Cykelsti ender midt ude i ingenting: - Det er meget ubehageligt at cykle her
Her, lige nedenfor motorvejsviadukten øst for Herslev, slutter den dobbeltrettede cykelsti langs Herslevvej. Derefter er der 3½ kilometer hen til den nye rundkørsel. På den strækning kunne John og Jytte Hansen godt tænke sig cykelsti. Foto: Peter Friis Autzen
De kender alt for godt følelsen af at klamre sig til cykelstyret, når en bil eller lastbil kommer buldrende tæt forbi. Derfor efterlyser Jytte og John Hansen en cykelsti ved en af Fredericias meget trafikerede landeveje. Og ønsket kan måske gå i opfyldelse. Engang.