Annonce
Svendborg

Hvad skal den hedde: Delfinen er blevet Svendborgs nye attraktion

Dykker og fotojournalist Nanna Kreutzmann var i november i Svendborg for at fotografere delfinen i Svendborgsund. Hun lever af at fotografere under vand med speciale i fridykkere. Foto: Nanna Kreutzmann
Over 550 borgere har på to døgn meldt sig ind i facebookgruppe for at følge den delfin, der har boltret sig i Svendborgsund siden oktober.

Svendborg: Svendborg har fået en ny attraktion, der i øjeblikket kan måle sig med både Valdemars Slot, sundfarten Helge, Naturama og de hyggelige gader i den gamle middelalderby.

Den tre meter lange og 200 kilo tunge delfin, der blev spottet i Svendborgsund i starten af oktober, er her endnu, og interessen for den nye seværdighed er enorm. På Facebook flyder det over med små film af den legesyge delfin, og på to døgn er flere end 550 borgere blevet en del af det nye sociale fællesskab, ”Vores delfin i Svendborgsund”.

Klara Skovlund fra Vindeby oprettede gruppen den 19. januar, og hun er væltet helt bagover af den enorme interesse.

- Jeg synes, det er fantastisk sjovt, at vi har en delfin hernede, men der har manglet et sted, hvor vi kunne følge den sammen, og derfor oprettede jeg gruppen. I stedet for kun at snakke med naboer og kolleger kan man nu følge den og udveksle oplevelser på facebooksiden, forklarer Klara Skovlund.

Annonce

Meld ind via app

Syddansk Universitet og Fjord & Bælt har udviklet app’en “marine tracker”, der skal kortlægge de danske marsvin.

Parterne opfordrer til, at man henter app’en på sin mobiltelefon og indrapporterer, hvis man ser et marsvin.

- Den skal bruges til at kortlægge og tælle marsvin, fortæller Jakob Højer Kristensen fra Fjord & Bælt.

Fast følgesvend

Her kan man blandt andet få gode råd om, hvor der er størst chance for at se delfinen.

Brugerne skriver, at den ofte ses sig omkring Frederiksøen og i inderhavnen og på strækningen mellem Skansen og Christiansminde, hvor den boltrer sig mellem bøjerne. Den ses også ved Svendborgsundbroen, og så følger den lystbåde og færger ind og ud gennem sundet.

Chefskipper på Højestene-færgen Kent Juul Nielsen fortæller, at der næsten ikke er en dag, hvor delfinen ikke svømmer langs siden af færgen.

- Når vi nærmer os havnen, så kommer den drønende og svømmer ved siden af færgen. Det lader til, at den er meget begejstret for den lille færge, og det er virkelig sjovt. Vi håber, at den bliver, men vi skal jo have fundet en mage til den, og jeg ved ikke, om der er noget, der hedder delfin-dating, griner chefskipperen.

Chefbiolog ved Fjord & Bælt i Kerteminde, Jakob Højer Kristensen, vurderer, at det er usædvanligt, at en delfin har været her så længe. Han fortæller, at han har flere beretninger fra folk, der har set den komme op af vandet med en fisk i munden, og han tilføjer, at den spiser masser af fisk.

- Det er kendetegnende for pattedyr i køligt vand, at der skal noget mad igennem, og hvis den ikke havde kunnet finde mad, havde den ikke klaret sig her så længe. Der er er intet, der tyder på, at den er syg eller underernæret, siger Jakob Højer Kristensen.

Fik selskab under vandet

Fiskerne i Svendborgsund har naturligvis også set delfinen, men selvom den er sulten, betragter den afgående formand for Svendborg Sportsfiskeriforening, Preben Sørensen, hverken delfinen som en konkurrent eller et skadedyr.

- Det kan godt være, den spiser meget, men i forhold til den skade, som skarver og sæler gør, er det ingenting. Vi betragter delfinen som et lille sjovt indslag i vores fauna og ikke som et problem, siger Preben Sørensen.

