Annonce
Langeland

Vicepolitiinspektør om manglende tillid til politiet: - Vi tager gerne ansvaret, vi skal bare være klar over det

Christian Rasmussen, vicepolitiinspektør ved Fyns Politi, opfordrer til, at borgere altid ringer til politiet, hvis man oplever ulovligheder eller har en bekymring. Arkivfoto: Michael Bager
Christian Rasmussen, vicepolitiinspektør og leder af vagtcentralen i Fyns Politi, er ked af, hvis nogen har fået den opfattelse, at det ikke kan betale sig at ringe til politiet.

Jeg har talt med to borgere, som har oplevet flere gange, at når de ringer til politiet, så får de at vide, at de i stedet skal registrere det i politiets system på nettet. Hvorfor får de den besked?

- Hvis man ringer til Fyns Politi, så er udgangspunktet, at man har telefonisk kontakt med en i vagtcentralen eller servicecenteret, hvor man kan forklare, hvorfor man ringer. Hvis det er noget, politiet skal sende en patrulje ud til, så registrerer vi det og kører ud til stedet. Hvis det er bekymringer eller noget, som er passeret, vil det nogle gange være en afklaring med borgeren, om det giver mere mening, at borgeren sender en mail.

Hvis man ringer om noget, som har fundet sted eller handler om en generel bekymring, er det så normal procedure, at man får at vide, at man kan sende en mail?

- Det er ikke et krav, at folk skal sende en mail. Vi har en dialog med borgeren, og hvis borgeren ikke har adgang til internettet eller ikke ønsker at sende en mail, så tager vi imod anmeldelsen telefonisk.

Jeg har talt med en, der to gange har fået den besked om at skrive til politiet i stedet, men det opgav han, og nu er han holdt op med at ringe til politiet, når der er problemer. Hvad tænker du om det?

- Det er lidt svært at svare på, for det kommer meget an på, hvad det er, han har oplevet. Generelt vil vi rigtig gerne have, at folk ringer og anmelder lige præcis det, de ser og hører i samfundet. For det gør, at vi får et indtryk af, hvad der foregår. Hvis det handler om bekymringer eller noget, som ikke er direkte ulovligt – noget som skaber utryghed for eksempel i Rudkøbing eller andre steder, så er det rart for politiet at vide, at her foregår noget. Det er noget, vi kigger på løbende. Vi har også andre redskaber end at sende patruljer fra beredskabet. Det kan også være, vi sætter vores forebyggelsesafdeling til at kigge på det. Men jeg er ked af, hvis nogen har fået den opfattelse, at det ikke kan betale sig at ringe til politiet. For det mener jeg faktisk godt, at det kan.

Hvad skal man gøre som borger, hvis man gerne vil få løst problemerne med generel uro i gaden?

- Jeg skelner mellem akutte udrykningskrævende opgaver – fx en gerningsmand der foretager noget nu, hvor vi har mulighed for at fange ham. Der vil vi altid anmode om, at man ringer hurtigst muligt. Hvis det handler om generelle bekymringer, som kan være tværfaglige – det kan både være for politiet eller kommunerne – kan man også sagtens ringe til politiet i hverdagene og tale med vores forebyggelsesafdeling. Man kan tale om de bekymringer, man har, og det bliver taget meget seriøst, og det kan også være, vi bringer andre fagligheder i spil. Det, jeg hører, er, at det er bekymringer og noget, som er svært at dæmme op for. Måske er det ikke direkte ulovligheder. Og der skal vi spille hinanden rigtig stærke tværfagligt sammen med Langeland Kommune.

Så der er flere parter, der har et ansvar i det her – politi, SSP, kommune, forældre, osv?

- Ja, men vi tager gerne ansvaret – vi skal bare være klar over det. Hvis man giver op, er det svært for os at få den viden. Derfor håber jeg, at man ringer ind og informerer os om de her ting, så vi kan tage det op.

Nogle af de borgere, jeg har talt med, siger, at de ikke vil ringe, for det nytter ikke noget. Hvad er dit budskab til dem?

