Annonce
Langeland

Klumme: - Da jeg gik ind ad panserdøren, var det 50 år siden, jeg sidst gik ud af den

Anker Nielsen. Arkivfoto: Anna Stærbo

Da jeg, en onsdag i efteråret 1965, forlod Langeland for sidste gang iført flyveruniform, havde jeg naturligvis ingen anelse om, at jeg ville bosætte mig på vor unikke ø 31 år senere. Fra 1962-1965 var jeg professionel soldat i flyvevåbnet og gjorde tjeneste på radar-station FLD-602 ved Flyvestation Skrydstrup. En af vore tjenestepligter var at bemande en "filial". Kystradarstation Fakkebjerg sydøst for Bagenkop.

Det storpolitiske billede var dystert i min soldatertid under "Den kolde Krig". Fakkebjerg var en vigtig brik i Marinens overvågning af militær og civil skibstrafik i danske farvande, men hvorfor var Flyvevåbnet til stede side om side med Marinen i samme bunker Forklaringen er enkel. Fakkebjerg-radaren kunne afsløre ekstremt lavtflyvende jetjagere. Det kunne Flyvevåbnets store radarstationer ikke. Det var naturligvis lavtgående fly fra Østeuropa, der havde den helt store interesse.

I moderne tid, indtil begyndelsen af tresserne, har soldaten været symbol på opofrelse og heltemodigt forsvar af sin nation. Det var bare SLET ikke sådan unge mænd i og omkring Bagenkop så på os flyversoldater. "Vi var fjenden"! Og gjorde derfor klogt i at holde lav profil. I modsat fald var der øretæver i luften. Nu, så mange år senere, har nogle af "de barske drenge" fra dengang og jeg fået os op til flere gode grin, når vi har ladet minderne dukke frem.

Truslen om tæsk blev dog elimineret totalt en søndag formiddag. Jeg var på gåben på vej til Bagenkop, da mit blik blev fanget af en mand, der var ved at opkridte fodboldbanen, der lå i området omkring "Ulla-Keramik". Kridtmanden signalerede fodboldkamp, og jeg stillede op som første tilskuer. Lidt efter lidt dryssede hvidblusede Bagenkop-spillere ind på banen, og lige pludselig stod een af dem på tæerne af mig:"Dau flyver. Speller du fouboll"? JA!! Vi mauler ej maij. Kå då æt spel for vos i dau"? 10 minutter senere spænede jeg rundt som højre-back i en andenholds kamp mod Bøstrup. Siden da var der ingen øretæver i luften. Fra den dag var jeg, og de fire jeg var hernede sammen med, total-fredede.

Indimellem får jeg mavekneb den dag i dag ved erindringen om følgende hændelse: Det var strengt forbudt at forlade øen i de 14 dage, vi var udstationerede hertil. Langeland-Kiel færgeruten var helt ny. Min gode soldaterkammerat Søren fra Vejle-egnen og jeg kunne ikke modstå fristelsen. Vi tog et smut med færgen. Fik godt at spise og ikke for lidt at drikke. Vi blev overmodige. Købte for mange cigaretter og blev snuppet i tolden. Det øjeblik glemmer jeg aldrig. Følte verden styrtede sammen. Så for mig strenge auditør-forhør og den deraf følgende fængsels-straf, der var uomgængelig. Med anmærkninger i mine personlige papirer, der ville sætte begrænsninger for min tilværelse. Den ældre, venlige tolder gjorde dog ikke et stort nummer ud af lovovertrædelsen. Derimod fik Søren og jeg en lærestreg, der var til at føle på.

Mangt og meget så lyst og godt ud på Langeland i de tider. Langelandsbroen blev indviet året før, og den optimisme, der kom til udtryk i indvielses-talerne lod til at blive realiserede. "De glade Tressere" med udvikling og fremgang fandt også vej til Langeland. Truslen og de mørke skyer østfra var der dog stadig, og eftertiden har afsløret, at situationen i virkeligheden nok var endnu mere kritisk, end vi alle var klar over. Marinestation Langeland og Radarstation Fakkebjerg spillede en væsentlig rolle i Danmarks Forsvar. Det kan enhver forvisse sig om ved at aflægge Koldkrigsmuseum Langelandsfort et besøg. Det gjorde jeg bl.a. i 2004 sammen med det ældste af vore 15 børnebørn, Benjamin, da denne var 9 år. Efter en grundig gennemgang af lokaliteterne nærmede vi os udgangen. En eftertænksom dreng stoppede op, kiggede på bedstefar og sagde:"Jamen bedstefar, når det, du arbejdede med som soldat, er på museum, så er du da en gammel mand".

I pinsen 2015 lykkedes det mig at formå Hjemmeværnet til at åbne panserdøren i radarbunkeren på Fakkebjerg, så jeg kunne komme ind og kigge. Da jeg gik ind ad døren, var det 50 år siden, jeg var gået ud af den senest. Det blev et bevægende øjeblik. En del faste installationer som diverse lys, udsugningsanlæg m.m. fungerede, som de gjorde 50 år tidligere. Jeg genkendte informationstavler på væggene. Køjerne til frivagterne stod, hvor de altid havde stået. Og lugtede nøjagtigt som de lugtede 50 år tidligere. Radar-scooper, radio-udstyr, telegrafist-udstyr m.m. var fjernet. Det er bygget op i bunkeren på museet. Jeg bevægede mig rundt i de få rum med en følelse af at have gjort tjeneste der nogle få måneder tidligere. Det var en meget speciel følelse. En følelse, der gik lige ind.

Annonce

BLÅ BOG

Født i 1946 i Kliplev, Sønderjylland.

Uddannet folkeskolelærer, skolebibliotekar, zoneterapeut, akupunktør, familieterapeut.

Har været selvstændig som alternativ behandler siden 1988 i Broager og Bagenkop.

Interesserer sig for litteratur, samfundsforhold, det sunde køkken og sport.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søsiden

Politikere raser over miljøskibs-farcen: Amatøragtigt, stærkt kritisabelt, kaotisk, klamphuggeri

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Annonce