Annonce
Langeland

Virkelighedens krimi: Han har været på Langelands mange gerningssteder

Torben Rasmussen på grunden ved Simmerbølle, hvor den første af en række brande påsat af en psykisk syg kvinde fandt sted. Foto: Martin Ramsgaard
Gennem sine 43 år hos politiet har Torben Rasmussen gennemtrevlet et hav af gerningssteder på Langeland for at finde sporene, der kunne opklare drabssager og påsatte brande. Da krimiforfatteren Jesper Stein for nylig besøgte Langeland for at lede efter et plot til en ny bog, satte det gang i tankerne hos den nu pensionerede kriminaltekniker.

LANGELAND: I 1981 er Torben Rasmussen netop blevet ansat som kriminaltekniker i Teknisk Afdeling ved politiet i Odense.

Den første sag, Torben Rasmussen får, er tilfældigvis fra Lohals. Her har man fundet et mummificeret lig på loftet af konservesfabrikken i byen.

Liget ligger i spagnum, man brugte til at isolere med dengang, og derfor er alle væsker blevet suget op. Mumien kunne have været starten på en spektakulær sag, men efter de tekniske undersøgelser viste det sig, at den var forholdsvis banal.

Mumien var liget af en tysk mand, alle troede var taget hjem. Der hang en løkke i rummet, og ved siden af mumien lå en tom flaske brændevin. Manden var død af alkoholforgiftning, da han prøvede at drikke sig mod til at hænge sig.

- Det var det, man kalder et mistænkeligt dødsfald, og nogle gange viser det sig, at det er et drab. Men her var det rimeligt tydeligt, at det var et selvmord, selvom han aldrig kom op at hænge, fortæller Torben Rasmussen.

Det var krimiforfatteren Jesper Stein, der satte gang i tankerne hos Torben Rasmussen om de utallige gerningssteder, han har undersøgt på Langeland gennem sine 32 år som kriminaltekniker. Jesper Stein var nemlig på Langeland i midten af marts for at lede efter materiale og gode gerningssteder til en kommende krimi, der skal foregå på Langeland.

Annonce

Torben Rasmussen karriere hos politiet

1971 - 1975 Københavns Politi

1975 - 1981 Odense Politi

1981 - 2013 Kriminaltekniker ved Teknisk Afdeling, Fyns Politi

De sidste 17 år med speciale i brandefterforskning

Har arbejdet med international brandefterforskning i både nordisk og europæisk regi, og har siddet i forskellige arbejdsgrupper

Har både undervist i og lavet undervisningsmateriale om brandefterforskning

I 2005 var han i Thailand for at identificere ofrene for tsunamien

Torben Rasmussen holder også foredraget "43 spændende år i Dansk Politi" om sit arbejde som kriminaltekniker.

I 2007 var han i Chile for at undersøge en brand i en færøsk trawler, hvor 11 omkom i det sydlige Stillehav.

Næsten indfødt

Torben Rasmussen er ikke født på Langeland, men næsten. Hans far er fra Spodsbjerg, hvor han er kommet hele sit liv, og mormoderen kom fra Hou.

Derfor har han et lokalkendskab, der gjorde, at han ofte fik sagerne på Langeland, der krævede Teknisk Afdelings assistance.

- Der er nogen der tror, jeg er langelænder, og jeg kan da også tale lidt af sproget. Jeg er jo kommet på Langeland fra før, jeg blev født, fortæller han.

Torben Rasmussen blev politibetjent i 1971 og startede ved Københavns Politi. i 1975 rykkede han til Odense, hvor han var både ved færdselspolitiet og kriminalpolitiet.

I 1981 kom han til Teknisk Afdeling, der dækkede alle politikredsene på Fyn og siden også i Sønderjylland.

- Når man bliver ansat i afdelingen, starter man med en turnus i to år, og det er slet og ret for at se, om folk magter at stå og rode i det der. For kan man ikke det, kan man ikke være i det. Man skal kunne lave et stykke professionelt arbejde, siger han.

Og Torben Rasmussen har siden været med til 420 obduktioner og undersøgt 690 brandsteder. Hvor mange gerningssteder for drab, han har undersøgt, har han ikke tal på.

Børn det værste

Torben Rasmussen har ikke været involveret i alle drabssager på Langeland, men en del.