Der er mange, der har været tæt på delfinen og har filmet den fra en båd, og Brian Pedersen hører til dem, der har set den helt tæt på – under vandet. Han er medlem af Langeland Dykkerklub og gik op til jul i vandet ved Svendborgsundbroen med fire kammerater, da de fik selskab af delfinen.

- Den kom helt tæt på os i en halv time, hvor den svømmede til og fra os, og det var en rigtig, rigtig fed oplevelse. Vi var helt høje alle fem, da vi kom på land, for vi var kun et par meter fra den, fortæller Brian Pedersen.

Jakob Højer Kristensen fra Fjord & Bælt opfordrer alle til at nyde de oplevelser, de kan få sammen med delfinen, men samtidig være opmærksom på, at det er et stort, vildt dyr.

- Man skal nyde synet, men lade den bestemme, og man må aldrig nogensinde tage fat i den eller række ud efter den. Delfinen kan ligesom alle andre dyr have en dårlig dag og være aggressiv, og det er altså 200 kilo muskler med et baseballbat i enden, advarer Jakob Højer Kristensen.

- Man ved ikke, om den vil synes, det er rart, og den har en meget kontant måde at sige nej på, når den bruger snuden som våben, siger chefbiologen.

Brian Pedersen var ude at dykke sammen emd fire kammerater kort før jul og skød dette billede af delfinen. Foto: Brian Pedersen

Svend eller Flipper?

Klara Skovlund fra Vindeby kan se ud over sundet fra sit hjem, og hun har set delfinen 20-30 gange. På den facebookgruppe, som hun står bag, bliver det også diskuteret, om delfinen skal have et navn.

Mange kalder den for Flipper – med henvisning til den amerikanske tv-serie fra 60’erne og 70’erne – men Klara Skovlund foretrækker navnet ”Svend”.

- Jeg synes, Flipper er mere sydlandsk, mens Svend er den, der er her i Svendborgsund, siger Klara Skovlund.

Der er også flere andre navneforslag. Mona-Lisa Thejll foreslår, at delfinen opkaldes efter prins Henrik, fordi den dukkede op, efter at prinsens aske var blevet spredt – blandt andet i Svendborgsund.

- Den er ligeså pjattet og legesyg, som han var, skriver hun på Facebook.

Mads Kiel har taget dette billede af delfinen, da han var ude at svømme med den i Svendborgsund. Foto: Mads Kiel
Der er mange, der har været helt tæt på delfinen i Svendborgsund, som har været her siden oktober. Foto: Jes Holme Barkler
Mads Kiel har taget dette billede af delfinen, da han var ude at svømme med den i Svendborgsund. Foto: Mads Kiel
Mads Kiel har taget dette billede af delfinen, da han var ude at svømme med den i Svendborgsund. Foto: Mads Kiel
Mads Kiel har taget dette billede af delfinen, da han var ude at svømme med den i Svendborgsund. Foto: Mads Kiel
Mads Kiel har taget dette billede af delfinen, da han var ude at svømme med den i Svendborgsund. Foto: Mads Kiel
Mads Kiel har taget dette billede af delfinen, da han var ude at svømme med den i Svendborgsund. Foto: Mads Kiel
Man kan næsten ikke sejle ud gennem Svendborgsund, uden at få følgeskab af delfinen.Foto: Jes Holme Barkler
Majbritt Kjærulff har taget dette billede af delfinen i Svendborgsund.
Knud Munk har to gange været ude at svømme sammen med delfinen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Svendborg Havn - igen, igen

