Annonce
Navne

Victor Verwaal er udnævnt til professor på SDU

Victor Verwaal. Foto: SDU

Nyt job: Victor Verwaal er udnævnt til klinisk professor i kirurgisk gastroenterologi på Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet sideløbende med sin ansættelse som overlæge på Sydvestjysk Sygehus.

Hans forskning har koncentreret sig om tarmkræft, bækken onkologi og behandlingen af kræft i bughinden. Aktuelt forsker han blandt andet i den kirurgiske behandling af spredning ved tyktarmskræft i lymfeknuder. Ligesom han forsker i, om 3D print kan gøre det muligt endnu mere præcist at vurdere kræft i tarmen inden operation.

Victor Verwaal er uddannet fra Radboud Universitetshospital i Holland i 1988. Han har i størstedelen af sin hidtidige karriere arbejdet i Holland, hvorfra han har taget sin kirurgiske speciallægeuddannelse og skrevet sin doktorafhandling. Bag sig har han ligeledes 15 års erfaring fra Netherlands Cancer Institute, hvor han arbejdede som specialist inden for tarmkræft.

I 2016 flyttede Victor Verwaal til Danmark og tiltrådte som overlæge og klinisk lektor på Mave-Tarm afdelingen på Aarhus Universitetshospital.

I 2020 startede han som overlæge og forskningsansvarlig på Kirurgisk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus, hvor han kort efter tiltrådte som klinisk lektor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Endelig sammen igen: Skål!

Annonce