Annonce
Faaborg-Midtfyn

Vintermøde med Niels Bukh - en gymnastikpioner og hans højskole

Niels Bukh og hans gymnastikhøjskole er omdrejningspunktet, når Ryslinge Frimenighed holder vintermøde. Privatfoto
Annonce

Ryslinge: Udvid din horisont med et foredrag, når Ryslinge Frimenighed inviterer til vintermøde under overskriften: "Niels Bukh - en gymnastikpioner og hans højskole".

Det foregår i Ryslinge Frimenigheds sal den 5. februar klokken 19.30 på adressen Graabjergvej 4.

I løbet af året 2020 markeres 100-året for indvielsen af Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Det giver anledning til at fortælle nogle af de spændende historier, som omgiver skolen og dens stærkt omdiskuterede grundlægger, Niels Bukh.

Historierne om skolen og dens forstander handler om datidens store ambitioner med dansk ungdom, idrætten og gymnastikkens almene betydning og spørgsmålet om Danmarks politiske og folkelige udvikling. Niels Bukh var skaber af verdens første idrætshøjskole, en exceptionel fornyer af den nordiske gymnastik og på nationalt og internationalt niveau stærkt politisk indflydelsesrig med sine nationalistiske ideer og nazistiske sympatier. Nok har historierne rødder i Ollerup på Sydfyn, men de rækker ud over skolens matrikel i en grad, så både skole og grundlægger fik national og international betydning.

Det er Simon Finnerup, cand. mag. og tidligere lærer på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, der holder foredraget.

Billetten til arrangementet koster 40 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce