Annonce
Danmark

Venstre vil erstatte USA's soldater med europæiske tropper

Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Danmark og andre europæiske lande bør erstatte de soldater, som USA har trukket tilbage fra Syrien, mener V.

Danmark bør sammen med andre europæiske lande erstatte de 50 tropper, som USA har trukket ud af det nordlige Syrien.

Det siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup, efter et hastemøde i Udenrigspolitisk Nævn.

Nævnet var blevet indkaldt med det ene formål at drøfte situationen, efter at USA's præsident, Donald Trump, offentliggjorde sin beslutning om at trække amerikansk militær fra det nordlige Syrien.

- Det, jeg håber på, er, at Danmark sammen med andre europæiske allierede kunne sige, at man kan afløse de 50 tropper, som er trukket tilbage fra grænsen og sende et klart signal om, at vi er der, siger Aastrup.

Trumps tilbagetrækning af amerikanske tropper har vakt bekymring, fordi det åbner for en tyrkisk offensiv mod kurdiske styrker i grænseområdet. Kurderne har været USA's allierede i kampen mod Islamisk Stat.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) bebudede på et pressemøde 6. september, at Danmark vil sende kirurger og sygeplejere til det kurdisk-kontrollerede nordlige Syrien, hvor de skal afløse et amerikansk lægehold.

Efter mødet i Udenrigspolitisk Nævn er Michael Aastrup blevet bekræftet i, at det stadig er planen at sende et kirurghold afsted. Og det glæder ham:

- Vi er stadig med i kampen mod Islamisk Stat, og derfor er jeg rigtig glad for, at vi stadig kan sende danske kirurghold afsted, for det er jo med til at lægge et pres på Erdogan om, at der er en international tilstedeværelse, siger han.

Efter hastemødet advarede udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) kraftigt Tyrkiet imod at gå ind i det nordøstlige Syrien.

Kort efter ministrenes udtalelser lyder der dog en melding fra internationale nyhedsbureauer om, at en tyrkisk hæroperation er indledt i det nordøstlige Syrien.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce