Annonce
Rejser

Vikingerne skal igen på erobringstogt ude i verden - denne gang efter turister

Hvert år i juli indtager vikingerne Trelleborg ved Slagelse. Da er der en uge med vikingefestival med håndværk og marked, og ved den gamle ringborg spiller vikingekampgrupper slaget om Trelleborg. Foto: Trelleborg
Den endelige ansøgning om at få de danske ringborge på Unescos verdensarvsliste er afsendt. Til næste sommer afgøres, om Harald Blåtand og hans vikinger, som samlede Danmark og slog magten fast med store borge fordelt rundt i riget, også skal erobre hele verden og blive erklæret verdensarv. I mellemtiden ruster man sig på borgene mod det turist-stormløb, en sådan udnævnelse vil medføre.

Ansøgningen har lige så store armbevægelser, som Harald Blåtand havde for 1050 år siden, da han fik anlagt sine enorme ringborge rundtom i landet.

Ansøgningen er nemlig et digert værk. En hel bog på 400 sider, som med kulturministerens underskrift nu ligger hos Icomos i Paris, hvor den skal behandles, inden en endelig afgørelse træffes. Iconos står for International Council on Monuments and Sites og er en ikke-statslig organisation, der fungerer som Unescos ekspertorgan i forbindelse med verdensarvskonventionen.

Harald Blåtands fem vikingeborge er på vej til at blive ikke kun en dansk kulturarv, men hele verdens arv med Unescos endelige World Heritage-udnævnelse.

Borgene er mere end tusinde år gamle, men det er først i nyere tid, at man har fundet ud af det, eller at man har fundet dem i det hele taget.

Annonce

Trelleborg fundet først

Den første ringborg, der blev opdaget, var Trelleborg på Sjælland. Det var i 1933. Her var borgen synlig på et fredet område uden for Slagelse. Borgen optræder på gamle kort, men man vidste ikke noget om den.

Da den lokale motorcykelklub begyndte at køre ræs mellem de spredte jordvolde på området og havde planer om at etablere en rigtig bane, kom arkæologiske undersøgelser i gang. De afslørede, at det var en ringborg fra vikingetiden. Man kaldte den Trelleborg.

I Fyrkat ved Hobro har man uden for ringborgen genopført en vikingegård af egetømmer med lerklinede vægge og stråtag. Der er ni huse, både til beboelse og værksteder, blandt andet en smedje. Tilsammen udgør de en stormandsgård, som den kan have set ud i Vorbasse omkring  980 - på den tid, da Harald Blåtand byggede sine ringborge. Foto: Lars Horn/Nordjyllands Historiske Museum

I 1947 blev endnu en ringborg fundet, Aggersborg lidt nord for Løgstør, og tre år efter Fyrkat ved Hobro.

I 1953 fandt man ud af, at den borg ved Odense, som var næsten forsvundet i bebyggelser i et villakvarter, men som man havde kendt i århundreder som Nonneborg efter de benediktinernonner, som havde kloster der i 1100-tallet, også var en ringborg fra vikingetiden. Og den nyeste borg i rækken blev lokaliseret på en mark uden for Køge i 2014. Den har fået navnet Borgring.

Annonce

Magtfulde Blåtand

Da man havde fundet de første ringborge, var opfattelsen, at de havde tilhørt frie og selvstændige vikingehøvdinge, som regerede hver sin del af landet. Men selv om borgene er forskellige i størrelse, er de påfaldende ens i opbygning. Og efterhånden som arkæologerne fandt flere fund, som kunne dateres, ændredes holdningen. For eksempel fandt man i 1979 i Trelleborg træstykker fra en bro ind til anlægget. De var fra et træ fældet i juni eller juli i år 980.

Da fund fra de øvrige ringborge viste, at de var bygget i samme periode, var der ingen tvivl om,  at manden bag vikingeborgene var den samme, og at de alle er del af samme stykke danmarkshistorie

Ophavsmanden var Harald Blåtand. Han var Gorm den Gamles søn og sad på tronen i knap 30 år til sin død i 987. I de første år regerede han sammen med sin far, som blev begravet i Jelling inden for tidsrummet 959-965.

Annonce

Vikingeborge fik kort levetid

Harald Blåtand var en magtfuld konge. Selv fortæller han på den store Jellingsten, at han har erobret hele Danmark og Norge og gjort danerne kristne. Med de mægtige ringborge manifesterede han sin magt i de forskellige landsdele, og måske var det også et signal til det store tysk-romerske rige mod syd.

