Annonce
Ærø

Vild debat om sommerhusbesøg: Nogle vil lukke Ærø helt ned, andre maner til besindighed

Skal man tage færgen til Ærø for at tage i sommerhus eller ej? Det er der mildest talt delte meninger om. Arkivfoto: Jonathan Møller Nielsen
Et læserbrev fra Ærøs turist- og erhvervsdirektør, Chris Hammeken, har skabt en vild debat på avisens facebookside og website. Flere kalder hans opfordring om at komme til Ærø naiv og uklog, mens andre kalder det uholdbart at lukke helt af for besøgende.
Annonce

Ærø: Vores læsere er splittede i spørgsmålet om, hvorvidt sommerhusejere skal tage til Ærø i påsken eller blive hjemme. Turist- og erhvervsdirektør Chris Hammeken mente i et læserbrev, at "at alle danskere er hjertens velkomne på Ærø, og det samme er andre med et anerkendelsesværdigt formål med indrejse i Danmark."

Det har skabt en heftig debat på avisens Facebook-side med omkring 60 kommentarer med synspunkter i hver lejr. Vi bringer her et udpluk:

Tina Petersen: Jeg er selv udsat pga alvorlig sygdom holder mig inden døre og har andre til at handle for mig. Undre mig over at folk mener det er i orden at komme til Ærø for at holde påske. Tænker at der er mange som ikke tar sine forholdsregler lige der. Det blir vel påske igen for de fleste. Dette er noget vi skal tage alvorligt og det er ikke for sjovt at statsministeren siger som hun gør.

Erik Kromann: Glimrende Chris. Den udmeldte hold jer væk holdning og vi er os selv nok - er uværdig! Fritidshusfolket er fornuftige folk, der overholder anbefalingerne og der er altså rigeligt med plads på øen til flere end det faste gæng!

Peter Bjørn Hviid: Hvad er det han ikke forstår, når vores statsminister siger bliv hjemme, så betyder det, bliv HJEMME. En lockdown hjælper jo ikke meget hvis det halve af befolkningen rejser land og rige rundt.

Erik Luntang: Her i Belgien sender politiet folk tilbage, hvis de ikke har adresse det pågældende sted. Det er for at beskytte lokalbefolkningen og fordi der ikke er kapacitet på de lokale sygehuse. Hvor mange senge er det nu der er i Ærøskøbing?

Lasse Bøgeskov Andersson: Jeg er personligt glad for Chris’ udmelding, som jeg synes både åbner døren for os med et hus men uden fast hverdag på Ærø, mens han stadig har et vågent øje på myndighedernes vejledning. For jeg betragter langt fra mig selv som turist - jeg betaler kommuneskat selvom jeg ikke bor her hele året. Og derfor vil jeg også gerne være på Ærø så meget som muligt - selv i en krisetid. (Og jeg skal selvfølgelig nok lytte til myndighedernes forbud, hvis det kommer)

Julie Skaar: Til alle kritikerne: Så må Ærøboere jo heller aldrig rejse ud! Og så bliver havet en voldgrav. Helt seriøst: vi slipper ikke for corona-virus, lad og gebærde os fornuftigt og holde panikken fra kroppen!

Også i kommentarsporet på faa.dk er der mildest talt delte meninger. Vi gengiver her et par af kommentarerne - og opfordrer i øvrigt til at holde den gode tone i kommentarsporene:

Christina Brun Nielsen: Selvfølgelig skal Ærø lukke ned. ALLE skal lukke ned og især i små samfund, hvor der er rigtig mange ældre. Ja, det er træls for turismen og Ja det vil koste på indtægter og arbejdspladser, men sådan er det nu en gang og det er tilfældet i hele landet. På øerne kan man, hvis man vil begrænse corona eller helt undgå det. Det vil dog kræve en noget anden holdning end ovenstående.

Flemming Boye: Chris Hammeken har min fulde opbakning. Helt enig, og godt formuleret. Tak Chris.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Badutspring i boligområderne

Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Ærø For abonnenter

Overstyrmand på Ellen følte sig hængt ud som corona-syg og klagede til ledelsen: Nu er han fritaget for tjeneste

Annonce