Annonce
Svendborg

Vindmølledebatten: Hvem bliver de næste uheldige vindere af vindmøller?

Mette Kristensen (V) frygter, at en godkendelse til vindmøller ved Broholm vil betyde, at endnu flere borgere rundt om i kommunen kan blive naboer til vindmøller i fremtiden.
Annonce

Læserbrev: Tiden nærmer sig en politisk beslutning om opsætning af tre megamøller på hver 150 meter ved Broholm. Hvis et flertal i byrådet godkender dette, så frygter vi, at det samme byrådsflertal vil være parat til at godkende opsætning af endnu flere vindmøller andre steder i kommunen. Det har Flemming Madsen (S) udtalt både i et læserbrev og i byrådssalen, og det bør Svendborg Kommunes borgere reagere på nu!!

For hvornår og ikke mindst hvor vil det ske? Hvem bliver de uheldige vindere af det næste naboskab til megamøller?

Af et tidligere tematillæg til kommuneplanen er fem øvrige områder udpeget nemlig Skårup, Høje Dong, Tåsinge, Hundstrup og Stenstrup. Derfor handler denne sag ikke kun om tre møller ved Broholm, men om at et bredt udsnit af Svendborg Kommunes befolkning i fremtiden kan risikere at blive generet af landvindmøller.

I Venstre ønsker vi, at byrådet træffer en principbeslutning om ikke længere at ændre på vores skønne natur og genere vores medborgere med opsætning af flere landvindmøller. Vi mener, at udviklingen er løbet fra landvindmøller på grund af deres størrelse, og vi vil kæmpe til det sidste for at få vedtaget, at Svendborg Kommunes grønne strøm skal komme fra havvindmøller og solcelleparker.

Vi synes, det er forkert at skæmme landskabet, påvirke dyrelivet og allerværst forpeste de berørte borgeres hverdag, liv og helbred. Medborgere, som ikke har nogen chance for at fravælge de gener andre påfører dem.


Vi synes, det er forkert at skæmme landskabet, påvirke dyrelivet og allerværst forpeste de berørte borgeres hverdag, liv og helbred.


Vi synes, det er en underlig filosofi at fastholde ønsket om at gennemføre noget, som borgerne er så stærkt imod, når der findes andre grønne løsninger, som er mindst lige så gode.

Annonce
Annonce
Fyn

Rabbits vinder drama i overtiden

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Langeland

Pyromanerne på rådhuset

Danmark

Politisk flertal vil forhindre betaling for vælgererklæringer

Annonce