Annonce
Sport

Vigtig test for GOG: Træner Krickau arbejder med alternativer til Emil Lærke

GOG's unge back Emil Lærke kommer ikke i kamp i det næste halve års tid. Her skyder Lærke i juni 2019 i finalen i udekampen mod Aalborg Håndbolds krumtap Henrik Møllgaard. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Den unge back Emil Lærke, der rev akillessenen over, skal ikke opereres. Træner Nickolej Krickau håber, at den konservative løsning er den rigtige. Unge Simon Pytlick fik chancen som afløser mod Aarhus.
Annonce

Håndbold: GOG spillede fredag aften en vigtig testkamp hjemme mod Aarhus Håndbold, hvor de rødgule tog fat på den svære opgave med at finde løsninger efter Emil Lærkes uheld for nylig, hvor akillessenen blev revet over.

Træner Nikolej Krickau sagde før kampen, at holdet naturligvis ikke behøvede at finde alle de vises sten nu, men nu blev der taget fat på opgaven:

- Vi prøver forskellige muligheder. I første omgang får Simon Pytlick opgaven som afløser, og vi prøver også nogle unge, og det hele i en kombination.

- Simon skal nu i gang med sin første seniorsæson sådan for alvor, og det kræver naturligvis sin mand og vil tage noget tid, før han finder sig til rette. Simon er en helt anderledes type end Emil Lærke og ikke så meget skydende og skal tættere på forsvaret, og han skal også finde sig til rette i defensive arbejde, sagde GOG-træneren, der havde udset Emil Lærke til at få en stor rolle, nu hvor Lasse Møller er rejst til udlandets udfordringer.

Annonce

Olsen som bande

- Men vi har jo også Morten Olsen, der kan spille en back, hvis det bliver nødvendigt. Omvendt tror jeg på, at Simon Pytlick kan læne sig så meget op af Morten Olsen, at det kan lykkes fornuftigt, men nu prøver vi i de næste uger med forskellige ting, og så tager vi de første konklusioner derefter.


Simon skal nu i gang med sin første seniorsæson sådan for alvor, og det kræver naturligvis sin mand og vil tage noget tid, før han finder sig til rette

GOG-træner Nikolej Krickau


GOG spiller igen på onsdag i Skansen i Sønderborg, hvor fynboerne spiller mod både Ystad og BSV, og allerede dér vil træneren være en del klogere.

Emil Lærke skal i øvrigt ikke opereres.

- Vi har valgt den konservative løsning og håber, at det er det rigtige valg. Men det er jo en hel religion, om man skal operere eller ej. Vi håber, at det er det rigtige valg ikke at operere, men det vi håber på er, at Emil kan være klar til eksempelvis februar, men det er klart, at det vigtigste er hensynet til hans fremtid og langsigtede karriere, sagde Nikolej Krickau til Sport Fyn før aftenkampen i Gudme.

GOG vandt træningskampen 33-24.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Arriva: - Vi er selvfølgelig kede af, at det nye signalsystem ikke er blevet prioriteret

Coronavirus

Live: Norsk myndighed vil markere to danske regioner som røde områder

Annonce