PR-foto credit Annoncørbetalt indhold Antallet af konkurser stiger – hvad kan din virksomhed gøre for ikke at blive en del af statistikken? - + Del artikel Del Del Print Kopiér link 26 apr. 2023 kl. 15:39 Denne artikel er sponsoreret af Creditsafe.com Danmarks Statistik kunne i januar endnu en gang berette, at antallet af erklærede konkurser var steget, resulterende i 13,2 % flere tabte jobs end i december – naturligvis særligt i de største fynske kommuner såsom Odense, Svendborg og Nordfyns Kommune. Spørger man eksperter, skyldes mange af disse konkurser, at virksomheder er pressede af inflation og stigende renter, som både får udgifterne til at stige og kunderne til at skrue ned for forbruget. Derudover har flere virksomheder også kun lige akkurat kunnet holde sig i live pga. corona-lån under pandemien – og nu, når de skal betales tilbage, går den for mange ikke længere. Er din virksomhed også presset, og har du brug for råd til, hvad du kan gøre for at holde den i live? Så har vi nedenfor fire simple råd, som kan hjælpe dig med at holde firmaet oven vande. Revider jeres budget: Hvor kan I skære? Hvad end det handler om virksomheds- eller privatøkonomien, er dette altid et godt råd. Når I skal spare, bør I som noget af det første tage et grundigt kig på økonomien og tage status: Hvilke af jeres udgifter er absolut nødvendige for virksomhedens drift, og hvilke ville I i virkeligheden godt kunne skære fra uden, at det ville påvirke indtjeningen og arbejdsglæden negativt? Det gik f.eks. op for mange virksomhedsejere under pandemien, at de sagtens kunne sælge deres varer udelukkende online – og derved spare de mange udgifter, der er forbundet med at leje butikslokaler. Andre vil måske opdage, at de bruger lige lovligt mange penge på konsulenter, mad, rejser eller noget helt andet. Hvad end det er, er det om at skære ind til benet og sørge for, at I kun bruger penge på udgifter, der reelt gør en forskel for bundlinjen. Grundige baggrundstjek med kreditvurdering Ud over at skære ned for overforbruget er det også vigtigt at sikre jer, at I kun samarbejder med folk, I kan stole på. Når økonomien er presset, skal der nogle gange kun en enkelt møgsag – en stor kunde, der ikke vil betale, en medarbejder på kant med loven, en chikanesag eller lignende – til at vælte korthuset. Sørg derfor altid for at foretage grundige baggrundstjek, før I indgår et samarbejde med nogen som helst. Står I f.eks. over for en handel med en ny virksomhed, er det blot rettidig omhu at bestille en kreditvurdering af dem, så I ved, de kan levere, hvad de lover. Overraskende mange glemmer også, hvor meget en simpel Google-søgning kan afsløre om både potentielle medarbejdere og chefer i andre virksomheder. Selvom det er forbavsende nemt f.eks. at starte et nyt selskab efter en konkurs, glemmer internettet ikke – og det kan spare din virksomhed en hulens masse dyr skadekontrol at udnytte dette. Har markedet ændret sig? Selvfølgelig kan det i nogle tilfælde også være, at virksomheden lider, fordi forretningsmodellen ikke længere holder. Tiderne skifter, og produkter, der tidligere gik som varmt brød, kan pludselig blive overflødige som følge af teknologiske fremskridt, nye værdier blandt forbrugerne eller lignende. Derfor er det vigtigt at holde fingeren på pulsen og være bevidst om nye tendenser i din niche, så I løbende kan tilpasse jer udviklingerne – i stedet for pludselig en dag at opdage, at efterspørgslen for jeres produkt ikke længere er der. Er det for sent til dette, er det tid til at sætte jer ned og lægge en plan for, hvordan I vil genopfinde jer selv og rebrande, så I opfylder et aktuelt behov på markedet. Om Annoncørbetalt indhold Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør. JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites. Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel. Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde. Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.