Fælles for dem er, at der har været tale om, at offer og gerningsmand har kendt hinanden, og der oftest har været en banal baggrund.

- Det var en sag oppe nordpå med en mand, der skyder kæresten og derefter sig selv, og det er faktisk meget typisk. Ren jalousi. De fleste sager, jeg har været involveret i på Langeland, er nogen, hvor folk har en relation. Og det er der som regel mellem offer og gerningsmand, fortæller han.

Kriminalteknikerne går professionelt og køligt til værks også på blodige gerningssteder. Men når der er børn involveret, gør det indtryk selv på en garvet kriminaltekniker.

- Jeg husker et af dem, hvor der lå to børn og en kvinde inde i en gård bag en ejendom. Der var der en Falck-redder, der gik omkuld. Og sager, hvor der er børn, der er slået ihjel eller slet og ret tæsket ihjel, det gør sit indtryk, og det kan være svært at finde en mening i, husker Torben Rasmussen.

Det var først efter Scandinavian Star-katastrofen i 1990, hvor teknikere måtte grave 158 lig ud af den brændte færge, at der begyndte at komme fokus på den psykiske belastning hos kriminalteknikerne. Et arbejde, som Torben Rasmussen i øvrigt ikke nåede at være med til. Senere blev der ansat psykologer hos politiet, der kunne hjælpe efter særligt voldsomme opgaver.

Torben Rasmussen har arbejdet 32 år i politiets tekniske afdeling. Foto: Martin Ramsgaard

Ekspert i brande

Avisen møder Torben Rasmussen ved kirken i Simmerbølle. Her havde han en af sine første opgaver på Langeland, hvor en brandårsag skulle opklares.

Det viste sig, at branden i huset, der lå syd for kirken, var påsat, sandsynligvis en forsikringssag, og det viste sig senere, at den psykisk syge kvinde, der stod bag, også havde påsat en lang række andre brande.

Netop opklaringen af brandårsager blev Torben Rasmussen speciale.

- De fleste var ikke så interesserede i at rode rundt i brandtomter og blive møgbeskidte i regn og frost og lede efter en brandårsag. Men det synes jeg var utroligt spændende, og det har jeg syntes altid, fortæller han.

Siden har han undersøgt et hav af brandsager på Langeland, hvor det skulle afklares, om brandene var påsatte, eller der var tale om uheld.

- Jeg kan huske en sag i Humble, hvor der brændte en virksomhed, der var til salg. Så går rygterne jo hurtigt i et lille samfund. Men der fandt vi ud af, at branden var opstået i forbindelse med en arbejdsgang, og det var jo en stor lettelse for ham, og det er også vigtigt del af vores arbejde, når vi kan udelukke en mistanke, siger han.

Når Torben Rasmussen valgte at fokusere på brandene, skyldes det ikke, at de er mindre belastende end drabssagerne.

- Der er flere sager med indebrændte personer på Langeland, og så er der mange fakta, der skal kædes sammen for at finde årsagen, fortæller han.

Avisen skrev en kort note om mumien i Lohals den 2. oktober 1981. Arkiv: JFM

Den største opgave

Den største og mest udfordrende opgave i Torben Rasmussens karriere var, da han i 2005 var med et hold af retsmedicinere og teknikere i Thailand for at identificere ofrene for tsunamien.

- Jeg plejer at sige, når jeg fortæller om det, at det var det værste stykke arbejde, jeg har lavet i mit liv, siger han, selvom det skinner igennem, at det også har været et fagligt højdepunkt.

I løbet af 14 dage nåede Torben Rasmussen - blandt andre sammen med retsmedicineren Jørgen Lange Thomsen - at obducere og identificere 130, der var omkommet i katastrofen.

Ligene måtte løbende tøes op, så der kunne tages fingeraftryk og DNA-prøver af lårbensknoglerne.

Selvom de flest nok ville betakke sig for bare at være til stede, så har Torben Rasmussen haft evnen til at fokusere på opgaven.

- Man kan ikke stå under en obduktion og blive dårlig tilpas eller tænke på folks skæbne eller deres baggrund for at ligge der. Det er et stykke arbejde, der skal gøres, fortæller han.

Han fortæller, at han aldrig har haft arbejdet med hjem, og at den daglige snak med kollegerne har været nok til at undgå, at arbejdet har påvirket ham.

