Italien: Amalfi og Atrani er skønne naboer på en af verdens smukkeste kyststrækninger
Amalfi vender ansigtet mod havet og har bjergene i ryggen. I 1997 blev Amalfikysten optaget på Unescos verdensarvsliste for sine enestående kulturelle og landskabsmæssige værdier. Kysten kaldes også ”den guddommelige kyst”, og de fleste kan da også blive enige om, at her er meget smukt. Foto: Morten Herlev
Berømte Amalfi og mindre kendte Atrani udgør et seværdigt makkerpar på en af Italiens smukkeste kyststrækninger. I højderne bag de to naboer på kysten ligger den lille by Ravello og gemmer på udsigter og dansk kunstnerhistorie.