Annonce
Navne

Vild med vilje: I Kristines have er også skvalderkål og brændenælder velkomne

I stedet for at gå i en stor åben fold har æslet Mathias og hesten Lulu en stor bane rundt på den 1,3 hektar store grund, hvor de kan gå rundt og har plads at boltre sig på. Midt i folden er afspærret et areal, hvor græs og planter i øvrigt får lov til at vokse vildt hele sommeren. Lulu og Mathias græsser det ned om efteråret og vinteren. Foto: Maria Retoft Pedersen
Kristine Cazalis Fenger er i fuld gang med at anlægge en vild have ved familiens stadig nye hjem i Diernæs - og hun vil gerne inspirere andre til også at gøre deres haver lidt vildere.

- Lige nu ligger det hele jo lidt i dvale, men vintergækker er her masser af. Forleden viste jeg på min Instagram-profil, hvordan man kan grave en klump vintergækker op og skille den ad. Så kan man plante dem enkeltvis, så de spreder sig i haven, fortæller 30-årige Kristine Cazalis Fenger, mens hun viser rundt på grunden højt oppe i bakkerne ved Diernæs en tåget martsdag.

Om ganske få måneder vil der se helt anderledes ud, her hvor vi går.

Der vil være højt græs, brombærkrat, vilde planter i mange forskellige afskygninger, en kriblen af biller og edderkopper, insekter i luften, bier og sommerfugle.


Haver tager meget plads i Danmark. Og for hvis skyld? Måske kan det både være for vores og for naturens, det ene behøver ikke at udelukke det andet. Jeg synes, at man som haveejer også har et ansvar for, hvordan man forvalter den plads, man har fået til rådighed.

Kristine Cazalis Fenger


- Det seneste stykke tid har jeg lavet grenbunker herovre, hvor fx pindsvin kan få lidt fred fra både hunde, katte og børn. Det kommer til at blive fuldstændig dækket af brombærkrat og vild kørvel, siger hun og peger over i et hjørne af haven bag ved gyngestativ og rutsjebane.

I Kristine Cazalis Fengers have er der plads til at udfolde sig - både for børn, planter og dyr. Privatfoto

En del af haven er indrettet til køkken- og nyttehave, og der er plantet både frugttræer og buske. Men store dele af haven skal være "vild". Her foregår det på naturens præmisser - til gavn for biodiversiteten.

Blå bog

Kristine Cazalis Fenger, 30 år og oprindelig fra Tommerup på Højfyn.

Gift med Simon og har datteren Ellen på tre år.

I hjemmet på Bjerregårdsvej 3 i Diernæs lejer også Kristines søster og hendes datter sig ind.

Har tidligere læst biologi, men er nu i gang med sit speciale på filosofistudiet. Her kombinerer hun filosofien med tilvalgsfag som økologi og botanik.

Specialet handler om, hvorfor vi gør, som vi gør med vores haver, og hvorfor vi måske bør gøre noget andet og mere vildt med haverne.

Uddannet vild have-mentor igennem partnerskabet "Vores Natur".

Man kan følge hendes arbejde med den vilde have på Instagram-profilen Fru Fengers have.

Kristine og hendes mand, Simon, flyttede sammen med parrets datter ind på Bjerregårdsvej 3 i Diernæs for et års tid siden. De kom fra Tommerup og ønskede sig mere natur og mere have. Og de faldt for omgivelserne i Diernæs.

- Da vi overtog stedet her, var der kortklippet græs over det hele, siger hun.

min og min_logo 1sp.


Nu er det æslet Mathias og heste Lulu, der står for store dele af afgræsningen, når altså arealerne ikke lige får lov til at vokse vildt. Det gør det hele sommeren.

- Jeg er spændt på at se, hvad der vokser op i år, jeg er helt sikker på, at der vil komme mere og mere for hvert år, der går, siger Kristine Cazalis Fenger.

Annonce

Haveejerne har et ansvar

Ifølge Kristine Cazalis Fenger er der rigtig mange gode grunde til, at haveejere får sig en vild have. Faktisk er hun ved at remse dem alle sammen op i sit speciale på filosofistudiet, hvor hun netop kigger nærmere på havetraditionen, og hvorfor vi måske bør være lidt mere "vilde".

