Annonce
Søsiden

SOK-chef kaldte det territorie-pisseri

Rasmus Dahlberg, historiker, forfatter, forsker gik en tur med Søsiden rundt på havnen i Svendborg. Her kom han ofte, når han besøgte sine bedsteforældre i Faaborg. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Historikeren Rasmus Dahlberg har i en ny bog forsket i, hvorfor Danmark ikke har en kystvagt som en samlet institution. En tidligere chef for Søværnets Operative Kommando har et bramfrit bud.

MARITIM BOG

SVENDBORG Mens forfatter Rasmus Dahlberg sammen med Søsiden slentrer rundt på havnen i Svendborg, spotter han flere fartøjer, der mere eller mindre strejfer emnet i hans nye bog “Mellem kyst og krig”. Blandt dem Søværnets tidligere isbryder Thorbjørn, Miljøministeriets Sif og Frigg samt Svendborg Museums krydstoldjagt Viking.

Det digre værk, som Rasmus Dahlberg har søsat, skildrer dansk kystvagts historie gennem flere hundrede år.

Rasmus Dahlberg inddeler aktuelt begrebet kystvagt i fire hovedmener: Farvandsovervågning, fiskerikontrol og inspektion, havmiljø-beredskab og redningstjeneste. I dag varetages det meste af Søværnet, der også tidligere har stået for isbrydning. Derfor dvæler vi ved rundgangen lidt ved Svendborg-skibsreder Niels Højlunds pensionerede isbryder Thorbjørn.

Rasmus Dahlberg er adjunkt , 42 år, ph. d, og specialist i katastrofer og beredskab. Han blev for to og et halvt år siden ansat ved Forsvarsakademiet i København og er uddannet historiker ved SDU i Odense. “Mellem kyst og krig” er tildelt hans læremester, historikeren Søren Mørch

- Søren Mørch har været meget inspirerende for mig. Han lærte mig at formidle bredt, fastslår Rasmus Dahlberg..

De statslige redningsfartøjer udgør en del af den samlede danske kystvagt-funktion. M. Gaardbo fra Hirtshals er bygget hos Alu-Stål i Rudkøbing i 1989. Illustration fra bogen.
Annonce

Forskningsprojekt

“Mellem kyst og krig” er et forskningsprojekt udgivet som bog. Det overordnede emne har været at fokusere på civilt-militært samarbejde ud fra spørgsmålet: - Hvorfor har vi ikke en egentlig kystvagt i Danmark?

Til sammenligning er der kystvagt i fx de øvrige nordiske lande og Tyskland.

- Vel har vi en kystvagt i Danmark, men den er ikke en institution, en samlet funktion. Men tilsammen har vi funktionerne, som så bliver varetaget i forskelligt regi, forklarer Rasmus Dahlberg.

Annonce

Fiskeri-kontrol ældst

Under kystvagt-paraplyen er noget af det ældste kontrollen med fiskeriet. Den kan spores helt tilbage til 1500-tallet. Historisk er det tætteste Danmark har været på et have en egentlig kystvagt i Danmark det sejlende toldvæsen. Omkring år 1900 var fx Svendborg-jagten Vikings kontrol med farvandene en del af dette beredskab.

Uheld til søs i den helt store skala. Alle blev reddet, da Lisco Gloria brød i brand i Østersøen for nu ti år siden. Det DFDS-ejede passager- og fragtskib drev og udbrændte i farvandet mellem Ærø og Langeland. Illustration fra bogen.
Annonce

- Territorie-pisseri

Når Danmark ikke som fx alle vore nærtliggende lande har fartøjer med begrebet “kystvagt” malet hen ad skibssiden, har det i følge Rasmus Dahlberg både historiske og politiske årsager.

- En kystvagts forskellige opgaver har gennem mange år her i Danmark nået at institutionalisere sig i forskelligt regi. Dermed er der opstået en vis inerti, vurderer Rasmus Dahlberg. Inerti er pr. definition en “egenskab ved et legeme eller en træg masse, som får den eller det til at yde passiv modstand mod en ydre påvirkning, som søger at ændre dets bevægelsestilstand.”

- I bogen kalder jeg det systemisk modstand. Tidligere chef for Søværnets Operative Kommando, Nils Vang er mindre diplomatisk. Han kalder det territorie-pisseri, siger Rasmus Dahlberg.

Rasmus Dahlberg: “Mellem kyst og krig - Søværnets civile og nationale opgaver”. Gads Forlag. 300 sider, 349,95 kr.
Annonce

Mange statslige rederier

- Der har været masser af eksempler på tilløb til et statsligt fællesrederi, en maritim styrelse. Men lige så snart at man skal gøre det, er der ingen af de involverede, der har lyst til at afgive territorium, siger Rasmus Dahlberg.

I stedet er der gennem tiden opbygget en række statslige rederier med en flåde af fx havmiljøskibe, fiskerikontrolfartøjer, lodsbåde, redningsskibe og skibe til servicering af fyr. De gamle isbrydere i sin tid under handelsministeriet er et historisk eksempel på en isoleret, statslig rederidrift.

- Hvis alle kystvagt-relaterede fartøjer skulle samles i et statsligt rederi, ville det være en politisk beslutning. Som historiker interesser jeg mig ikke for, om vi burde ha’ en kystvagt på den ene eller anden måde. Jeg interesserer mig for, hvorfor vi ikke har en, og hvordan opgaverne alligevel er blevet løst, siger Rasmus Dahlberg.

Forslag om et rationelt drevet statsligt fællesrederi er rejst af bl. a. Ærø-politikeren Niels Sindal og af Ole Sohn. Det gav en kraftig mod-reaktion fra Søværnet.

Annonce

- Søværnet har ekspertisen

Selvom Rasmus Dahlberg ikke tager stilling til, hvordan de danske kystvagt-funktioner skal organiseres, ser han dog mange fordele ved at praktisere den nuværende primært Søværnet-baserede model:

- Søværnet har ekspertisen på havet. Værnet kan løse mange af de opgaver, når de ikke er i krig. Det handler også om, at det fornuftigt set er ok, at Søværnet løser opgaver, når de alligevel er ude på havet, siger Rasmus Dahlberg.

Annonce

Paradoks om havmiljø

- Der hvor jeg kan blive bekymret er, at der er et paradoks om beredskabet for havmiljø. Det er frygtelig dyrt, og vi bruger penge på det i håb om, at vi aldrig får brug for det. Der har fx ikke været voldsomme olieforureninger i dansk farvand i de sidste mange år. Når det er for længe siden, så falder opmærksomheden om det, og så er det vanskeligt at fastholde politisk fokus på sådan et område. Når man så har det som en opgave blandt mange andre er risikoen der for, at det kan blive nedprioriteret til der kommer en ny hændelse, siger Rasmus Dahlberg.

I bogen kommer Rasmus Dahlberg med forskerens grundighed rundt om en række historiske og nutidige aspekter af begrebet kystvagt og gennemgår bl. a. de forskellige urealiserede forslag til at etablere en samlet kystvagt-funktion i Danmark.

---

Rasmus Dahlberg: “Mellem kyst og krig - Søværnets civile og nationale opgaver”. Gads Forlag. 300 sider, 349,95 kr

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Fire nye dyt i bamsen: Danmark rev russerne midt over i vild spille-rus

Annonce