Annonce
Debat

Weekendklumme: Opmærksom på opmærksomheden

Det Gamle Værft Foto: Michael Printzlau

Jeg blev for nylig opmærksom på min opmærksomhed. Jeg blev faktisk forundret over, at jeg ikke har været mere opmærksom på, hvor fantastisk denne lille knaldhurtige medfødte funktion er. Jeg mener, jeg har jo altid brugt den flittigt.

Opmærksomheden har selvsagt fået en del opmærksomhed siden, og det er en fornøjelse at iagttage den og dens rejser. Den bevæger sig frit. Den er overalt. Den er fri af tid. Den skifter glad mellem den indre og den ydre verden, og den drøner nemt en tur til stjernerne og tilbage igen.

Opmærksomheden er dejlig nysgerrig. En lille lyd, et lysglimt, en kasket… hvad som helst kan fange opmærksomheden, og midt i det hele er der noget, der er mere interessant end det øvrige, og her finder opmærksomheden for en stund dvale.

Annonce

Opmærksomheden er helt sin egen. Den har en evne til at søge derhen, hvor der vækkes følelser. Den er ligeglad med, om det er en positiv eller negativ følelse. Den søger bare derhen, hvor der sker noget. Hvad det er, den søger, ved kun opmærksomhedens ejermand.

Det er så fascinerende, hvordan to mennesker kan være det samme sted på samme tid og opleve helt forskellige ting.

Og netop i sådan en stille stund gik det op for mig, at opmærksomheden er vældig populær. Den er nok noget af det mest eftertragtede, vi har. Alle vil have den.

Kirsten Marie Andreasen

Engang sad jeg på en udendørs cafe sammen med en scenograf. Vi var lidt trætte og sad i hver vores tanker. På et tidspunkt siger han ”prøv lige at se den smukke gavl deroppe.” Jeg kiggede op, og han havde helt ret. Vi var omringet af smukke gamle bygningsværker. Jeg havde bare ikke ænset dem et blik. Min opmærksomhed havde i stedet været ved tre cafeborde. Ved det ene bord sad et par, der tydeligvis var nyforelskede. Ved det andet et par optaget af alt andet end hinanden og ved det tredje bord sad et par i et voldsomt skænderi. Min opmærksomhed havde bevæget sig via de tre borde langt ind i en række fortællinger om parforhold, livsrejser og smerten ved at miste sin elskede.

Midt i fascinationen af den livgivende opmærksomhed er jeg også blevet opmærksom på, hvor meget den styres.

Skolen gør f.eks. en kæmpeindsats for at guide opmærksomheden hen, hvor skolen gerne vil have den. De fleste børn gør sig vældig umage. De sender gerne opmærksomheden i retningen af det, som skoleskema og læreplaner har besluttet. De gør det ubevidst. De er ikke bevidste om, at deres opmærksomhed styres i en bestemt retning. Til gengæld er de meget bevidste om, at det er sådan man får ros, anerkendelse og høje karakterer.

Langt de fleste af os ender med at være flittige brugere af, ”jeg styrer min opmærksomhed derhen, hvor pligten kræver den”-disciplinen. Nogle bliver lidt for flittige. Deres opmærksomhed kan ligefrem have det svært med at blive frisat. Det har min nu ikke.

Jeg er vild med at sidde i ro og fred og lade opmærksomheden få frit løb. Måske gribes den af en lyd. Måske en bevægelse. Måske et solstrejf eller et myggestik. Måske får fantasien frit løb eller minderne… Måske, måske… Måske det hele og meget mere…

Og netop i sådan en stille stund gik det op for mig, at opmærksomheden er vældig populær. Den er nok noget af det mest eftertragtede, vi har. Alle vil have den. Der er brugt utallige milliarder på at få den. I øjeblikket tales der meget om, hvordan de sociale medier eftertragter den, men de er jo bare de sidst tilkomne i en lang kæde af fristende og lokkende tilbud, der forfører opmærksomheden igen og igen og igen - og gentagelsen er nødvendig, for nok er vi glade for et like, et nyt køkken eller mærket på en håndtaske, men glæden er ligeså kortvarig som mæthedsfølelsen, når man spiser chips. Opmærksomheden mister interessen og går troløst på jagt efter nye eventyr… eller gamle eventyr…

Det største eventyr for mig er relationen til min kære og nære. Dem vender min opmærksomhed altid tilbage til. Gerne flere gange dagligt. De er min opmærksomheds base og holdepunkt, og just fordi den altid kan vende tilbage til dem, er den fri til at rejse ud til alle verdenshjørner og til den 7. galakse. Min opmærksomhed kan altid finde hjem igen.

Og med disse ord. Tak for opmærksomheden.

Annonce
Svendborg For abonnenter

Forældre ser stort på færdselsreglerne ved Ørkildskolen: Politikommissær er voldsomt overrasket

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Ærø

Mere til lærerne, mindre til hjemmeplejen og fri psykolog til unge: Ærøs politikere er tilfredse med nyt forlig

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

Sport

I Ronaldos fodspor: Nyborg-drengen Magnus skriver kontrakt med europæisk storklub

Navne For abonnenter

60 år: Jens Garfalk måtte lære lederjobbet med lynets hast: - Den fik han sgu oversolgt

Ærø

Kronik: En havnerundfart med hund

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

76-årige Bent er blind og skal springe ud af et fly: - Jeg kan jo ikke se, hvor langt der er ned

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Debat

Nu bliver færgerne en del af valgkampen

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Navne For abonnenter

Nekrolog: Søren Lenschau Andersen var et anker og en superstjerne indtil livet sled ham op som 38-årig

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

Sport For abonnenter

Hvem kan stoppe Svendborg-Oure FA - B1913 vil efter pokalbraget levere alt mod DS-topholdet

Langeland For abonnenter

Kenny og Jeanette er langtidsledige og var til borgermøde for at blive klogere: - Det ville være rart at vide, hvad der skal ske med folk på kontanthjælp

Danmark

Politiet gransker atter selvmordslægen Svend Lings: - Der er ikke nogen dom, der kan få mig til at stoppe

Annonce