Annonce
Søsiden

- Vi skal ikke reducere kølingen så meget, at chokoladen smelter

Seniormaskinchef Stefan Egedal Petersen: - På en enkelt weekend fandt vi omkring 2500 kw. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Seniormaskinchef Stefan Egedal Petersen holder skarpt øje med energiforbruget om bord.
Annonce

ØSTERSØEN: Under Søsidens rundgang i maskinrummet på m/f Copenhagen åbner seniormaskinchef Stefan Egedal Petersen et par luger i dørken. To måleinstrumenter kommer til syne:

- Det er vores Coriolis flowmetre, fortæller seniormaskinchefen og supplerer med, at udstyret er til præcisionsmåling af brændstofforbrug på hver enkelt maskine.

- Ellers måler vi kun på tankene. Det er ikke så nøjagtigt, som vi har brug for, siger Stefan Egedal Petersen.

De nye måleinstrumenter er centrale i den grønne profil, som Scandlines løbende optimerer.

- Det er vigtigt for os at vide, hvor og til hvad vi bruger energien. Så kan vi sætte ind, hvor forbruget måske kan undværes eller begrænses. Dermed reducerer vi udledning af C02, siger Stefan Egedal Petersen, Svendborg-uddannet dualofficer og ansvarlig for energi-projektet på m/f Copenhagen.


- Det er vigtigt for os at vide, hvor og til hvad vi bruger energien.

Seniormaskinchef Stefan Egedal Petersen, m/f Copenhagen.


Forbrugsstrøm til fx kabys, shop, instrumenter, lys og rotorsejl produceres af diesel-generatorer om bord.

Stefan Egedal Petersen holder skarpt øje med strømforbruget på en række paneler og farvede søjler på computeren:

- Vi er kommet langt, synes jeg. Men det er også en balance. Vi skal fx ikke reducere så meget på køling, at chokoladen smelter oppe i butikken.

Corona-krisen gav i øvrigt ekstra tid til optimeringen:

- På en enkelt weekend fandt vi omkring 2500 kw, siger Stefan Egedal Petersen.

Disse to instrumenter under maskindørken på m/f Copenhagen er centrale for færgens løbende energi-optimering. Instrumenterne leverer præcis måling af fremløb og returløb af diesel til hovedmaskineriet. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Scandlines har verdens største flåde af hybrid-drevne færger. Ligesom på Ærøxpressen mellem Marstal og Rudkøbing har Østersø-rederiet valgt batterier af det canadiske fabrikat Corvus. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
M/f Copenhagen har fire ni-cylinidrede MaK-maskiner på hver 4500 kw, i alt omkring 24.000 hk. En af maskinerne er opsat hybrid, så den enten kan levere strøm i et generator-system eller trække på skrueakselen. Batterierne oplades af overskudsproduktion. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
På denne skærm overvåges energiforbruget på kølepumperne - og resulatet af de løbende optimeringer. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Paneler og teknologi fra tyske Schneider indgår i de løbende energi-optimeringer på m/f Copenhagen. Det overordnede mål er forbedring af driftsøkonomi og lavere udledning af CO2. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bagsiden

Boblerier: Skadedyr str. XXXXXL

Annonce