Annonce
Langeland

Vinduer og døre giver overskud i Simmerbølle

STM Vinduers administerende direktør Finn Methmann kan præsentere et overskud på 2,8 millioner kroner i det seneste regnskabsår. Foto: PR
Trods investeringer i blandt andet robot-teknologi kan Rudkøbing-virksomheden STM Vinduer vise et overskud på 2,8 millioner kroner før skat.

SIMMERBØLLE: Regnskabsåret 2018/2019 har været gunstigt for STM Vinduer lidt uden for Rudkøbing på Langeland. Den langelandske virksomhed med base i Simmerbølle har præsenteret et overskud på 2,8 milioner kroner før skat.

Administerende direktør Finn Methmann mener, at de pæne, sorte tal skal ses som resultatet af massive investeringer i produktionen.

- Vi kan allerede nu mærke effekten af ensartet kvalitet og større konkurrencekraft, siger direktøren.

Alligevel lever resultatet ikke op til ledelsens forventinger. Samtidig vil Finn Methmann ikke lægge skjul på, at virksomheden er på et benhårdt marked med stor konkurrence, både nationalt og internationalt.

STM Vinduer har i de senere år satset på det britiske marked. Derfor afventer man i øjeblikket, om og hvordan et kommende Brexit får konsekvenser for virksomhedens handel med briterne.

- England er ikke så stort et marked for os, og vi knækker ikke halsen på et hårdt Brexit, men det vil afgjort få betydning ikke kun for os, men for hele branchen, fortæller Finn Methnmann.

Investeringerne i robot-teknologi, automatisering og digitale løsninger har man fundet nødvendige for at sikre den fortsatte konkurrenceevne.

Ifølge STM Vinduer er byggebranchen i Danmark nemlig ofte præget af en dominerende lav-kvalitet.

- Ofte er det den laveste pris, der er vinder i et udbud. Nogle gange ved forbrugerne ikke engang, at de kan få et bedre produktet til en pris, der kun er marginalt højere. Det er det, vi skal lykkes med at fortælle, forklarer Finn Methmann.

Annonce
STM Vinduers administerende direktør Finn Methmann kan præsentere et overskud på 2,8 millioner kroner i det seneste regnskabsår. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Mere bæredygtighed

Med investeringerne har virksomheden også et grønt sigte, der skal reducere produktionens miljøbelastning, fremgår det af en pressemeddelelse. Blandt andet kommer den strøm, virksomheden bruger, fra grønne energikilder i Langelands Elforsyning, påpeges det.

Ligeledes genanvendes affaldsprodukter fra produktionen. Også blandt medarbejderne, der i øjeblikket er 105 af, har store som små tiltag samlet set en stor effekt på virksomhedens miljøpåvirkning, oplyser STM Vinduer.

Hos STM Vinduer er man glade for de nuværende medarbejdere, men ønsket om fortsat at konkurrere gør, at der må flere til.

- I det kommende år får vi brug for folk på udviklingsområdet, fortæller Finn Methmann.

Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Det flyder med vildsvin: Nummer seks drevet i land på Ærø

Leder

Fyns Amts Avis mener: God langelandsk reaktion på ministeropråb

Den digitale infrastruktur har nogle steder på Langeland mindet lidt om en dårligt holdt grusvej, men nu kan bedre tider være på vej. Der er i hvert fald grund til at rose langelænderne for at gå helhjertet til værks i forsøget på at få del i bredbåndspuljen denne gang. En håndfuld projekter er med i ansøgerfeltet, og så kan vi kun krydse fingre for, at så mange langelandske projekter som muligt finder nåde for de kritiske blikke i Energistyrelsen, når de sidste 98 millioner kroner i bredbåndspuljen fordeles i december. Der er ingen tvivl om, at pengene vil kunne gøre en stor forskel på øen. Formuleringen bedre sent end aldrig passer meget godt til de langelandske ansøgninger. Tidligere energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har gæstet Langeland, mens han stadig var minister, og dengang opfordrede han langelænderne til at gå langt mere offensivt til værks i kampen om få forbedret bredbåndsforbindelsen på øen. Dengang var det nemlig småt med ansøgninger til puljen, der nåede frem til Energistyrelsen. Kritikken lød blandt andet på, at hele ansøgningsprocessen var snørklet og kompliceret. Responsen var da også positiv. Der blev udvekslet informationer og råd til, hvilken vej langelænderne skulle gå for at slippe gennem nåleøjet, og nu kan vi se resultatet af det. Langt flere ansøgninger til bredbåndspuljen er nu på vej. Puljen bidrager til, at de lidt tyndt befolkede områder sakker mindre agterud på den digitale front. Og det betyder jo ikke kun, at Netflix kører bedre, at vi kan læse og sende emails og ungerne kan spille online. Det sker såmænd også, men næsten endnu vigtigere er det, at erhvervslivet vil blive styrket, hvis det lykkes at hale nogle bredbåndsmillioner til Langeland. Det er afgørende for udviklingen af et hvilket som helst område, og derfor naturligvis også Langeland. Det er svært at lokke virksomheder til digitale ørkener, og endnu sværere at drive dem der. Så galt er det naturligvis ikke alle steder på Langeland, men der er god plads til forbedringer på dele af øen. Derfor er det også ærgerligt, at den nye regering ikke agter at videreføre puljen. Det er en klar svækkelse af indsatsen for at bringe Danmark i balance. Det er selvfølgelig heller ikke regeringens motto, men den må have en klar interesse i, at hele landet bidrager til fremdriften. Håbet må på den baggrund også være, at når regeringen nu som lovet evaluerer udkommet af bredbåndspuljen, så bliver konklusionen, at det er en god idé at sparke nogle millioner ud til de områder, der trænger til en opgradering af den digitale infrastruktur.

Ærø

Invasionen fortsætter: Nu er der fundet fem døde vildsvin på ærøske kyster

Annonce