- Jamen det har været utroligt spændende. Jeg føler mig meget priviligeret i mit arbejdsliv, siger Torben Rasmussen, der gik på pension for fem år siden.

Klar med et gerningssted

Torben Rasmussen har idag sommerhus på Langeland, og når han kører rundt, vælter minderne op fra et arbejdsliv, der i andres øjne kan virke makabert.

- Når jeg kører en tur her på Langeland, er der særligt et sted, som jeg kører forbi, hvor der har været et dobbeltdrab og et selvmord i samme sag, og der er et andet sted lige før Simmerbølle, hvor en psykisk syg søn skar halsen over på sin mor, fortæller han.

Krimiforfatteren Jesper Steins søgen efter et godt gerningssted på Langeland satte ekstra gang i processen, og Torben Rasmussen og forfatteren skriver nu sammen om at finde et godt plot.

- Det var det, der satte gang i tankerne om alle de gerningssteder, jeg havde haft på Langeland, og det kunne da være sjovt, hvis jeg kunne hjælpe ham med at finde et egnet sted, slutter Torben Rasmussen.

Og er der nogen, der kender virkelighedens gerningssteder på Langeland, så er det Torben Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Offentlige opråb er nødvendige

Det er al ære værd, når offentligt ansatte tager bladet fra munden, som det er sket flere gange de seneste uger, hvor politiassistenter har ytret bekymringer om politiets manglende tilstedeværelse i mindre samfund som Langeland. Her er det blandt andet kommet frem, at nogle af de politiassistenter, der skal have kriminaliteten under kontrol, oplever, at det ikke er muligt med den måde, Fyns Politi tilrettelægger deres arbejdet på. Det er kommet frem, at de rutinemæssige besøg til områder som Langeland langt fra opleves som tilstrækkelige i forhold til at løse de udfordringer, der er. Og det er kommet frem, at politiassistenter godt forstår, hvis befolkningen mister tilliden til politiet. Det kræver mod at stå frem og offentligt gøre opmærksom på udfordringer, der handler om ens egen arbejdsplads. Det er de færreste ledere, der bifalder det. Og det er noget, som risikerer at lægge et stort pres på den modige. Så meget desto mere er der grund til at være taknemmelig, når det sker. For det er tvingende nødvendigt for et velfungerende samfund, at offentligt ansatte tager bladet fra munden, hvis de oplever, at de ikke kan stå inde for det, der sker på deres arbejdsplads - eller for at nuancere debatten om netop deres arbejde. Tænk, hvis flere gjorde det samme. Hvis flere sagsbehandlere i jobcentre turde stå frem og fortælle om deres arbejdsforhold og konsekvenserne af de få ressourcer, som mange jobcentre kæmper med at få til at række. Eller hvis flere pædagoger turde stå frem og fortælle om, hvordan få hænder i vuggestuer og børnehaver påvirker børnenes dagligdag. Det ville give et vigtigt indblik i, hvordan velfærdssamfundet reelt ser ud nogle steder. Og det ville kunne være med til at skubbe på en positiv udvikling de steder, der trænger til det. Offentligt ansatte har faktisk en udstrakt ytringsfrihed og har som udgangspunkt ret til på egne vegne at deltage i den offentlige debat og fremføre personlige meninger og synspunkter - også om emner, der vedrører deres arbejdsområde. Den offentligt ansattes ytringsfrihed er med andre ord beskyttet, så længe personen ikke udtaler sig på arbejdspladsens vegne. "Hvo intet vover, intet vinder", lyder et gammelt dansk ordsprog. Der er ingen tvivl om, at bare tanken om at stå frem med sit eget syn på ens arbejdsplads eller arbejdsforhold kan give mange hjertebanken og sved på panden. Også selv om man blot beskriver virkeligheden, som man oplever den. Men forhåbentlig kan de modige inspirere til, at der med tiden kommer flere offentlige opråb. Det vil give et nødvendigt indblik i samfundets mange forskellige demokratiske maskinrum, som vi alle er afhængige af og betaler til. Og så vil det kunne være med til at skubbe på en positiv udvikling - alene fordi virkeligheden bliver synlig.

Svendborg

Lukker på Toldbodvej og åbner på Lerchesvej: Fakta åbner ny butik ved havnen

Annonce