Annonce
Faaborg-Midtfyn

Vil du med i fredagsbar? Eventyreren Emil giver tre gode råd til, hvor du kan nyde en iskold øl i det fri

Emil Sanderhoff er naturvejleder ved Naturama og har være på ekspeditioner til blandt andet Kaukasus, Vestsahara og Sydafrika. 12. marts deltager han i fredagsbar på Fyens.dk, hvor han vil komme med gode tip til, hvad du kan opleve i den fynske natur netop nu. Arkivfoto: Palle Søby
Emil Sanderhoff, naturvejleder og eventyrer, giver gode naturtip i Fyens.dks virtuelle fredagsbar 12. marts. Allerede nu kommer han med tre anbefalinger til, hvor du kan nyde en iskold øl i det fri.

Svanninge: Næsten hver fredag mødes naturvejleder og eventyrer Emil Sanderhoff med en god ven på en legeplads, hvor de skåler i iskold pilsner, mens deres børn leger sammen.

Men fredag 12. marts har Emil Sanderhoff, som arbejder på Naturama og har været på ekspeditioner til Kaukasus, Vestsahara og Sydafrika, sagt ja til at deltage i virtuel fredagsbar på Fyens.dk.

- Med en fredagsøl sammen med en god ven eller kollega, får man ligesom rundet ugen af og vendt ugens begivenheder. Så kan man gå på weekend med ro i sindet. Især i denne tid, hvor man kan sidde i solen og drikke sin øl, mener Emil Sanderhoff, som glæder sig til at skåle med bargæsterne på Fyens.dk.

Under fredagsbaren drager han ud i Svanninge Bakker, hvor han via en direkte forbindelse vil komme med gode råd til, hvad man kan opleve i den fynske natur lige nu.

Fredagsbar på Fyens.dk med ølsmagning foregår i samarbejde med Bryggeriet Vestfyen og åbner 12. marts klokken 16.30. Alle er velkomne til at deltage, og du kan købe øl til smagningen via brewerbox.dk senest 9. marts.

Kan du ikke vente? Så tag forskud på glæderne og nyd en iskold øl i det fri i weekenden. Her kommer Emil Sanderhoff med tre anbefalinger til, hvor du kan tage hen.

1 Haastrup Bjerge

- Jeg synes, Haastrup Bjerge er helt fantastiske. Det er et område, som er præget af enebærbuske, hvor du har en følelse af at have udsigt over nærmest hele verden, selvom det jo kun er Sydfyn. Her kan du sidde på en bakketop og kigge mod vest. Det er et godt sted at se havørne, og du kan se ravne, der danner par netop nu. Det er nogle fantastiske fugle, siger Emil Sanderhoff.

2 Fyns Hoved

- Jeg kan også anbefale Fyns Hoved. Det er noget særligt, nærmest Fyns svar på Skagen, hvor havene mødes. Jeg tror, det er lyset, det skaber en helt særlig stemning og atmosfære. Der er højt til himlen, og så er det et fantastisk sted at se marsvin. Det er også et godt sted, hvis man vil se hugorme.

3 Thurø Rev

- Den sidste anbefaling kunne være Thurø Rev. Vi er ude ved vandet, og det kan noget særligt. Man kan fiske efter ørreder og lave bål på stranden. Ud over, at det er et godt sted at fiske, er det også et knaldgodt sted at finde forstenede hajtænder, og du kan se isfugle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Gudstjenester

Fyn

Politidirektør vil have stoppet uro: Visitationszone er for uskyldige borgeres skyld

Annonce