Annonce
Øhavet

Intet bredbånd i Bøstrup: Borgere fanget i strid om statsstøtte til bredbåndsprojekter

Masten, der skulle have sikret Bøstrup ordenligt internet, kommer nok aldrig op. Foto: Martin Ramsgaard

I Bøstrup står omkring 20 husstande med en mast, men intet internet. Firmaet Skywire, der skulle have leveret bredbånd, har nemlig aflyst alle projekter på Nordlangeland på grund af projektet lige ved siden af, der får støtte af Bredbåndspuljen. Det er ikke en protest, bare ren forretning, lyder det fra Skywire.

BØSTRUP: Torben Andersen viser masten frem frem, der nu har ligget på en lille bakketop i hans have i snart to år.

Masten skulle have givet Torben Andersen og 20 andre husstande i Bøstrup bredbånd, men kort før jul droppede firmaet Skywire projektet.

Fra toppen af bakken kan Torben Andersen se over til det område ved Helletofte, hvor 27 husstande snart får bredbånd med offentlig støtte fra Bredbåndspuljen. Hver af de 27 husstande får cirka 45.000 kroner i støtte.

Og det er netop det projekt, og syv-otte andre lignende projekter rundt om i landet, der gør, at Skywire ikke længere vil investere i bredbånd uden for byerne.

- Jeg synes, vi er blevet taget som gidsler i den her sag. Omvendt kan jeg godt forstå Skywire, for jeg synes, de er blevet behandlet dårligt, mener Torben Andersen.

Indehaveren af Skywire, Jens Jönsson, mener, at det er Energistyrelsen, der tager borgerne i Bøstrup som gidsler, ved at ødelægge markedet med statstilskud.

- Vi kan jo være ligeglade. Vi er ikke sat i verden for at skaffe bredbånd til bøhlandet, og offentlig støtte øderlægge markedet, siger Jens Jönsson til Fyns Amts Avis.

Mød ministeren

Er det de frie markedskræfter eller støtte fra Bredbåndspuljen, der skal give langelængerne bedre internet i fremtiden? Eller måske begge dele?Fyns Amts Avis har inviteret energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) til en debat med avisens abonnenter om, hvordan vi styrker det digitale Langeland.

Det kommer til at foregå på Ørstedskolen, Mellemtrinnet, i Rudkøbing mandag den 21. januar klokken 17.30 til 18.30.

Der er tilmelding på FAAdebatteri@jfmedier.dk eller på 6345 2201

Torben Andersen ved mixerpulten i lydstudiet i Bøstrup. Foto: Martin Ramsgaard

Slæbende bredbånd

Torben Andersen kunne eller godt bruge en bedre netforbindelse. Han arbejder professionelt i sit lydstudie i Bøstrup og skal ofte modtage og sende store filer.

- Sådan en plade kan nemt fylde 300 gigabyte, når den skal sendes videre fra studiet til masterering. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, siger han.

Når han skal sende eller modtage musik, der går ind eller ud af den store mixerpult, kører Torben Andersen derfor til Odense eller til Tåsinge, hvor en kollega har bredbånd fra Sydfyns Elforsyning.

Torben Andersen har omkring 0,5 megabyte i upload gennem TDCs gamle kobbertråde. Det er så lidt, at det også betyder, at helt almindelige ting bliver besværlige.

- Hvis man sender en mail, skal man altid tjekke nogen tid efter, at den rent faktisk også er gået igennem. Og den almindelige Nem ID når ofte at udløbe, fordi det går for langsomt, fortæller han.

Derfor ærgrer han sig over, at det nu ser ud til, at den mast, der skulle have givet trådløst bredbånd i Bøstrup, ikke ser ud til at komme op nogensinde.

Annonce

Skywire har droppet alt

Skywire havde ifølge Jens Jönsson planer om at lave trådløst bredbånd for 1000-1200 husstande på Nordlangeland i 2019. Men alle projekter er nu sat i bero på grund af Bredbåndspuljen.

