Annonce
Langeland

Vandrestier på Langeland kortlagt

Fuldt udfoldet er kortet en meter højt. Jette Purup, Rudkøbing, fra Langelands Sti-venner og Michael Martin Jensen, Helletofte, fra Friluftsrådet er stolte over udgivelsen. Foto: Jesper Ansbæk
For første gang kan Langeland nu præsentere et samlet overblik over de bedste vandreture, der findes på Langeland, Strynø og Siø. Langelands Sti-venner står bag kortet, der er produceret i et materiale, der kan tåle vand i op til to døgn.
Annonce

LANGELAND: Langelands Sti-venner har netop udgivet et stort, gammeldags folde-ud kort over vandreture på Langeland, Strynø og Siø.

Det måler en meter i højden og en halv i bredden, og på den ene side er vist 29 forslag til vandreture på Langeland, Strynø og Siø. På bagsiden fortælles om stierne og oplevelser undervejs med fokus på blandt andet fugle, geologi og overnatning for dem, som vil gå langt.

- Vandreture – alene eller i flok - er den stærkest stigende og mest populære fritids- og idrætsaktivitet pt. At vandre giver ægte og autentiske naturoplevelser, det er udfordrende, helbredende og underholdende, siger Michael Martin Jensen, sydfynsk formand for Friluftsrådet og bosiddende i Helletofte.

Om kortet

Kortet måler en meter i højden og en halv i bredden.

Foreningen Langelands Sti-venner har fået støtte på 20.300 kroner fra Friluftsrådet, der blandt andet har gjort det muligt at trykke kortet på meget stærkt vandfast papir.

Kortet sælges på Langelands Turistkontor, via netbutikken på www.langeland.dk og hos Bog og Idé i Rudkøbing for 50 kr.

Kortet kan også hentes og printes gratis i mindre bidder på turistforeningens hjemmeside, www.langeland.dk

Annonce

Fuldt overblik

Foreningen Langelands Sti-venner har fået økonomisk støtte til at producere kortet fra friluftsrådet. Kortet er udarbejdet af foreningsmedlem Jette Purup, Rudkøbing, i samarbejde med Turist- og Erhvervsforeningen Langeland.

Turene er fra 1 til 139 kilometer lange – fra korte, afmærkede spadsereture i skovene til Øhavsstiens 55 kilometer fra Lohals til Henninge Nor og de 139 udfordrende kilometer Langeland rundt langs kysten.

- Det er en del af Sti-vennernes formål at udbrede kendskabet til vandring. Så jeg er meget glad for, at vi nu med koret her kan tilbyde både lokale og gæster et kort, der giver et fuldt overblik over de muligheder, her er for at vandre, siger Jette Purup.

Hun vandrer selv meget – både lokalt, i resten af Danmark og i udlandet. Og hun er en af initiativtagerne til Sti-vennerne. Jette Purup håber på, at kortet kan være med til at inspirere flere til at tage på vandretur i området.

- Langeland er med sine ca. 600 hatbakker, havnebyer, lave bakker, lyse skove og lange kyster perfekt til en travetur. Jeg håber, at kortet vil inspirere langelænderne, men selvfølgelig vil vi meget gerne have, at flere turister også får øjnene op for vandreturene, siger hun.

Annonce

En super idé

Netop derfor har Langelands Sti-venner samarbejdet med Turist- og Erhvervsforeningen Langeland, der har givet sparring undervejs om kortet. Her er daglig leder Gitte Rahbek meget positiv over for, at der nu er et samlet kort over vandreture.

- Der findes mange små foldere, der er lavet af forskellige aktører. Men det er første gang, vi har et samlet vandrekort for Langeland. Det er en super god idé, siger hun.

Gitte Rahbek forklarer, at der gennem årerne har været en stor efterspørgsel efter et samlet kort, men at det har været et spørgsmål om økonomi og ressourcer, når Turist- og Erhvervsforeningen ikke tidligere har lavet sådan et kort.

Det nye kort indbyder til at udfordke de mange vandrestier, der er på Langeland. Foto: Henrik Nørregaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce