Annonce
Faaborg-Midtfyn

Voldsom brand i landejendom ved Kværndrup

Stuehuset på en landejendom mellem Kværndrup og Gislev stod ikke til at redde, da en brand tidligt lørdag morgen hærgede ejendommen. Foto: Local Eyes.
Klokken lidt over fire lørdag morgen udbrød der brand i en landejendom ved Kværndrup.
Annonce

Kværndrup: En melding om, at der var spottet ildskær fra en landejendom på Faaborgvej mellem Kværndrup og Gislev, lød klokken lidt over fire lørdag morgen.

Flammerne havde allerede godt fat i stuehuset, da beredskabet nåede frem til stedet.

Ifølge indsatsleder fra Beredskab Fyn Jan Dideriksen så det ud til, at branden havde stået på i et stykke tid, før alarmen gik, og stuehuset stod derfor ikke til at redde.

- Vi har været ni mand i gang i syv timer, og vi har først her til formiddag forladt stedet. Vi nåede at redde de omkringliggende bygninger i form af en stald i forlængelse af stuehuset og en lade. Men stuehuset er fuldstændig udbrændt, siger indsatslederen.

Til at hjælpe med slukningsarbejdet blev der tilkaldt tankvogne fra både Odense og Svendborg.

Annonce

Ingen kom til skade

Indsatslederen fortæller, at familien, som bor på landejendommen, ikke var hjemme, da branden hærgede deres hus, og heller ingen dyr kom noget til ved den voldsomme brand.


Det er udelukkende materiel skade, der er sket.

Indsatsleder ved Beredskab Fyn, Jan Dideriksen


Ingen nabohuse blev berørt af branden, da ejendommen ligger for sig selv et stykke nede af en markvej.

- Det er udelukkende materiel skade, der er sket, forklarer Jan Dideriksen.

Familien fik overbragt beskeden om, at deres hus stod i flammer, tidligt lørdag morgen. Ifølge Jan Dideriksen var familien temmelig rystet og chokeret over den triste besked. De skal nu genhuses et andet sted, forklarer han.

Brandårsagen skal Fyns Politi nu i gang med at efterforske.

Foto: Local Eyes.
Foto: Local Eyes.
Foto: Local Eyes.
Foto: Local Eyes.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bagsiden

Hvemhvadhvor: Så kom der billeder af sommerliv ved Nordenhuse

Udland

Anden bølge er i gang: Tyskland kan blive lukket land for danskere lige om lidt

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

S-politiker tiltalt 'lille du' og bedt om at passe gryderne: - Respektløst

Annonce