Annonce
Svendborg

Vindmølledebatten: Klimaudfordringen er både lokal og global

Karl Magnus Bidstrup, byrådsmedlem (S). PR-foto
Annonce

Læserbrev: Verdenshavene er inden dette århundrede randt ud og steget med én meter. Det kan folk, som bor i vandkanten i Svendborg kommune jo selv regne ud hvad kommer til at betyde. I Indien kommer det til at betyde, at 130 millioner mister deres adgang til mad, og samlet set regner Verdensbanken med, at vi i 2050 vil have 200 millioner klimaflygtninge. I januar 2020 dømte FN’s menneskerettighedskomité, at det ville være et brud på menneskerettighedserklæringen at sende folk tilbage til livstruende vilkår på grund af klimaforandringer.

Og selvom vi i Danmark er blevet utrolig bange for asylansøgere på det sidste, så håber jeg medfølelsen med de 200 millioner mennesker trods alt er det, som står klarest i den ulykke.

50 procent af vores vilde dyr vil desuden være borte i 2050. Og de tal er bare dem, vi er blevet enige om, at vi ikke kan gøre noget ved. Det er en accept af 1,5 graders temperaturstigning hvoraf vi har nået den ene grad. Kommer vi over 1,5 grad, så er scenariet et helt andet og meget værre.

I Lundeborg fejrede de i weekenden med champagne, at opsætningen af tre vindmøller tre kilometer væk blev udsat. Jeg forstår så udmærket bekymringen for dem, som bor i den umiddelbare nærhed. Men tre kilometer væk? Vi har i perioden op til den udsatte beslutning også modtaget indsigelser fra Gudme og Vejstrup?!?

I Hundstrup og (meget brede) omegn har en forening samlet 600 underskrifter ind imod opsætning af vindmøller. De har sågar fået lovning på 500 kroner af underskriverne til foreningen. Hvorfor i alverden har de ikke bedt om lidt mere og så selv valgt placering af et solcelleanlæg, anlæg af en skov eller opkøb og nedlæggelse af et konventionelt landbrug?

Vi er altså ikke interesserede i at få rejst møller af kortsigtede økonomiske hensyn. De midler som vi får ind, ønsker vi at kanalisere tilbage til de berørte områder.


Vi er altså ikke interesserede i at få rejst møller af kortsigtede økonomiske hensyn. De midler som vi får ind, ønsker vi at kanalisere tilbage til de berørte områder.


Vi er interesserede i at løse både en global og en lokal klimaudfordring. Jeg håber, at det stadig er en interesse vi deler med det store flertal.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Borgmester til de ærøske forbrugere: Hvis du handler lokalt i dag, vil butikken også være der i morgen

Annonce