Annonce
Langeland

Vejnavn i Rudkøbing: Godkendt efter en del søgen

Fyns Amts Avis beskrev i september byggeriet i området, som Bjørn Bergholdt står bag. Illustration: Bjørn Bergholdt. Grafisk bearbejdet af Mikkel Damsgård Petersen
Ny udstykning tager navn efter nærliggende område
Annonce

RUDKØBING: Området, der hidtil er kendt som O-bo og ligger som en storparcel i Ørstedbyen i Rudkøbing, har nu fået sig et vejnavn. Trafik-, Teknik- og Miljøudvalget har godkendt et forslag om, at vejen skal hedde Godthåbsvænget.

Der ligger et område, sydøst for udstykningen, som også har betegnelsen "Godthåb", og via kommunens forvaltning har Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering sagt god for denne løsning.

Egentlig ville ejeren gerne kalde området for Cirkelby, men det navn forkastede Trafik-, Teknik- og Miljøudvalget i oktober.

Flere andre forslag blev bragt i spil, men Styrelsen ville ikke lade noget med Ørsted indgå, da det lå for tæt op af navnet Ørsted Bygade.

Man havde også set på en løsning med præst, fordi området er tidligere præstejord, men der ville også her være risiko for forveksling, da der er andre vejnavne i Langeland Kommune, hvori ordet præst indgår, påpegede styrelsen.

Således har man Præstejorden i Tryggelev Sogn, Præstemarken i Humble Sogn og Præstevænget i Lindelse Sogn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Styrelse slår fast - skoler bør aflyse alle lejrskoler og klassefester

Annonce