Annonce
Svendborg

Vindmølledebat: De vindmøller kan man ikke sammenligne

Illustraton af de planlagte vindmøller ved Broholm.
Annonce

Læserbrev: Er Mette Kristensen (V) en hystade og folkeforfører? Ja, hvis man læser John Arly Henriksens  (S) debatindlæg den 1. oktober, så ser det i hvert fald ud til, at John Arly Henriksen mener det.

Selv om jeg egentlig tror, at John Arlys Henriksens indlæg mest er tænkt til at sætte mere blus på den valgkamp, der for længst er skudt i gang rundt omkring, vil jeg nu alligevel lige kommentere lidt på det han skriver.

John Arly Henriksen, du mener ikke, at Mette Kristensen er faktuel, og du anbefaler hende, at tage bestik af de vindmøller, som Birger Jensen - for nu at bruge dit udtryk - har stående i sin egen baggård, uden at de har givet problemer. Jeg vil gerne have en forklaring på det faktuelle i det udsagn. Der er jo tale om små 600 KW-møller. Alle forskere er enige om, at det først er fra 2 MW og opad, der er/kan være problemer med vindmøllerne. Ved Broholm taler vi om 5 MW, så Birger Jensens møller er rent faktisk meget mere sammenlignelig med en husstandsvindmølle end med de påtænkte møller ved Broholm.

Du anklager også Mette Kristensen for hysteri og folkeforførelse, det synes jeg er så skrapt, at du bør underbygge det! Jeg ser derfor frem til, og det tror jeg sådan set mange andre også gør, at du fremlægger noget, der viser, at folks frygt ikke er velbegrundet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Borgmester til de ærøske forbrugere: Hvis du handler lokalt i dag, vil butikken også være der i morgen

Annonce