- Det har altid ligget mig meget på sinde at leve i overensstemmelse med mine værdier, siger Kristine Cazalis Fenger, der som teenager besluttede sig for at blive vegetar. I dag lever hun vegansk. Foto: Maria Retoft Pedersen

- Det er klart, at det er godt for biodiversiteten, men det kan jo fx også være en fordel, hvis man er en lidt doven haveejer. Der er mange ting, du kan strege af din to do-liste, hvis målet er en mere biodiversitetsfremmende have, siger hun.

- For mig personligt er meget af det, der driver værket, også, at det er svært at forholde sig til biodiversitetskrise og klimakrise og ikke kunne gøre noget. Godt nok er det i det små, men ved at have en vild have kan man gå ud og gøre noget aktivt for at være en del af løsningen i stedet for at være en del af problemet. Haver tager meget plads i Danmark. Og for hvis skyld? Måske kan det både være for vores og for naturens, det ene behøver ikke at udelukke det andet. Jeg synes, at man som haveejer også har et ansvar for, hvordan man forvalter den plads, man har fået til rådighed, siger hun.

Sådan så blomsterengen ud i sommer, da den stod i fuldt flor. Privatfoto
Annonce

Viser gerne frem

Der er meget kultur forbundet med danskernes haver. I mange villakvarterer er der fx en uskreven regel om, at hækken skal klippes inden sankthans. Også selv om det måske ikke er det smarteste i forhold til ynglende fugle og deres reder.

Stenbunken her kan blive levested for bænkebidere og andet småkravl. Og så hjælper stenene også det lille figentræ, som står i midten, til at holde på varmen. Foto: Maria Retoft Pedersen

- Min første have var en kolonihave, og jeg fik på et tidspunkt en bøde på 500 kroner, fordi jeg ikke havde luget i hækken. Det første år sagde jeg: "Hvad vil I have, jeg skal luge? Jeg har ikke noget ukrudt, jeg bruger de planter, der er, også selv om det er snerler og skvalderkål". Den gik ikke året efter. Så jeg solgte kolonihaven igen, det gad jeg ikke, siger hun med et grin.

Den episode fandt sted for 10 år siden. I dag er tidsånden en anden.

- I dag er det heldigvis kommet mere fokus på de vilde haver og fordelene ved dem, siger Kristine Cazalis Fenger, der gladeligt deler ud af tips, tricks og erfaringer på Instagram-profilen "Fru Fengers have", der har 3500 følgere.

En grenbunke er en nem måde at skabe skjul og læ for mindre dyr - og så sparer du også turen til komposteringspladsen. Foto: Maria Retoft Pedersen

Sidste år fik hun titel af vild have-mentor gennem Vores Natur-partnerskabet, og her har hun blandt andet forpligtet sig til at stå for arrangementer, der skal have til formål at inspirere andre.

Kristine Cazalis Fenger har sat kasser op til både flagermus, ugler og falke på grunden. Der er endnu ikke flyttet nogle beboere ind i uglekassen her. Men vandrefalken kiggede kassen an fra en af grenene den anden dag. Foto: Maria Retoft Pedersen

- Indtil videre bliver det så på min Instagram-profil, men jeg vil rigtig gerne holde åben have, som vi gjorde i vores gamle have, når vi kan den slags igen. Men det kunne være sjovt til sommer at vise, hvordan en blomstereng ser ud. Man kan hurtigt tro, at det skal ligne billederne på frøpakkerne, hvor der er fyldt med valmuer. Men det kan sagtens være meget mere afdæmpet og rigtig godt. Måske endda bedre.

Vildt kan også være vildt smuk! Blomsterbuket plukket på den vilde blomstereng i sommer. Privatfoto
I felterne her på plænen er der blandt andet sået frø fra vilde planter, som Kristine Cazalis Fenger har fundet på gåture i området. Foto: Maria Retoft Pedersen


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Fynske dødsfald

Annonce