- Det synes vi jo er ærgeligt, for vi havde lovet langelænderne hurtigt bredbånd, siger han.

- Men vi ruller ud på markedsvilkår, og vi er ikke et filantropisk projekt, der skal lave bredbånd på "Lars Tyndskids mark". Problemet er, at der kommer en konkurrerende udbyder, som får det hele betalt af staten.

- Vi vil ikke kaste gode penge efter dårlige, fortsætter han.

Det er ikke kun på Langeland, at Skywire har droppet projekterne i landdistrikterne. Ifølge Jens Jönsson har Skywire aflyst syv-otte lignende projekter rundt omkring i landet.

Firmaet fortsætter dog sine aktiviteter i de større byer og også i Rudkøbing.

Annonce

Ingen kontrakt

I projektet i Bøstrup var der ikke lavet nogen papirer på aftalen. Derfor har hverken Torben Andersen eller nogen af de andre husstande i Bøstrup noget, der ligner en kontrakt, de kan holde Skywire op på.

- Det var jo ligesom en gentlemanaftale, og vi synes, han er en fin fyr, siger Torben Andersen, der ikke viser megen vrede over for firmaet.

Skywire glæder sig omvendt over, at de ikke hænger juridisk på masten i Bøstrup.

- Det er vores held, at vi ikke har lavet en kontrakt, for så havde vi hængt på den, siger Jens Jönsson.

Indehaveren af Skywire afviser kategorisk, at han bruger aflysningen af projekterne på Nordlangeland til at sende et signal til politikerne.

- Det er ikke en manifestation. Det er ren forretning. Det er Energistyrelsen, der tager folk som gidsler ved at ødelægge vores marked, siger Jens Jönsson.

Annonce

Overvejer at flytte

Det har nu lange udsigter, inden Torben Andersen kan få et brugbart internet til sin virksomhed.

TDC har et lyslederkabel liggende ved hovedvejen lige uden for huset, men det koster 60.000 kroner at blive sluttet til, og det er for meget for hans en-mandsvirksomhed.

- Den digitale motorvej, de snakkede så meget om, går lige her uden for, men vi kan ikke komme på, siger han og ærgrer sig.

- Det er jo væsentligt for hele området, at det virker. Der er mange tomme huse, men det ville jo være et fedt sted at have hjemmearbejdsplads, hvis det eller kunne lade sig gøre, slutter han.

Annonce
Svendborg For abonnenter

Reaktioner på ny multiarena i Svendborg: Stor begejstring, men politiker er skeptisk

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Efter kraftig opfordring fra politiet: Ny parkeringsplan kan sende p-vagter tilbage på gaden

Svendborg For abonnenter

Sydfynsk vingård solgt efter tre dage på markedet: - Det er ikke helt normalt, at en ejendom bliver solgt så hurtigt i den prisklasse

Svendborg

To mænd dømt og udvist af landet for tyveri af spiritus: SuperBrugsen i Skårup oplever flere, der snupper de dyre flasker

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Intet er sket med faldefærdig bygning, selvom deadline blev overskredet for en måned siden: - Skal vi komme til skade eller miste livet, før nogen gør noget?

Pengeregn over statskassen: Når priserne stiger, følger momsen med

Ærø

Mek Peks far og søn projekt er efter ti år endelig lykkes

Sport For abonnenter

Svendborg-Oure FA er i 3. division - nu falder afgørelserne i Danmarksserien

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Svendborg

Mads og Signe vågnede til lyden af knust glas midt om natten: - Pludselig stod der en fremmed mand i naboens have

Skoleskydernes yndlingsvåben i USA er som et legosæt og fås også i lyserød

Sport For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Multiarena i Svendborg kan sikre, at vi ikke længere skal være underdogs

Livsstil For abonnenter

Michael Ahlefeldt laver kunst i neon: - Jeg blotter mig med det her

Faaborg-Midtfyn

Endnu en investering er på vej: Steensgaard vil gerne købe mere jord

Annonce