, siger han og oplyser, at Rambøll-regningen lyder på 670.000 kroner eksklusiv moms.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: En dag i april

Danmark

Liveblog: Tyskland har nu 1000 corona-dødsfald

Kronik

Debat: Trængsel ved håndvasken

Solen skinner stadig, og det er, som én sagde: - Vi er på røven, men vi har godt vejr til det. Sneen lagde sig på plænen her den anden morgen og, og jeg blev lige ramt af en snert af julestemning. Der er dejligt herude på landet, og vi er holdt op med at skynde os for at blive færdige med det, vi er i gang med. Hvorfor skal vi det? Vi kan bare gøre det færdig i morgen, eller i overmorgen. Tiden er ikke længere knap, og sjovt nok får vi lavet en del mere, end vi plejer. Vi starter og færdiggør projekter, vi har ladet ligge i årevis. Det er som om, krisen har fornyet en eller anden energi. Sover mere om natten og er mere vågne og aktive om dagen. Det eneste, der ikke swinger er, at vi ikke kan få besøg. Det er slemt ind imellem, men jeg købte et nyt virkelig godt webcam, inden statsministeren var færdig med at sende os hjem. Jeg holder kontakten åben med dem, som betyder noget for mig. Det fungerer forbavsende godt. Jeg har mange gode snakke der. I går talte jeg for eksempel med en, som har det bedre mentalt, end hun har haft det i mange år. Coronaen har gjort mig rask, sagde hun. Vi snakkede om, at forandringen går godt for en del mennesker. Presset, det kollektive forventningspres er væk, og det er tilladt bare at være. Vi snakkede faktisk om, om coronakrisen måske gør flere raske end syge. Jeg ved ikke meget om virusspredning, men jeg har været i krise før og ved, at de har et forventeligt forløb. Det er aldrig kun skidt, det der sker. Jeg er overbevist om, at vi skaber alting selv, også vores problemer. Glem alt om Vorherre og Moder Jord. Der er ingen, der har væltet hendes øl, det er ikke et tilfælde, og der er ingen, som har sendt feberen ned over fra et fjernt univers. Uanset hvor det opstod, og hvem der begyndte, så har vi kollektivt skabt det her scenarie ved for længe at udsætte at gøre det, vi godt ved, er det rigtige at gøre. Vi har alt, hvad vi skal bruge for at løse vores problemer i verden. Vi har viden, indsigt og ressourcer til at leve balanceret og fredeligt med hinanden og os selv. Vi kunne leve i paradis, hvis vi ville. Men så længe vi insisterer på at betragte os selv som ubetydelige og derfor uden ansvar, bliver vi ved med at lægge ansvaret fra os. Vi fatter ikke helt konsekvenserne af vores personlige ansvarsfralæggelse, eller vi lukker øjnene, fordi det er mere mageligt at kunne give de andre skylden. Uanset hvad, så betyder det, at vi ikke føler os ansvarlige for os selv og verden. Vi står bare og kigger på, at ubalancerne hober sig op. Læsset bliver skævere og skævere, og en dag vælter det. Denne krise, denne coronapandemi må gerne føre til virkelig store ændringer, og det gør den selvfølgelig også, hvis den følger den gængse logik, kriser udvikler sig med. De gode ændringer vil vise sig i den fysiske verden, men jeg tror og håber på, at denne pandemi er med til at åbne en bevidsthed for os. En formuleret bevidsthed om vores allesammens betydning. Et nyt blik for at vores individuelle ansvar faktisk ikke kan uddelegeres. En indsigt i at vi får konsekvenserne af vores handlinger selv, uanset hvem vi overlader ansvaret til, og hvem vi lytter til. At hvert eneste menneske, du og jeg har hånden på læsset og kan være med til at bestemme, hvor hurtigt det skal tippe. Jeg ved godt, at der er mange, der siger, at så meget kan vi ikke pålægge os selv, men så må vi også være klar til at leve med konsekvenserne. Jeg tror på, at vi mennesker er et sted i vores udvikling, hvor det er den udvikling, vi allermest længes efter at nære. Det eneste jeg kan sige er, at det aldrig nogensinde i mit liv har givet bagslag at samle ansvaret for mig selv op. Jeg er hver eneste gang blomstret op og blevet stærkere på alle planer. Kun hvis vi bliver bedre til at tage ansvar for os selv i det daglige har vi en chance. Vi kunne leve uden stress, hvis vi blev bedre til ikke at lade os presse. Vi kunne leve uden den fuldstændig perverse økonomiske uligehed, hvis vi tog hånd om vores mere- og mindreværd og ikke lod det styre os så vildt. Vi kunne leve uden krige, hvis vi forstod, at den starter inde i os selv. Med den bevidsthed kan vi tage valg. Uden bevidsthed om os selv, har vi ingen valgmuligheder. Lige nu har vi ansvaret for at vaske hænder, så vi ikke smitter hinanden. Men engang imellem kan jeg ikke lægge billedet væk af, hvordan vi trænges ved håndvasken i disse uger. Det bliver til billedet af, hvordan vi allesammen forsøger at fralægge os ansvaret for den situation, vi står i lige nu. Det kunne være godt, hvis vi, når vi står med hænderne i vaskekummen, eller i de sekunder det tager at spritte af, vil give os selv en reminder. En reminder om at det er vores allesammens ansvar, dit og mit, hver dag at lave verden til et sted, som er godt at være, så vi ikke ender det samme sted igen. Det personlige ansvar kan vi ikke vaske af os. Heller ikke med sprit til flere hundrede kroner literen.

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Takker politiet: Gydas skizofrene søn truede hende med samuraisværd og barrikaderede sig i huset

Annonce