Annonce
Debat

Velfærd. Også Fru Hansen

Der tales meget om velfærd, her i disse corona-tider, og nu er udligningsaftalten kommet på plads, så kommuner kan lægge sammen og dividerer, hvor meget velfærd borgerne kan eller må få.

Men den ensomhed, der i øjeblikket tales så kraftigt om, kommer man ikke til livs, hvis ikke man sikrer at også hjemmepleje-brugerne får den hjælp, de faktisk har behov for og at de seneste besparelser bliver rullet tilbage. Hjemmeplejen har ikke den bevågenhed fra offentligheden, som den burde! For den gruppe af borgere er langt større, og de har de samme behov, de samme svagheder, mange er enlige og kan være lige så ensomme, som dem der bor på plejehjemmene.

Det kan godt være at man med nutidens øjne ikke mener, at det offentlige skal betale for den praktiske del (rengøring) af velfærden. Men den er så vigtig ift. vores sundhed og helbred, og igen i disse coronatider har hygiejne være et vigtigt våben ift. smitte for dig og mig, så hvorfor ikke også hos Fru Hansen.

Min påstand vil også være, at der kunne fordeles mange flere midler ud til kommunerne af alle de millioner, som bliver brugt til projekter, for det ene og andet indsatsområde, som skal beskrives, beregnes og sættes i regneark, for at finde ud af, hvorfor Fru Hansen, som bor alene, måske er ensom, og hvordan det kan forbygges. Det kunne måske forebygges ”billigere” ved at give hjælpen oftere. Eller, der indføres en form for tryghedsbesøg, hvor det er tilladt at nyde en kop kaffe eller spise sammen med borgeren, som en indsats imod ensomhed. (forkortet af red.).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Frygter skævvridning af Danmark efter coronakrise: Regeringen varsler særlig hjælp til landdistrikterne

Annonce