Denne artikel er sponsoreret af den akademiske fagforening DM
Forestil dig, at du og din kollega har samme uddannelsesniveau, samme anciennitet og arbejder i samme branche. Alligevel står der tusindvis af kroner mere på hans lønseddel hver måned. Det lyder som en kliché, men det er virkeligheden for mange kvinder på det private arbejdsmarked anno 2025.
En ny lønundersøgelse fra den akademiske fagforening DM viser, at kvindelige akademikere uden ledelsesansvar i gennemsnit tjener 13,2 procent mindre end deres mandlige kolleger. Det svarer til over 8.000 kroner mindre om måneden.
Man kunne tro, at forskellen helt kan forklares med faktorer som branchevalg, uddannelsesretning eller anciennitet. Og noget af det kan den faktisk også. Når man korrigerer for disse forhold, bliver forskellen mindre. Men ikke meget. Der står stadig et uforklaret gab tilbage på godt 2.700 kroner om måneden.
At problemet består, er ikke nyt. DM har fulgt udviklingen i flere år, og den uforklarede lønforskel ligger stabilt mellem 3,6 og 6 procent. Og løn handler ikke kun om kroner og ører – den påvirker også pension, barsel og mulighederne for at investere i sit privatliv. Derfor er forskellen mellem mænd og kvinder ikke blot en sag for den enkelte, men et strukturelt problem, der former hele arbejdslivet.
Men hvad kan du selv gøre, hvis du sidder med en følelse af, at din løn ikke matcher dit ansvar og dine kvalifikationer? Et første skridt er at få viden, og du kan kontakte DM for hjælp, hvis du oplever at være udsat for uligeløn.
DM stiller både tal og værktøjer til rådighed, blandt andet en lønberegner, hvor du kan sammenligne dig selv med andre i din branche. Det kan give et konkret afsæt, næste gang du går ind til en lønsamtale.
For forskellen på, om man accepterer en løn eller forhandler sig til mere, kan være stor – både her og nu, men også på den lange bane. En lavere løn i dag betyder mindre i pension i morgen.
Derfor er det afgørende, at lønforskellen mellem mænd og kvinder ikke bare bliver en tør statistik, men noget vi handler på. Og at du som akademiker ikke står alene med spørgsmålet: “Får jeg egentlig den løn, jeg fortjener?”
DM’s undersøgelse understreger én ting: Uligeløn er ikke et fortidsproblem. Det er et nutidigt vilkår. Og det er et vilkår, som du kan tage stilling til – med de rette redskaber. Som medlem kan du både tjekke din løn med DM’s lønberegner, få fat i DM’s lønguide og booke en karrieresamtale, hvor du kan få rådgivning til at tackle din næste lønforhandling. Læs mere her.
Ulige løn i tal
- Mænd i det private tjener i gennemsnit: 61.780 kr. om måneden
- Kvinder i det private tjener i gennemsnit: 53.636 kr. om måneden
- Forskellen: 8.144 kr. eller 13,2 %
- Selv efter korrektion står kvinder tilbage med ca. 2.700 kr. mindre pr. måned – og det kan skyldes mulig kønsdiskrimination.
Vil du vide, hvor du selv ligger?
DM’s lønberegner giver dig overblik over, hvad andre i din branche og med din uddannelse tjener.
Om Annoncørbetalt indhold
Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.
JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.
Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.
Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.