- Mit budskab er, at det altid nytter noget at anmelde tingene. Alle borgere, der ringer til politiet, bliver registreret i politiets system. Det gør, at vi har et grundlag for at se, om problemet er stigende eller faldende.

Du siger, at det er vigtigt, at I er gode til at arbejde sammen tværfagligt. Nogle af de borgere, jeg har talt med, har en oplevelse af, at de slet ikke bliver hørt fra alle parter. Er I gode nok til at arbejde sammen på tværs?

- Det håber jeg, at vi er. Man skal jo altid vurderes udefra, men jeg synes, vi har nogle gode redskaber og et godt samarbejde med Langeland Kommune. Mit indtryk er, at tingene fungerer – bare vi har informationer om, hvad der foregår. Men jeg kan godt høre, at der er nogle frustrerede borgere, og det skal vi selvfølgelig tage hånd om.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Royale besøg af politiet er ikke godt nok

Gennem et par uger har vi på Fyns Amts Avis fortalt om den stigende bekymring, der er på Langeland over det, der opleves som mangelfuld tilstedeværelse. Sagen begyndte i denne omgang ved at vi på avisen undrede os over, at der i en periode i september og oktober ikke var offentliggjort døgnrapporter fra Langeland. Vi kunne med andre ord ikke se, hvad der var sket af stort og småt for ordensmagten på øen - og selvom man så kan forledes til at tro, at der intet kriminelt sker, så var det dog ikke vores første tanker. Det viste sig da også, da vi begyndte at undersøge det nærmere, at der faktisk var sket forskellige ting, som det måske havde været rart for langelænderne at høre om og følge op på. En ung kvinde var faldet syv meter ned fra et stillads - et sted, hvor der i øvrigt tit var klaget over megen uro med forskellige konsekvenser for naboerne til følge. Det er langt fra sikkert, at det, der er sket på Langeland i nævnte periode, er hverken værre eller bedre end det, der sker andre steder. Men det er indiskutabelt et problem, at man ikke ved, hvad der sker, at borgerne bliver utrygge og at en masse forkert viden spreder sig. Kort sagt er det vejen mod et samfund, der ikke hænger ordentligt sammen, og selvfølgelig skal der fokus på det, så den sammenhængskraft kan genoprettes. Det store spørgsmål er så, hvordan det sker. Som det ses i dagens udkomme, taler vi med langelænderne om det, og det, vi møder, er ikke vrede og raseri. Det er nærmere opgivenhed med en række konkrete eksempler på mangelfuld tilstedeværelse af politiet. Lige nu endda flere steder på kanten af apati hos langelænderne. Flere har opgivet troen på, at det bliver bedre - og at det alligevel ikke nytter noget. Og det er faktisk noget af det allermest farlige ved situationen, som den er nu. Ved politireformen og de følgende ændringer de senere år er det ligesom blevet accepteret, at hver kommune ikke behøver have fast tilstedeværelse af politi. Det kan godt styres centralt fra - for eksempel også med et politi fra Svendborg, der så tre gange i døgnet skal patruljere på Langeland - de besøg, som vittige sjæle kalder royale besøg. Men som det siges meget klart fra langelænderne: Det ønsker vi ikke. Vi ønsker daglig og fast tilstedeværelse af politiet. Vi ønsker politi med lokalkendskab og et politi, der også laver forebyggende arbejde. Åbenmundede betjente, der også er politisk valgt til at tjene folket, tager heldigvis bladene fra munden i de her uger og fortæller om konsekvenserne, som de ser dem. Med andre ord: Lyt! Lyt til langelænderne, lyt til betjentene. Og overvej lige følgende spørgsmål: Er det ikke helt relevant og konstruktiv kritik, der kommer her? Bør politiet ikke selv tage ansvar og få ændret de beslutninger, der har ledt os ud på denne vildvej her på kanten af udkanten? Er konsekvenserne ved ikke at gøre noget ikke langt større end problemerne ved at erkende, at den nuværende situation faktisk ikke er holdbar? Læs selv dagens artikler og lad os gerne høre svarene.

Annonce