Annonce
Svendborg

Vindmølledebatten: En bedre grøn fremtid for alle

Per Nykjær Jensen (V), byrådsmedlem i Svendborg. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Læserbrev: Vores brave medborgere - Lundeborgerne - de gæve gallere med den kraftfulde trylledrik, fik fredag den 23/10 årets bedste nyhed. Nemlig at vedtagelsen af de tre enorme megamøller ved Broholm blev afblæst. Desværre skete det ikke af hensyn til de hundredvis af familier som havde indgivet 343 høringssvar. Nej, det skete af hensyn til den røde glente!

Sagen er ikke slut endnu. Der stadigvæk stærk politisk interesse for at genstarte Broholmprocessen og for opsætning af megamøller, både dem ved Broholm, men også andre, fordelt ud over hele kommunen.

Det er det særeste valgkamptema, jeg nogensinde har hørt om? På japansk kaldes taktikken for “Kamikaze”, og de piloter, som udfører den, kommer næsten aldrig ud at flyve igen. Således tænker jeg også, at 16/11 2021 kunne blive en skæringsdato i forhold til fornyelse af det politiske certifikat.

Jeg drømmer om en bedre måde, hvor vi danner et klimaborgerråd bestående af 15-20 borgere samt repræsentanter fra foreninger som DN, Arkitekturrådet, Land og By, DOF m.fl.

Rådet skulle drøfte, hvor vi kan huse VE-anlæg. Derefter skal borgerne i de foreslåede områder inddrages. Den proces ville tage et par års tid, men den er givet godt ud. Lokal opbakning er en forudsætning for en vellykket grøn omstilling. Magt og beslutninger hen over hovedet på borgerne er det modsatte.

Vores VE-selskab burde ændre formålsparagraf, og være drivkraft i kommunens grønne omstilling. Olie- og gasfyr skal udskiftes med varmepumper, transport gøres elektrisk, og alle offentlige bygninger skal forsynes med solceller. Kort sagt sikre udnyttelse af de enorme mængder af vindmøllestrøm, som i dag går til spilde.

Sammen med DN udvikle skal vi lave nogle nye aftaler. Aftaler, som ikke skal indfries via ofringer af natur, dyr og medborgere. Jeg håber på en grøn fremtid, som også er en borgervenlig fremtid, og hvor Citta Slow og Svendborgs natur- og fritidspolitik respekteres. En fremtid, hvor ingen borgere skal frygte at få deres hverdag og livskvalitet ødelagt, blot for at andre kan opnå deres mål.


Jeg håber på en grøn fremtid, som også er en borgervenlig fremtid, og hvor Citta Slow og Svendborgs natur- og fritidspolitik respekteres.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Elev på HF-Sørfart smittet med corona

Annonce