Læserbrev: Fyns Amts Avis har bragt utallige indlæg om Svendborg Havns fremtid. Meningerne er mange, og følelserne er ofte kommet i kog. Medlemmerne i Svendborg Byråd er stort set enige om, at byen skal være et maritimt knudepunkt og mekka, hvor søfartens betydning for Svendborgs opståen er en vigtig faktor. Det er derfor ganske spændende at følge byrådets beslutninger og de indgreb, som skal føre Svendborg Havn frem til disse visioner. Jeg finder det utroligt fornuftigt, at Museet for Lystfartøjer skal væk fra havnen. De har intet at gøre der. Byrådet bør følge denne fantastiske beslutning op med at flytte Ring Andersens Værft ud i industrikvarteret. Det vil måske skabe nogle problemer med at forhale skonnerter og andre fartøjer fra havnen og ud til værftet, men den mindre udfordring kan sikkert løses. Samtidig bør man bede Petersen og Sørensen om at flytte væk fra havnen, måske til det gamle Lindø Værft på Nordfyn. Prøv at forestille jer hvilke muligheder det vil give for en udvikling af havneområdet. Byrådet skal ikke længere tage hensyn til erhverv på havnen, og alle de planlagte ønsker kan nu føres ud i livet. Rådhus, bibliotek, teater, jobcenter og andre maritime kulturinstitutioner kan nu frit indrettes på Frederiksøen, hvor der også kan blive plads til et passende antal parkeringspladser. I forlængelse af det planlagte navigationsskolebyggeri kan der rundt kajkanten bygges flere andre glashuse med kontorer og beboelse. Svendborg Havn kan fuldt udbygget komme på højde med København, Nyborg og andre havnebyer, hvor alt det gamle maritime bras er udskiftet med moderne og nutidigt byggeri. Nå, spøg til side – og hvorfor blander en langelænder sig egentlig i et Svendborg-anliggende? Jeg er for ganske mange år siden født og opvokset ved Christiansminde, hvor havnens lyde med Langelandsfærgens dampfløjte og skibsværftets hamren var en velkommen og naturlig del af hverdagen. Der var liv på havnen, og Svendborgs indbyggere følte stolthed over byens maritime kulturarv. Svendborg bærer en stor del af skylden for, at jeg senere i mit voksne liv har været beskæftiget i skibsfarten og ved havnene. Det skærer derfor i mit gamle hjerte, når jeg efterhånden må konstatere, at Svendborg Havn lidt efter lidt bliver omdannet til ikke et maritimt knudepunkt, men derimod til beboelse og kultur. Kultur er en god ting, men hvad med den maritime kulturarv? Fyns Amts Avis har i Søsiden, hvor Søren Stidsholt Nielsen uge efter uge bringer spændende og oplysende artikler om det maritime liv rundt omkring i Danmark, beskrevet, hvorledes Holbæk Kommune har reserveret store dele af havnefronten til maritime formål. I kølvandet af denne beslutning er der dannet en almennyttig forening, Kystliv, hvis formål er, at kunne bruge den rige, lokale maritime kulturhistorie til at skabe værdi i vores moderne samfund, herunder at etablere en ramme for gode fritidsliv, undervisning, inkluderende projekter og fællesskab samt at tiltrække turister og dermed styrke byen. I en anden af kommunens haller, som er stillet til rådighed for Nationalmuseet, kan publikum følge med i renoveringen af galeasen Anna Møller af Svendborg. Holbæk Havn lægger desuden kajer til flere af Nationalmuseets andre fartøjer. I min tid som havnechef i Struer var jeg medstifter af foreningen Nordvestjysk Fjordkultur. Denne forening er i lighed med Kystliv i Holbæk med til at fremme den maritime kulturarv. Det er skræmmende, at Svendborg med sin historiske maritime betydning ikke satser mere på sin søfartshistorie. Svendborg Museum burde for længst have etableret et søfartsmuseum og Svendborg Kommune skulle følge i Holbæk Kommunes fodspor. Spark nu lidt til chefen for Svendborg Museum. Køb Baagøe & Riber-grunden med bygninger. Her kan der etableres det maritime mekka med søfartsmuseum og arbejdende værksteder, som alle vi gamle svendborgensere sukker efter. Jeg er sikker på, at den nuværende ejer, Erik Skjærbæk, vil sælge på samme fordelagtige vilkår, som han erhvervede den 3500 kvadratmeter store grund tæt ved havnefronten. Var det ikke for to millioner kroner? Kom nu i gang, så Svendborg Havn ikke ender som Nyborg og København, hvor glashusene overtager kajerne.

Annonce