Naturklumme: Står de gode tanker mål med indsatsen?

En nedsættelse af CO2-udledningen ligger mange af os på sinde. Men står de gode tanker mål med indsatsen?

Temperaturen er steget 0,8 grader siden år 1900. Forskere siger, at temperaturstigningen ligger fast på denne side af år 2040. Først derefter kan vi påvirke klimaet og derved holder temperaturstigningen under 1,5 grader. Men vi kan alene i lille Danmark mindske den global temperatur med 0,00013 grader inden år 2100, og kun hvis Danmark når sine reduktionsmål. Så det bliver næppe en afgørende dansk indsats på verdensplan, der flytter tingene?

Mange signaler og delvis tavshed tyder på, at regeringen og miljøministeren i disse dage søger gammel kendte løsninger, der kan købes for penge. For eksempel kan man opnå de samme CO2-reduktioner ved at bruge hybridbiler og langt billigere, fremfor at bruge udelukkende el-biler? Så kan der blive økonomisk sammenhæng i vores indsats.

Hvis Danmark skal nå sine nuværende reduktionsmål, vil det mindst koste 842 mia. kroner i tabt velfærd over de næste 30 år. Ønsker vi virkeligt det? Måske er det dette emne, der holder miljøministeren vågen om natten?

En hektar med veldyrket hvede optager 16750 kilo CO2 på et år. Inklusiv halm der afbrændes. Disse tal er fratrukket det forbrug, der sker ved at dyrke hveden. Den gode historie er, at dette kan vi gøre overalt på Ærø. Vi kan blive et foregangssamfund.

Men brug af halm til afbrænding er kommet i modvind i det ærøske bæredygtighedsudvalg. Samt regeringen ønsker færre grønne marker og dermed mindre hvede dyrkning.

Grønne marker var ellers god latin for 30 år siden. Alternativet er en afgrøde, der bortfører mindre CO2 eller i værste fald en brakmark, der slet intet bortfører. Ja, man gyser næsten ved tanken.

Landbruget er langt med intensive driftsformer, der vil gøre, at den moderne landbrugsdrift i fremtiden kan oplagre kulstof (CO2) i jorden. Fagre nye verden banker på døren. Og landbruget er klar. Dette kolliderer selvsagt med vådområder, skovrejsning og ekstensiv dyrkning. Spændende, hvem der tør satse på dette tilbud? Afgørende om vort samfund vælger viden eller følelser. Det kan være meget sympatisk at tænke med hjertet. Men det er næppe særlig klogt at gøre hele tiden.

Den systemsatte danske skovdrift er der også fokus på. De danske skove producerer verdens mest bæredygtige materiale, nemlig træ. Urørt skovdrift markedsføres voldsomt, som en mulig løsning. Dyrkning af gavntræ og flis bortfører store mængder CO2. Moderne skovdrift bortfører mange kilo CO2 pr. hektar om året. Alt efter formål og trætyper. Urørt skovdrift bortfører intet. Skal man oven i købet til at importere træ fra sydamerikanske skove for at holde vores savværker og arbejdspladser i gang, bliver CO2-regnskabet næppe særlig kønt at kigge på.

Man kan måske godt forstå holdningen til urørt skov med de små statsskove på Ærø. Men mange af os ønsker helst ryddede og vandrevenlig skove at færdes i. Også her er vort lokale bæredygtighedsudvalg på krigstien. Udvalget ønsker fyring med flis og træpiller hen, hvor peberet gror. Måske er det fremtiden?

Rent lokalt synes det CO2-belastende at skulle ombygge anlæg og skifte brændsel, hver gang holdningen skifter. Jeg synes, det er yderst tilfredsstillende, at ærøske resurser som halm og flis indgår i det lokale energiforbrug. Jeg føler, det er ansvarligt at udbygge vores energiformer med nye tiltag. Men det er også fornuftigt at slide det op, vi gennem årene har investeret i. Det er samfundsøkonomisk klogt.

Det føles kortsigtet, at retningerne med energipolitik og CO2-udledning skifter retning uden langsigtede mål og sigte retninger. For 50 år siden blev man skattemæssigt straffet, hvis man udelukkende havde el-varme. Det har siden vist sig, at denne kurs var forkert med dagens regnestok. Det er derfor vigtigt, at Danmark har en fast og fælles kurs. Gerne noget, der er internationalt afstemt.

Hvis den enkelte kommune i stedet har nedsatte udvalg der kører sit eget løb uden forankring hos politiske og budgetansvarlige folkevalgte, løber vi en stor risiko. Vi risikerer ikke mindst at løbe i hver sin retning. Dertil kommer, at folkevalgte kan fristes til, at love hvad som helst, når der er valg i luften. Forandringer og ombygninger kan blive vores største CO2-belastning. Eksport af vores bilpark til den tredje verden, mens vi køber nye biler løser næppe ret meget. Gamle dyder som nedslidning og genbrug har det svært. “Smid væk”-kulturen har overtaget vores hverdag. Prøv og stå på genbrugspladsen et par timer en fredag eftermiddag.

Og på denne årstid kommer mange grøntsager fra den samme lille region i Spanien. Ikke så sært vi kun kan nedsætte temperaturen med 0,00013 grader over de næste 80 år.