En dag dufter det af forår igen - når Fjordagers, Moruds, Kertemindes og Marstals bedste sønner igen slås
Kerteminde var tæt på at overrumple HB Køge fra rækken lige under superligaen i sidste års pokalbrag i det nordøstfynske. Her kæmper de blåblusede af bedste hjerte mod det hold, som trænes af Lars Jacobsen og Daniel Agger, og som først knægtede Kerteminde i en straffesparks-konkurrence efter forlængelsen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Overraskelsen Fjordager er klar til at gå efter overraskelsen i Fynsserien. Forfølgerne Morud/Veflinge og Kerteminde vil kæmpe om den enlige oprykningsplads, men bundkampen tegner lige så intens.