I Trelleborg og som her i Fyrkat er der vikingeaktiviteter som for eksempel bueskydning, og om sommeren er der levende værksteder. Foto: Lars Horn/Nordjyllands Historiske Museum

Borgene var anlagt med stor ingeniørkunst, men også med uhyrlige omkostninger for både befolkning og kongemagt. Og selv om vikingeborgenes levetid var kort, kun knap en snes år, spillede de en central rolle i danmarkshistorien. Fyrkat blev ødelagt ved en kraftig brand, og massegrave ved Trelleborg viser, at der blev kæmpet ved borgene.

Det er denne historie, som de fem ringborge nu sammen vil fortælle.

Annonce

Aggersborg

Aggersborg er den ældste af ringborgene bygget i 970’erne. Den er også den største. Her er det cirkelformede forsvarsanlæg 240 meter i indre diameter. Der er fire indgange, en i hvert verdenshjørne, hvorfra akseveje krydser gennem det indre anlæg og deler det i fire lige store dele. I hver af disse var der 12 huse, viser fund af stolpehuller, og man mener, at der var plads til at huse 5000 mand i borgen.

Der arbejdes i smedjen i den gule vikingegård i Fyrkat. Foto: Lars Horn/Nordjyllands Historiske Museum

Det er beregnet, at der er brugt 66 egetræer til at opføre bare et enkelt af de 48 huse. Hele borganlægget har krævet omkring 5000 store egetræer.

Der er fri adgang til Aggersborg-anlægget. Lige nord for ringborgen ved Aggersborg Kirke er et lille udstillingshus, hvor man kan se, hvordan ringborgen har set ud, og hvordan langhusene er opført. Her er åbent i sommermånederne, og der er gratis adgang.

I juli er Vesthimmerlands Museums guider på borgen, hvor de viser rundt og er levende formidling. Og i august, hvor Aggersborgvikingerne står bag vikingedagene, er endnu mere formidling, hvor der blandt andet vises gammelt håndværk.

Læs mere på www.vesthimmerlandsmuseum.dk/aggersborg.

Annonce

Fyrkat

Fyrkat blev bygget i 980’erne. Denne ringborg er væsentlig mindre, men anlagt på samme symmetriske måde. Den indre diameter er 120 meter, og der var fire langhuse i hver fjerdedel af den indre gård. De er markeret med hvide sten. Uden for borgen er et af langhusene rekonstrueret, og i nærheden ligger den gule vikingegård, som er ni rekonstruerede huse, som tilsammen udgør en stormandsgård, som man kender den fra Harald Blåtands tid. Både beboelseshuse og værksteder, blandt andet smedjen, er opført af egetømmer med lerklinede vægge og stråtag.

De danske ringborge er bygget i perioden 970-980. De er forskellige i størrelse, men er ens i opbygning med fire indgange og langhuse placeret symmetrisk i hvert kvadrat i den indre borggård. Her Fyrkat ved Hobro, hvor husene er markeret med hvide sten. Et kvadrat af borggården er endnu ikke udgravet. Uden for ringborgen er genopført et langhus, som man ud fra de arkæologiske fund mener, det har set ud. Foto: Esben Mauritsen/ Nordjyllands Historiske Museum

Sommeren igennem er der jævnligt aktiviteter i vikingegården. Besøgscenter og museumsbutik er indrettet i en gammel rødkalket møllegård fra 1800-tallet, som ligger ved landevejen lidt fra vikingegården og et par hundrede meter fra ringborgen. Der plejer at være vikingemarkedet i Fyrkat i juli, men 2021-markedet er allerede aflyst på grund af corona-situationen.

De arkæologiske fund fra Fyrkat er udstillet på Hobro Museum fire kilometer fra ringborgen, lidt endnu i det mindste. Fundene skal tilbage til Fyrkat, hvor der skal etableres et nyt udstillingsrum til dem i en af længerne i Møllegården. Den økonomiske del af projektet er faldet på plads.

Vikingecenter Fyrkat åbner igen skærtorsdag 1. april.

Læs mere på www.nordmus.dk/u/vikingecenter-fyrkat.

