Annonce
Ærø

Vikingeskibet Helge Ask på besøg i Ærøskøbing: - Det er en overdimensioneret jolle

Vikingeskibet Helge Ask for kaj i lystbådehavnen i Ærøkøbing. Foto: Anders C. Østerby
Ærø fik besøg af et næsten vaskeægte vikingeskib, i hvert fald en tro kopi af krigsskib fra omkring 1010, som er på vej Fyn rundt.

Ærøskøbing: Der er besøg fra fortiden i lystbådehavnen i Ærøskøbing onsdag formiddag i form af vikingeskibet Helge Ask. Om bord er 18 mere nutidige besætningsmedlemmer, som er en del af Helge Ask-lauget, som er den frivillige forening, der står for at sejle skibet.

- Det er et rigtigt hyggelav, som en af de hele fire ombordværende skippere, Peder Dirckinck-Holmfeld, siger.

Helge Ask er en rekonstruktion fra 1990-91 af et vikingeskib fra omkring år 1020 og en del af en sejlende flåde fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde. I 1962 blev resterne af hele fem vikingeskibe fundet i dyndet på bunden af Roskilde Fjord, og Helge Ask var et af dem. Med sine 17,5 meters længde og 2,5 meters bredde var/er hun et lille krigsskib med plads til cirka 30 krigere.

I dag er krigerne byttet ud med de frivillige fra bådelavet, som også sejler med grupper, der lejer skibet, og som dermed også genererer en indtægt til museet. Når det sker, skal der være en gruppe af befarne om bord, forklarer Peder Dirckinck-Holmfeld, for det er ikke helt nemt at sejle skibet, som er helt fladt, og hvor man derfor skal flytte rundt på mandskabet for at balancere vægten både langskibs og tværskibs.

- Det er ligesom en overdimensioneret jolle, siger han.

Nu er den kæmpe jolle med ét sejl og 26 årer med en topfart på 15 knob på vej Fyn rundt med endemål i Nyborg, hvor skibet skal deltage i middelaldermarkedet Danehof. Men turen har været udfordret af lidt vel meget vind, så tre dage er gået med at vente i Assens, hvor afgangen mod Ærøskøbing gik onsdag morgen 4.15 med ankomst omkring klokken 10.

Om bord er også ærøske Olaf Havsteen-Mikkelsen, som gennem en bekendt har været med i lavet i nogle år. Den 78-årige ærøbo har sejlet med skibet i alt fem uger.

- Ja, jeg er snart ved at være befaren, siger han med et smil.

- Det er en kæmpe glæde at være med, for der er et kæmpe sammenhold og holdånd. Og ja, det holder en ung, så det kan jeg godt anbefale, siger han.

Avisens udsendte bemærker, at han ikke er klædt i de samme brune jakker, som størstedelene af de andre vikinger. Det får chefskipper Troels Nielsen til at udbryde:

- Det er vor mand med slips. Han er den eneste om bord med slips. Vi plejer at sende ham i front, når vi skal forhandle, griner han.

Annonce
Skippermøde. Chefskippe Troels Nielsen til venstre. Nrummer to fra højre er Peder Dirckink-Holmfeld. Foto: Anders C. Østerby
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Et slidt toilet bliver aldrig retro

Mode har alle dage hentet inspiration fra fortiden. Og når ting bliver retro, bliver de spændende. Det, der var kikset for et par år siden, bliver pludselig smart og eftertragtet. Møbler i teaktræ og palisander har været i høj kurs, de gamle Lyngbyvaser er blevet solgt til ganske pæne beløb, gult og orange tøj vendte tilbage til tøjforretningerne og endda batikfarvning af tøj har flere gange vundet indpas. Terrassogulvet har en også overgang scoret pænt på retroskalaen. Men et gammelt skoletoilet fra 1969 med føromtalte terrassogulv bliver aldrig retro på nogensomhelst fed måde. Det forbliver, hvad det er. Og mestendels er det bare lidt ulækkert. Det lugter dårligt, også selv om det bliver gjort rent flere gange dagligt. Det gør det, fordi de mange års brug bare sætter sig i alle sprækker, og selv den mest indædte omgang knofedt kan ikke fjerne lugten og fornemmelsen af, at det er et sted, hvor hygiejnen ikke er i top. Derfor er det godt, at kommunalbestyrelsen på Ærø har besluttet, at Marstal Skole skal have 420.000 kroner til at renovere toiletter. Det rækker ikke til at toptune toiletfaciliteterne på hele skolen, men toiletterne i gården kan nu blive genstand for mere end rynkede næser og generelt ubehag. Når renoveringen er overstået, kan det måske ligefrem være, at skolens børn igen vil bruge dem uden væmmelse. Vi kan trække lidt på skuldrene over nogle slidte toiletter, men det gør noget ved trivslen, hvis vi ikke kan få os selv til at gå på toilettet. Syv timer kan blive meget lange, hvis et toiletbesøg trænger sig på, og man ikke kan få sig selv til at træde af på naturens vegne. Nu kan Marstal Skole komme et pænt stykke ad vejen, men helt i mål kommer skolen ikke. Beløbet dækker kun lidt over halvdelen af det økonomiske behov, skolen har. Derfor må opfordringen med det samme lyde, at kommunalbestyrelsen ikke glemmer eller nedprioriterer dette behov, når der skal lægges budget næste år. Børns trivsel har afgørende betydning for deres evne til at lære. Og vi kan nå et godt stykke vej, hvis vi sørger for acceptable rammer. Ingen taler om højteknologiske japanske toiletter eller bare noget, der minder om det. Det skal bare være et sted, eleverne ikke ækles ved at bruge i løbet af skoledagen. Kan vi sørge for det, så øges trivslen blandt eleverne også. Jovist, det koster penge, og andre ting må nedprioriteres. Den slags er ikke nemt, når man kigger på, hvad der er at gøre godt med på Ærø. Derfor må der også lettes på hatten, når politikerne, mens sparekrav tårner sig op, holder hovedet koldt og prioriterer børns trivsel.

112

Uheld på Svendborgmotorvejen

Annonce