Annonce
Ærø

Vellykket forpremiere: Da elektriske Ellen kom til Fynshav

Ellen-projektets chefkaptajn Frank Pedersen holdt skarpt øje, indtil han nogle sekunder senere kunne melde ”Så er der kontakt!”. Et færgehistorisk øjeblik. Når lejet er færdigtilrettet, er det klar til Ellen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Avisen var eksklusivt med om bord på en testsejlads, da Ærøs længe ventede batterifærge for første gang lå i færgelejet på Als. På torsdag kommer der passagerer og biler om bord.

SØBY-FYNSHAV - Så er der kontakt!

Fire små ord, der markerer en milepæl i Ærøs projekt E-Ferry.

Meldingen fra chefskipper Frank Pedersens udkiksplads agter på batterifærgen Ellen lyder gennem walkietalkien op til kommandobroen.

Langsomt bakkende er Ellen gledet ind gennem molearmene i Fynshav, og nu har batterifærgen for første gang været inde og røre sit kommende leje på Als-siden.

Det er stort. Anløbet vakte også tydelig glæde om bord på testsejladsen, som Søsiden var med på i onsdags.

Fra Ellens dæk ved den nu åbne bovport studerede besætningen de nye fendere og de planlagte justeringer omkring broklappen. Arbejdet med Ellen-tilpasningen af broklap og fendere indledes, så snart færgen Skjoldnæs for sidste gang er sejlet fra Fynshav mod Søby på tirsdag kl. 14.20. Materialerne ligger allerede klar ved lejet.

Annonce
Ellen har kun en ladestation. Den er monteret på rampen her i Søby. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Salon i dæk-niveau

Onsdag tester Ellen broklap og fendere. Med eksperter fra New Zealand klargøres samtidig den nye, automatiske sugekop, der holder færgens forskib fast i lejet.

Går alt som planlagt, vil Ellen for første gang landsætte betalende passagerer og biler i Fynshav på torsdag kl. 7.15. Dermed er Ellen sat i fast rutefart omend i en overgangsperiode med reduceret fartplan.

Når de første passagerer kommer ombord over fordækket på torsdag kl. 06.20 i Søby, kan de uden brug af trapper gå direkte ind i salonen i bagbord side.

Ellens langtrakte salon er møbleret med sofaer langs væggen ud mod bildækket. Foran vinduerne med direkte havkik er opstillet stole og firemands borde.

I agterenden kan der fra en betjent kiosk købes vådt og tørt til den 55 minutter lange overfart. I salonens anden ende kan der med et forhæng arrangeres et aflukke til passagerer, der i forbindelse med fx sygdom ønsker at være for sig selv.

Fotografier fra Ærø

Salonens væg er dekoreret med konkurrence-vindende fotografier med motiver fra Ærø. Nær den historiske skibsklokke fra færgen Ellen-Søby er opsat brochure-holdere samt en info-skærm, som passagererne selv kan betjene.

Er de sørejsende til frisk havluft, er hele salonens tag et åbent dæk med faste borde og bænke. Skal der mere vind i håret, er der bænke på et dæk forude mellem stævn og kommandobro.

Ellen går ikke stille med dørene. Den grønne profil signaleres bl. a. på begge skibssider. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Grøn og blå stil overalt

Overalt på Ellen er det synligt, at fremdriften er grøn og dermed CO2-venlig. Det signaleres på vindmølle-dekorationer på både vogndæk og soldæk og på skibssiderne med et stort “100 % electric”. På den miljørigtige konto plusser også, at støj og rystelser er minimale og at Ellen er diesel-røgfri.

En finurlig detalje - vistnok udtænkt på Søby Værft - er, at Ellens mange ventiler på dækkene er malet grønne og havblå. Det spiller smart sammen med projekt E-Ferrys slogan “connecting blue and green”.

På mange færger åbnes og lukkes bovporten af et hydraulisk system. På Ellen er så meget som muligt elektrisk. Derfor denne elmotor. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

- Ellen ligger godt i søen

Hvordan går Ellen i søen? Tilsynsførende maskinchef på Ærøfærgerne, Ole Jensen, som har sejlet flere testsejladser, var også med på denne:

- Ellen ligger godt. Den har en fin stabilitet med hurtige bevægelser. Stabiliteten fremmes af, at vi har en tung batteripakke i bunden af skibet og at Ellen ikke har en kæmpestor overbygning, forklarer Ole Jensen.

Som tilsynsførende maskinchef ser Ole Jensen også frem til, at Ellen endelig er meget tæt på driftsstart. De eneste kendte problemer med allerede planlagte løsninger er den ene bovpropel samt afbalancering af batterier:

- Resten er småting. Børnesygdomme. Kald det forkølelse eller lidt ondt i maven, lyder det fra Ole Jensen.

Figurant-dukken tager sig en slapper på vogndækket. Dukken er anvendt til besætningens mand-over-bord-øvelser. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Debat: Tak for kaffe og fredspibe

Læserbrev: "Når jeg beskriver, at jeg i et spil bowling bliver væltet som en af keglerne, så er dette kun et billede på, at der kom et friskt pust udefra og absolut intet andet. Jeg kan kun beklage, hvis nogen har misforstået mit budskab, der er intet personligt i det, og det er ikke bare noget, jeg siger, for sådan er jeg ikke." Dette står i dag, fredag, i Per K. Kristensens læserbrev. Jeg vidste godt, at det var det, Per mente. Men jeg valgte med vilje at misforstå den, med det formål at vise, at vil man misforstå, så misforstår man. Derfor er det så vigtigt, at man bruger den korrekte retorik, når man vil ud med et budskab. Jeg tænkte i går aftes, torsdag, at jeg i dag, fredag, ville gribe knoglen og ringe til Per. For at lade ham vide, at jeg selvfølgelig godt var klar over, at han ikke mente min fysik, når han skrev bowlingkugle. I morges, idet jeg læste Pers læserbrev, tikkede en sms ind, om at Per gerne ville tale med mig. Jeg ringede til Per. Tror faktisk, at en af de første ting, jeg sagde var: "Se du kan jo godt". Med henvisning til dagens læserbrev. Per og jeg aftalte at mødes over en kop kaffe. Den har vi drukket i eftermiddag. Vi fik en rigtig god dialog, om hvor vigtigt det er at passe på brugen af jargon og ironi, for vi læser ikke alle ens. For Per var det vigtigt, at understrege over for mig, at han på ingen måde havde tiltænkt at bowlingkuglen skulle henvises til min fysik. Men at jeg var kommet ind fra sidelinjen og lagt dem ned. Jeg kender Per og ved, at han aldrig ville nedlade sig selv på dette niveau. Per og jeg talte om, at vi på en måde havde taget Peter Fröhlich råd til os. Vi tog dog ikke en kop kaffe med en politiker. Men med hinanden. Til kaffen serverede jeg en fredspibe (lakridspibe). Inden vi skiltes, med humøret i top, måtte jeg lige pointere over for Per, at jeg altså havde flere huller end en bowlingkugle. Per og jeg kunne have valgt at lade vores debat køre i avisen, men vi gik begge til hovedet i stedet for røven. Det respekterer jeg Per rigtig meget for. Han kunne have fortsat bag sin skærm, men han rækkede hånden ud til en dialog. Det var der andre som kunne lære af. Så hvad har jeg så lært af alt dette? Jo, en kop kaffe og lakridspibe kan faktisk skabe dialog og forståelse.

Annonce