Annonce

Trelleborg

Trelleborg blev bygget i samme periode som Fyrkat. Den er en smule større, 137 meter i indre diameter, men har nøjagtig samme opbygning med 16 langhuse i fire symmetriske sektioner nu markeret med lyse sten. Lige uden for ringborgen er fundet spor efter yderligere 15 langhuse. Uden for borgområdet blev i 1942 rekonstrueret et langhus efter den viden, man havde på det tidspunkt. Huset er i stadig i god stand her snart 80 år efter.

Hverdagssysler anno 980, når vikingefolket rykker ind med deres telte og håndværk til vikingefestival ved Trelleborg. Foto: Judith Betak

Nær borgen er museumsbygning med faciliteter og udstilling af de arkæologiske fund fra Trelleborg, og i nærheden er en lille vikingelandsby med rekonstruerede vikingehuse og levendegjort historie i skoleferierne. Hvert år i uge 29 er der stor vikingefestival, hvor over tusinde ”vikinger” flytter ind med telte, marked og udkæmper det store slag om Trelleborg.

Museet har indledt et større anlægsarbejde, hvor et ”lagkagestykke” af Trelleborg skal genopbygges i nærheden af vikingelandsbyen med fæstningsværk, vold og palisade og indre gård med langhuse. Det er planlagt færdig i løbet af 2022. Og den kommende tids anlægsplaner i Trelleborg omfatter også en udvidelse af museumsbygningen.

Vikingeborgen Trelleborg åbner igen skærtorsdag 1. april.

Læs mere på www.natmus.dk/museer-og-slotte/trelleborg.

Fra ringborgens vold, som dengang var befæstet yderligere med træpalisade, kan man rigtig fornemme, hvor stort et anlæg det har været. Her er det Fyrkat. Foto: Nordjyllands Historiske Museum
Annonce

Borgring

Borgring er en anelse større end Fyrkat, 122 meter i indre diameter, og har samme symmetriske opbygning. Her er kun åbent i de tre sommermåneder af hensyn til arkæologernes fortsatte arbejde.

Et velkomstcenter er bygget op med containere, hvor der er en seks meter høj udsigtsplatform. Her kan man kan se over borgen, som er ”iscenesat” med pæle og aftegninger. Med en app får man en 360-graders videorundvisning i udgravningerne og vikingetiden, og med et par virtual reality-briller sat på mobiltelefon bliver borgen genskabt, og tidsmæssigt er man tilbage i vikingernes verden. Brillerne er med i billetprisen,

Vikingeborgen Borgring åbner formentlig i sidste weekend i maj.

Læs mere på www.museerne.dk/vikingeborgen.

Vil trække turister

Ansøgningen om at blive verdensarv skal nu behandles, og en afgørelse fra Unesco kan tidligst ventes i sommeren 2022. Men den er værd at vente på, mener de lokale borgmestre.

- Lykkes det at få Fyrkat og Aggersborg og de øvrige ringborge på listen, vil det få stor betydning - ikke mindst for Nordjylland. Det vil tiltrække mange flere gæster til området til gavn for ikke bare museerne, men også de omkringliggende attraktioner - og hele turistindustrien i området, siger Mogens Jeppesen, der er borgmester i Mariagerfjord Kommune, hvor Fyrkat ligger.

Og der er samme optimisme i Vesthimmerland Kommune, hvor Aggersborg ligger.

- Det er ikke så længe siden, at turistsamarbejdet mellem Mariagerfjord og Vesthimmerlands Kommuner blev samlet i det nye Destination Himmerland. Hvis ringborgene i de to kommuner kommer på verdensarvslisten, vil det styrke destinationen betydeligt, fastslår borgmester Per Bach Laursen.

Vikinger viser kampteknik foran det rekonstruerede langhus i Fyrkat. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Verdensarv

Kulturverdensarv i Danmark:

Jellingmonumenter (1994), Roskilde Domkirke (1995), Kronborg Slot (2000), Brødremenighedsbyen Christiansfeld (2015), Parforcejagtlandskabet i Dyrehaven og i Nordsjælland (2015).

Kulturverdensarv i Grønland:

Kujataa i Sydgrønland, (2017), nordbo- og inuitlandbrudsområde (2017), Qeqqata i Vestgrønland, inuit-jagtområde mellem is og vand i 4200 år (2018).

Naturverdensarv i Danmark:

Stevns Klint (2014), Vadehavet (2014).

Naturverdensarv i Grønland:

Isfjorden i Ilulissat (2004).

Annonce
Fyn

Flere tog aflyst på Svendborgbanen

Annonce
Annonce
Annonce
Fyn

Flere tog aflyst på Svendborgbanen

Annonce