Annonce
Indland

Virusramt dansker: Uvirkeligt med to ugers indespærring

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
TV2-medarbejder, som er smittet med coronavirus, er ifølge interview ved godt mod, men også chokeret.

Efter en skiferie i Norditalien med sin familie begyndte TV2-medarbejderen Jakob Tage Ramlyng at hoste og få feber.

Annonce

Natten til torsdag fik han oplyst, at han er smittet med coronavirus som det første bekræftede tilfælde i Danmark.

Meldingen fik han lidt efter klokken 02.15 på Roskilde Sygehus. Den kom som noget af et chok, fortæller han til TV2 News torsdag eftermiddag.

- Det er simpelthen løgn. Det kan simpelthen ikke være rigtigt.

Det var det første, der gik gennem hovedet, siger Jakob Tage Ramlyng, der er i hjemmekarantæne.

Jakob Tage Ramlyng fortalte i et Facebook-opslag tidligere torsdag, at han er "ved godt mod".

- Vi er selvfølgelig dybt rystede over, at det, vi troede var stærkt usandsynligt, nu er vores virkelighed, skrev Jakob Tage Ramlyng.

Symptomerne viser sig ved, at han er forkølet og småsløj, siger han i videoen.

Han tilføjer, at det har været et intenst døgn.

- Jeg har ikke sovet siden i går, så ud over at jeg er lidt mat, er jeg også rigtig træt og rundt på gulvet, siger Jakob Tage Ramlyng.

I Europa har særligt det nordlige Italien været ramt af det stærkt smitsomme virus.

Her opholdt han sig sidste uge sammen med sin familie.

Hans kone og ene søn er begge testet negative. Jakob Tage Ramlyngs anden søn har ikke haft symptomer og er ikke blevet testet endnu.

Mandag var han tilbage i Danmark, og onsdag formiddag fik han de første symptomer fortæller han.

Han nåede kortvarigt på arbejde på TV2, hvorfor sundhedsmyndighederne torsdag har været på besøg hos mediet. 16 ansatte er indtil videre sendt i hjemmekarantæne.

Først fik Jakob Tage Ramlyng, der er redaktør på TV2 News, at vide, at han skulle se det som en almindelig virus.

Nu står det imidlertid klart, at han med egne ord er "patient 0".

- Det bliver helt uvirkeligt at skulle være spærret inde i to uger, men vi prøver at få det bedste ud af det, skrev han torsdag på Facebook.

Sundhedsstyrelsen vurderer fortsat, at risikoen for udbredt smitte i Danmark er lav.

Globalt er mere end 82.000 personer blevet smittet med coronavirusset, mens over 32.000 igen er erklæret raske.

Alvorlig sygdom efter coronavirus ses især hos ældre og svækkede personer.

/ritzau/

Link til video med virusramt dansker på tv2.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Sydfynske radiofolk i skudlinjen: Radio Louds medejere skal under opsyn for mulig snyd

Jubilæum For abonnenter

Fra billettering og klingende mønt til digitalt rejsekort: For halvtreds år siden kørte Kjeld Uhrenholt sin første bus

Svendborg

Kommunen skubber brolukning en halv time: - Nogle gange bliver man klogere

Annonce