Annonce
Søsiden

Vikaren fra Søby: Til afløsning, trafikpres, øhop og chartring

M/f Femøsund fra Femø-Bandholm på lynvisit i Svendborg for nogle år siden - hjemadgående fra værftsophold i Søby. Færgen er bygget i Assens i 1996. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
M/f Smålandshavet får en central funktion som bedre service for småøboer nord for Lolland og kan også dukke op i Det Sydfynske Øhav.

LOLLAND: Næstefter Det Sydfynske Øhav har farvandet nord for Lolland landets største koncentration af færgefart i småø-klassen.

Tre færger under det kommunale rederi Lolland Færgefart betjener fast øerne Fejø, Femø og Askø i Smålandshavet. I farvandet sejler også to små passagerbåde, der under særlige vilkår befordrer gæster til og fra den privatejede Vejrø.

Lolland Færgefarts nyanskaffede afløserfærge, m/f Smålandshavet, kommer nu til at spille en vigtig rolle for fastboende, turister og andre med ærinde til småøerne.

Annonce

Færgen sikrer, at trafikken i større omfang end hidtil, kan opretholdes fra det lollandske fastland til øerne.

Færgen Christine på Fejø-Kragenæs er Lolland Færgefarts største. Den er bygget i Søby i 2002. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

M/f Smålandshavet kan forventes indsat, når en af de tre andre færger er på værft - som oftest i Søby på Ærø. Den nyindkøbte vikar kan også gøre gavn, når presset på de faste færger er stort, fx til jazzfestival på Femø eller til Æblets Dag på Fejø.

En tredje mulighed, der har været på tale, er at anvende færgen til øhop. Det vil sige i sejlads med turister mellem småøerne, som det praktiseres hver sommer med katamaranen SeaHawk i Det Sydfynske Øhav.

Når Lolland Færgefart ikke selv skal bruge m/f Smålandshavet, er det planen at tilbyde færgen på chartermarkedet. Det kan betyde, at vikaren fra Lolland kan dukke op i fx Det Sydfynske Øhav. Sådanne aftaler forudsætter, at m/f Smålandshavet kan anvende eller tilpasses de eksisterende ramper og lejer til lastning og losning af biler.

Billøse afløsere

I denne uge har fx Strynø måtte undvære en bil-bærende færge. Afløseren for m/f Strynø under værfts-besøget i Svendborg er passagerbåden Bertha K. Samme situation på Skarø og Drejø for nylig, da m/f Højestene dokkede i Svendborg, mens passagerfærgen Helge opretholdt forbindelsen til øerne.

M/f Askø fra Askø-Bandholm. Skroget blev bygget på Vesterborg Maskinfabrik på Lolland og færdiggjort på Søby Værft i 1996. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Den nye afløser-færges potentielle kunder i Lollands nærområde kunne også være Slagelse Kommunes overfarter til Omø og Agersø. De vikar-betjenes af kommunens egen lille passagerbåd, Kattegat.

M/f Smålandshavets skipper Jan Røndrup "fulgte med i handelen", da Lolland Færgefart købte færgen af staten. Jan Røndrup har sejlet med færgen siden 1996. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Overfartsleder Max Møller Christensen understreger overfor Søsiden, at afløserfærgen primært er anskaffet for at kunne udfylde Lolland Færgefarts egne behov.


- Vi glæder os rigtig meget til at kunne indsætte vores nye afløser

Max Møller Christensen, overfartsleder, Lolland Færgefart


Lolland Færgefarts nyanskaffelse kommer som afløser kun til direkte at betjene Askø (ca 40 beboere) og Femø (ca. 120). Fejø (ca. 500) er for stor til at kunne nøjes med den nye vikar. Når Fejø-færgen skal dokke, rykkes i stedet den mindre Femø-færge til Fejø og Askø-færgen til Femø, mens m/f Smålandshavet sejler på Askø.

Hidtil har Lolland Færgefart under værftsophold tilpasset sejlplanen, så to færger kunne betjene tre øer eller veteran-færgen Ida fra Bogø-Stubbekøbing har været indchartret.

- Vi glæder os rigtig meget til at kunne indsætte vores nye afløser, siger Max Møller Christensen.

Allerede i denne måned indleder m/f Smålandshavet sin tørn som fast vikar.

Søby Værft forvandlede sin statsejede nybygning, m/f Ulvsund til den nu kommunale m/f Smålandshavet. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Sport For abonnenter

Sport Fyn vurderer GOG: Farvel til en turbulent sæson

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Drama da bil kørte i lystbådehavnen: To unge gutter reddede ældre mand fra druknedøden

Svendborg For abonnenter

Huset blev fyldt med skoldhedt vand: Mor til tre hjemløs efter voldsomt fjernvarmeuheld

Svendborg

Kæmpevindmøllerne spøger igen: Kommunen afsætter penge til en ekstern rådgiver

Navne For abonnenter

Hoteldirektør: Svendborg høster frugten af flere års investering

Langeland For abonnenter

Afgørelse om affaldsøer nærmer sig: Slaget skal stå ved kirken

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Fyn

- Skær den over, Sunke, sagde de - men Sunke fortsatte: Nu søsætter han snart Unda fra 1914

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Svendborg

51-årig mand skal fire år i fængsel: Voldtog sin egen datter

Kultur

Barchef lovede gratis omgang for hvert mål: Måtte forære over 1000 fadøl til euforiske fans

Svendborg For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Svendborg

Erhverv For abonnenter

Musikforeninger hjemløse efter salg af Arne B: - Vi har et stort problem

Podcast

Lyt til Mortens Madklub: Tre krydderurter fra Falsled Kro sætter duft på dit sommerkøkken

Annonce