Annonce
Svendborg

Hvad skal den hedde: Delfinen er blevet Svendborgs nye attraktion

Dykker og fotojournalist Nanna Kreutzmann var i november i Svendborg for at fotografere delfinen i Svendborgsund. Hun lever af at fotografere under vand med speciale i fridykkere. Foto: Nanna Kreutzmann
Over 550 borgere har på to døgn meldt sig ind i facebookgruppe for at følge den delfin, der har boltret sig i Svendborgsund siden oktober.

Svendborg: Svendborg har fået en ny attraktion, der i øjeblikket kan måle sig med både Valdemars Slot, sundfarten Helge, Naturama og de hyggelige gader i den gamle middelalderby.

Den tre meter lange og 200 kilo tunge delfin, der blev spottet i Svendborgsund i starten af oktober, er her endnu, og interessen for den nye seværdighed er enorm. På Facebook flyder det over med små film af den legesyge delfin, og på to døgn er flere end 550 borgere blevet en del af det nye sociale fællesskab, ”Vores delfin i Svendborgsund”.

Klara Skovlund fra Vindeby oprettede gruppen den 19. januar, og hun er væltet helt bagover af den enorme interesse.

- Jeg synes, det er fantastisk sjovt, at vi har en delfin hernede, men der har manglet et sted, hvor vi kunne følge den sammen, og derfor oprettede jeg gruppen. I stedet for kun at snakke med naboer og kolleger kan man nu følge den og udveksle oplevelser på facebooksiden, forklarer Klara Skovlund.

Annonce

Meld ind via app

Syddansk Universitet og Fjord & Bælt har udviklet app’en “marine tracker”, der skal kortlægge de danske marsvin.

Parterne opfordrer til, at man henter app’en på sin mobiltelefon og indrapporterer, hvis man ser et marsvin.

- Den skal bruges til at kortlægge og tælle marsvin, fortæller Jakob Højer Kristensen fra Fjord & Bælt.

Fast følgesvend

Her kan man blandt andet få gode råd om, hvor der er størst chance for at se delfinen.

Brugerne skriver, at den ofte ses sig omkring Frederiksøen og i inderhavnen og på strækningen mellem Skansen og Christiansminde, hvor den boltrer sig mellem bøjerne. Den ses også ved Svendborgsundbroen, og så følger den lystbåde og færger ind og ud gennem sundet.

Chefskipper på Højestene-færgen Kent Juul Nielsen fortæller, at der næsten ikke er en dag, hvor delfinen ikke svømmer langs siden af færgen.

- Når vi nærmer os havnen, så kommer den drønende og svømmer ved siden af færgen. Det lader til, at den er meget begejstret for den lille færge, og det er virkelig sjovt. Vi håber, at den bliver, men vi skal jo have fundet en mage til den, og jeg ved ikke, om der er noget, der hedder delfin-dating, griner chefskipperen.

Chefbiolog ved Fjord & Bælt i Kerteminde, Jakob Højer Kristensen, vurderer, at det er usædvanligt, at en delfin har været her så længe. Han fortæller, at han har flere beretninger fra folk, der har set den komme op af vandet med en fisk i munden, og han tilføjer, at den spiser masser af fisk.

- Det er kendetegnende for pattedyr i køligt vand, at der skal noget mad igennem, og hvis den ikke havde kunnet finde mad, havde den ikke klaret sig her så længe. Der er er intet, der tyder på, at den er syg eller underernæret, siger Jakob Højer Kristensen.

Fik selskab under vandet

Fiskerne i Svendborgsund har naturligvis også set delfinen, men selvom den er sulten, betragter den afgående formand for Svendborg Sportsfiskeriforening, Preben Sørensen, hverken delfinen som en konkurrent eller et skadedyr.

- Det kan godt være, den spiser meget, men i forhold til den skade, som skarver og sæler gør, er det ingenting. Vi betragter delfinen som et lille sjovt indslag i vores fauna og ikke som et problem, siger Preben Sørensen.

Der er mange, der har været tæt på delfinen og har filmet den fra en båd, og Brian Pedersen hører til dem, der har set den helt tæt på – under vandet. Han er medlem af Langeland Dykkerklub og gik op til jul i vandet ved Svendborgsundbroen med fire kammerater, da de fik selskab af delfinen.

- Den kom helt tæt på os i en halv time, hvor den svømmede til og fra os, og det var en rigtig, rigtig fed oplevelse. Vi var helt høje alle fem, da vi kom på land, for vi var kun et par meter fra den, fortæller Brian Pedersen.

Jakob Højer Kristensen fra Fjord & Bælt opfordrer alle til at nyde de oplevelser, de kan få sammen med delfinen, men samtidig være opmærksom på, at det er et stort, vildt dyr.

- Man skal nyde synet, men lade den bestemme, og man må aldrig nogensinde tage fat i den eller række ud efter den. Delfinen kan ligesom alle andre dyr have en dårlig dag og være aggressiv, og det er altså 200 kilo muskler med et baseballbat i enden, advarer Jakob Højer Kristensen.

- Man ved ikke, om den vil synes, det er rart, og den har en meget kontant måde at sige nej på, når den bruger snuden som våben, siger chefbiologen.

Brian Pedersen var ude at dykke sammen emd fire kammerater kort før jul og skød dette billede af delfinen. Foto: Brian Pedersen

Svend eller Flipper?

Klara Skovlund fra Vindeby kan se ud over sundet fra sit hjem, og hun har set delfinen 20-30 gange. På den facebookgruppe, som hun står bag, bliver det også diskuteret, om delfinen skal have et navn.

Mange kalder den for Flipper – med henvisning til den amerikanske tv-serie fra 60’erne og 70’erne – men Klara Skovlund foretrækker navnet ”Svend”.

- Jeg synes, Flipper er mere sydlandsk, mens Svend er den, der er her i Svendborgsund, siger Klara Skovlund.

Der er også flere andre navneforslag. Mona-Lisa Thejll foreslår, at delfinen opkaldes efter prins Henrik, fordi den dukkede op, efter at prinsens aske var blevet spredt – blandt andet i Svendborgsund.

- Den er ligeså pjattet og legesyg, som han var, skriver hun på Facebook.

Mads Kiel har taget dette billede af delfinen, da han var ude at svømme med den i Svendborgsund. Foto: Mads Kiel
Der er mange, der har været helt tæt på delfinen i Svendborgsund, som har været her siden oktober. Foto: Jes Holme Barkler
Mads Kiel har taget dette billede af delfinen, da han var ude at svømme med den i Svendborgsund. Foto: Mads Kiel
Mads Kiel har taget dette billede af delfinen, da han var ude at svømme med den i Svendborgsund. Foto: Mads Kiel
Mads Kiel har taget dette billede af delfinen, da han var ude at svømme med den i Svendborgsund. Foto: Mads Kiel
Mads Kiel har taget dette billede af delfinen, da han var ude at svømme med den i Svendborgsund. Foto: Mads Kiel
Mads Kiel har taget dette billede af delfinen, da han var ude at svømme med den i Svendborgsund. Foto: Mads Kiel
Man kan næsten ikke sejle ud gennem Svendborgsund, uden at få følgeskab af delfinen.Foto: Jes Holme Barkler
Majbritt Kjærulff har taget dette billede af delfinen i Svendborgsund.
Knud Munk har to gange været ude at svømme sammen med delfinen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Klumme: Hold havnen åben for os alle

Nå, så blev rammerne for næste etape i byggeriet på Jessens Mole med stort flertal vedtaget i byrådet. Det kunne man læse i Fyns Amts Avis 1. april, altså på en dag, der ellers inviterer til sjov og ballade. Byrådets beslutning giver dog ikke meget at grine af, hvis man – som jeg – mest hælder til en forsigtig og velovervejet havneudvikling, der har blik for områdets historie. Vedtagelsen åbner for en byggehøjde på 13 til 16 meter, altså på linje med nabobyggeriet, der i folkemunde og af åbenlyse årsager omtales som Fort Skjærbæk. Det svarer til fem etager og en bebyggelsesprocent på 150. Med det udgangspunkt er det temmelig svært at forestille sig andet end et massivt byggeri som førnævnte nabobygning, der i den grad lukker sig om sig selv og holder Svendborg ude. Superærgerligt for os, der helst ser havnen bevaret som et område i byen, vi har adgang til og endda lyst til at opholde os i. Tænk på de rekreative muligheder, det lille areal kunne byde på. Men nej. Der skal bygges. Specifikt skal der bygges lejligheder i den dyre ende af skalaen. Byrådsmedlem og Venstre-leder Mette Kristensen udtaler i den anledning, at ”Vi skal have det perspektiv, at ... vi sikrer den gode udvikling og forhåbentligt også tiltrækker tilflyttere, der vil bruge nogle penge i vores butikker og restauranter.” Man aner her en glad pippen fra de mange fugle på taget. Vi håber, at vores flotte nye huse kan tiltrække folk udefra, der kan give flere midler i kommunekassen. Men hvad ved vi egentlig? For det første: Vi kunne jo sagtens ende med en ren intern rokade, hvor havnens nye beboere er flyttet dertil fra et andet sted i kommunen. Det oplagte eksempel er det midaldrende par uden hjemmeboende børn, der ikke længere har brug for pladsen i deres parcelhus. Som de så har solgt til et yngre par med små børn, der fraflytter en lejlighed et sted i kommunen. Det får jo ikke skattegrundlaget til at stige, ej heller forbruget i Svendborgs butikker og cafeer. For det andet: Sikrer vi os overhovedet, at de nye lejligheder forsynes med bopælspligt, så de ikke blot kan ende som fritidsboliger for mennesker, der lægger deres skattekroner andetsteds? Kan en investor – som tilfældet var med Skjærbæks byggeri – gøre nye krav gældende (for eksempel om bopælspligt), efter en købsaftale med kommunen er indgået? Hvad er vores sikkerhed for, at vi ikke bliver mødt med en byge af uafviselige nye krav fra investorer, når først en aftale er i hus? Sporene fra Svendborgs erfaringer med havnebyggeri i nyere tid skaber grobund for bekymring, og i det hele taget savner man en benhård analyse af for og imod til erstatning for forhåbninger og synsninger. Og så er der jo alt det værdimæssige. Hvordan kan byggeri af dyre lejligheder i lukkede enklaver overhovedet være et projekt i en gennem vildt mange år socialdemokratisk ledet kommune? Hvorfor stiller borgmester Bo Hansen (S) og partifæller sig ikke i spidsen for eksempelvist byggeriet af en lille stribe almennyttige boliger i stedet? Boliger, der er til at betale for mennesker uden de store penge på kistebunden? Eller hvorfor ikke kæmpe for den Folkets Havnepark, der før har været på tale? Måske er de lokale erhvervsfolk stadig villige til at åbne portemonnæen i den sympatiske sags tjeneste? I det hele taget: Hvorfor ikke skabe et havneområde, der kommer hele byen til gode i stedet for blot at udbygge den hermetisk lukkede boligmasse på højst usikre betingelser. Det er trods alt vores – skatteborgernes – by, ikke investorernes. Og der er ikke noget i byrådets beslutning, der ikke kan omgøres. Det er ikke naturlove, vi er oppe imod her.

Erhverv

Butikkerne lider: Men loyale kunder i lokalsamfund kan gøre livet lettere efter krisen

Annonce