Annonce
Debat

Debat: Landmand misforstår, hvad biologisk mangfoldighed drejer sig om

Jørgen Eisner. Privatfoto
Annonce

Debat: Et tema på sci-fi film og i fantasy bøger handler om personen, der ved mystiske kræfter eller langvarig dvale bliver rykket fra sin samtid til en fjern fremtid, hvor verden er totalt forandret. Den stakkels hovedperson fatter intet og bliver af omgivelserne anset som mærkværdig.

Jeg troede, den slags historier var opdigtede og underholdning, indtil jeg læste landmand Clausens seneste klumme i Fyns Amts Avis den 8. januar.

Clausen er åbenbart vågnet op i nutiden som en anden Rip van Winkle – ikke efter 20 år men fra et tidspunkt omkring 1950 – og han skriver sære ting:

Da jeg var barn og havde en avisrute, kom jeg i hele mit sogn. Dengang var folks haver fyldt med  frugt og grønt - selvfølgelig var der en del forskel på kvaliteten, for ikke alle høstede lige meget, men det gav det, vi i dag kalder biodiversitet. I dag når jeg cykler den selv samme tur som min gamle avisrute og ser de selv samme haver, er der oftest nu kun fliser og nyslåede græsplæner. Der er ikke mange, der tænker på biodiversitet mere.

Så biodiversitet er altså et spørgsmål om antallet af nyttehaver og mængden af porrer, kartofler og hindbærbuske? Det er cirka så fjollet, som da daværende miljøminister fra Venstre Esben Lunde Larsen udnævnte kornmarker til at være fin natur.

Clausen mistolker ordet biodiversitet. Udtrykket bruges som et mål for den mangfoldighed af arter; dyr, planter, svampe, bakterier m.v., der eksisterer ud over det, mennesker kultiverer. En køkkenhave og en kornmark vil have en lav biodiversitet, fordi de rummer få arter, og vi mennesker bekæmper alt, der konkurrerer med afgrøderne.

Bevares! Der er selvfølgelig mere, der krible-krabler i en gammeldags urtehave end i triste villahaver med fliser og knust granit – og indrømmet - lige i de haver er der småt med liv, men overordnet kan der være en del større biodiversitet i nogle byområder end i visse dele af det landskab, som landbruget hærger i.

Det bliver værre: For ligesom i bøgerne, hvor fremtidsverdenen er underlagt en ærkeskurk ser Clausen med gru, at den grumme Mette slagter mink og sammen med venstrefløjen forvandler

finansloven til en gavebod: ”..er vi virkeligt så rige i vort lille land, at der også kan bruges 888 millioner på en biodiversitetspakke?” … og….”Samlet set slippes naturen fri på et areal, som er omkring dobbelt så stort som Langeland.

Og hvem betaler prisen? Clausen giver selv svaret på alle ”vi” bønders vegne:

Ja, hvad vil folkestyret egentligt med mit landbrugserhverv, og hvad skal vi egentligt leve af fremadrettet, uden det går ud over det velfærdssamfund, som vi kender i dag, nu da minkbranchen er lukket ned, og den nye fødevareminister Rasmus Prehn (S) vil arbejde for en fuldstændig udfasning af buræg …..”

Stakkels mand, der både længes efter fortiden og i sit ekkokammer dyrker fortællingen om et trængt landbrugserhverv og drømmen om et samfund med minimalstat og laissez-faire økonomi.

Et paradis, hvor staten ikke blander sig i den enkeltes gøren og laden og rigeligt belønner ”vi bønder” for al ulejligheden og besværet med at brødføde og opretholde hele det øvrige utaknemmelige samfund.

Den drøm var måske gangbar for 95 år siden, da Madsen-Mygdal blev statsminister. Nu skriver vi 2021. Er det kun uden for landbrugskredse, dét er blevet opdaget?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Vær med i vores velfærdsplan

Svendborg

Harders åbner bar med Morten i spidsen: - Jeg håber, det bliver noget med, at i aften skal vi kun høre goth rock fra 1980’erne

Annonce