Annonce
Svendborg

Venstre har kandidatlisten på plads: Byrådsnestor søger ny politisk manege

Venstre i Svendborg har valgt kandidater til kommunalvalget, ligesom venstres medlemmer har besluttet, at tidligere borgmester, Lars Erik Hornemann gerne må stille op til regionsrådet. Foto: Venstre
Venstres tidligere borgmester Lars Erik Hornemann søger nye politiske græsgange, efter han torsdag aften blev valgt som partiets kandidat til regionsrådet, når der er valg til efteråret. Samtidig indtog han andenpladsen på kandidatlisten til kommunalvalget, mens Mette Kristensen stadig er spidskandidat.

Svendborg: 16 kandidater har meldt sig under Venstres fane i Svendborg som mulige bud på en kommende byrådspolitiker i Svendborg.

Det stod klart, efter Venstre torsdag aften holdt opstillingsmøde på Hotel Svendborg.

Nummer et på listen er fortsat spidskandidaten Mette Kristensen, der også i øjeblikket er byrådsmedlem i Svendborg, mens nummer to på listen er partiets tidligere borgmester Lars Erik Hornemann.

Annonce

Hornemann blev desuden valgt som kandidat til regionsrådet, da partiet trådte sammen torsdag aften; en tjans, som Hornemann håber at blive valgt til.

- Jeg synes, det kunne være spændende, og jeg har jo erfaringen, eftersom jeg i løbet af de sidste 20 år i politik - blandt andet som borgmester ad flere omgange - har samarbejdet tæt med regionen for at løse nogle af de udfordringer, der kan opstå mellem kommune og region i samarbejdet om patienter, siger Lars Erik Hornemann og fortsætter:

Ulrik Sand Larsen har jo meddelt, at han ikke vil genopstille, og så blev jeg spurgt, og det sagde jeg ikke nej til, siger Lars Erik Hornemann.

Vigtig fødeafdeling

Det ligger i kortene, at fødeafdelingen i Svendborg består - det har et politisk flertal i hvert fald meldt ud for nogen tid siden. En sag, der har optaget den tidligere Venstrerepræsentant i regionsrådet fra det sydfynske Ulrik Sand Larsen.

Venstres opstillingsliste

1. Mette Kristensen

2. Lars Erik Hornemann

3. Karen Anne Krøyer Kruse

4. Birger Jensen

5. Jesper Ullemose

6. Per Nykjær Jensen

7. René Haahr

8. Jesper Larsen

9. Søren Ole Nielsen

10. Freja Blegholm Hansen

11. Henrik Noes Piester

12. Peter Vagn

13. Mustafa Diken

14. Torben Olsson

15. Torben Thillemann Jakobsen

16. Michael Corfixen.

Og ligesom for Ulrik Sand Larsen ligger det også Hornemann stærkt på sinde, at Svendborg fortsat skal have en fødeafdeling på sygehuset.

-Der vil jeg fortsætte Ulriks gode arbejde. For selvom det er besluttet, at fødeafdelingen bliver, skal vi naturligvis være vedholdende, så det billede ikke ændrer sig, siger han.

Hvad angår skadestuen, der står til at lukke, når Nyt OUH åbner i Odense, er Hornemann mindre konkret.

- Jeg må i første omgang sætte mig grundigt ind i det, for nedlæggelsen af skadestuen hænger jo sammen med finansieringen af de supersygehuse, der er ved at blive opført, siger han og lader forstå, at det er mere end almindeligt kompliceret rokke ved det.

Lars Erik Hornemann har været i kommunalpolitik et par årtier, og nu vil han gerne bruge sin erfaring i regionsrådet, hvis vælgerne giver ham lov. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

- Det skal jeg i hvert fald sætte mig mere ind i, inden jeg entydigt forlanger, at skadestuen forbliver i den form, vi har i dag, siger han.

Annonce

To kasketter

Hornemann håber både på en post i regionsrådet og byrådet, selvom han erkender, at det kan gå hen at blive travlt.

- Men jeg har jo været vant til som borgmester at arbejde mange timer. Når jeg stiller op til byrådet, er det jo for at sikre en vis kontinuitet, siger han med henvisning til sine 20 års erfaring i kommunalpolitik.

Han hæfter sig desuden med tilfredshed ved, at hele Venstres byrådsgruppe søger genvalg, samtidig med, at der er kommet nye kræfter til på kandidatlisten.

- At byrådsgruppen genopstiller kan jo være med til at sikre erfaring og kontinuitet, og det er vigtigt. Desuden er der mange gode kandidater på listen, og der er flere med maritim baggrund, siger han og man forstår, at det i Hornemanns bog er et plus.

- Karen Anne Krøyer Kruse har arbejdet det meste af sit liv i Maersk, ligesom Torben Olsson, der er maskinmester og har sejlet hele sit liv, også er at finde på listen. Der er også en ny mand på listen: Søren Ole Nielsen, der er flyttet hertil fra Lejre Kommune på Sjælland, hvor han også var viklet ind i lokalpolitik.

Og så er der det spirende politiske frø.

- Hun bliver nok den yngste i byrådet, hvis hun bliver valgt ind. Freya Blegholm Hansen er fra Venstres ungdom og fylder 18 i efteråret før valget, siger han afslutningsvist.

Annonce
Ærø For abonnenter

Endnu en fornem pris til Ellen: - Ærø er virkelig kommet på landkortet

Annonce
Annonce
Annonce
Ærø

Så er den gal igen: Fire døde vildsvin strandet på Ærø

Erhverv For abonnenter

Helbredet driller: Charlotte har solgt sin slæbebåd og lukker rederiet

Navne

Trompeten har ført Asbjørn Kamban til bøgescener og børnehaver: - Det driver mig, når jeg kan mærke, at jeg giver noget. Så giver det mening for mig.

Faaborg-Midtfyn

Snød energiselskab og hentede udlænding til Fyn for at passe skunklaboratorium: Tre mænd dømt i udsædvanlig narkosag

Her er de nye restriktioner: Skolebørn sendes hjem, julefrokoster bør droppes, og nattelivet lukkes ned

Ærø For abonnenter

Nye tiltag på vej for at sikre færre aflysninger af Ærøxpressen: - Vi bør kunne sejle under de her vejrforhold

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Svendborg

Terrænregulering og massive altaner: Humlebo Gruppen vil ændre i byggeriet ved Kogtved Søfartsskole

Fyn

Farvel og tak: Letbanens problemer var parkeret en stund, da Mogens Hagelskær blev sendt videre med flotte ord

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Svendborg

Derfor blev åen pludselig blodrød: Kemikere undersøger, om det er skadeligt

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Ville ikke give hånd: Hængte kæden om halsen på en borgmester, han ikke ville stemme for

Fyn

Kriminelle må vinke farvel til byturen: Fyns Politi indfører nattelivszoner i Odense og Svendborg

Annonce